Kategori ‘Hverdagen’

20 Ting jeg har lært som cancermor #Repost

Gensynsglæde
Jeg fandt ud, af hvor lykkeligt naivt jeg havde levet mit liv, indtil den dag, jeg fandt ud af, at min datter havde kræft. Vidste godt at børn kunne få kræft, men havde aldrig tænkt over det. I min optik var det noget voksne fik, nogen gange unge mennesker…  Men sgu’ da aldrig børn!!? (mere…)

Halvårlig kontrol på Rigshospitalet

Sidste Torsdag eftermiddag satte vi kursen mod Sjælland og til det halvårlige kontrolbesøg og undersøgelser på Rigshospitalet. Vi overnatter på patienthotellet i et af deres familie værelser. Det er nødvendigt, når Esther skal have taget blodprøve og skal møde tidligt til indlæggelse, test og undersøgelser. (mere…)

Den første uge med Esthers nye høreapparater

Da Esther startede på sin første kemo behandling på Skejby Børneonkologiske afd. A20 med Doxorubicin, cisplatin og carboplatin, blev vi klar over, at kemoen ville kunne give alvorlige bivirkninger. Esther fik 1o kemo behandlinger, de sidste to mens hun var på venteliste til den nye lever. (mere…)

Retreat i Børnecancerfondens sommerhus.

Det er utroligt hvilken effekt og betydning det stadig har for vores familie, at vi kan låne Børnecancerfonden sommerhus. For os har det været en tiltrængt pause og noget vi kunne glæde sig til midt i alt det triste, tunge kræft og transplantationsforløb. (mere…)

En Fødselsdag & En begravelse…

Det er en mærkelig dag for mig i dag. Det er en glædens dag og en sorgens dag. Det er en dejlig og lykkelig dag fordi min kære søn Johan kan fejre sin 9 års fødselsdag. Men samtidig er det også en utrolig trist dag, for det er dagen hvor vi skal bisætte min storebror. (mere…)

Ja, jeg indrømmer det blankt, jeg har faket!

Jeg har forsøgt, at holde facaden gennem længere tid, og jeg har indset, at jeg ligeså godt kan give op, at fortsætte er både dumt og naivt. Der er jo ingen der kommer og klapper mig på skulderen, rækker mig et duelighedsbevis, mens de klapper mig på ryggen vel? Jeg har længe svaret pænt på spørgsmål om hvordan det går og jeg har enten svaret ”fint” eller ”det går da meget godt, efter omstændigheder” men sandheden er bare, at det ikke altid er tilfældet. (mere…)

Throwbacks, Kroniske kvaler & Konsekvenser

I går lykkedes det mig endelig, at få talt med vores nye læge på Skejby Universitets Hospital børne og unge afd.  Det har grundet ferie, sygdom og travlhed været meget svært at fange lægen og få en uddybende forklaring og tilbagemelding på Esthers blodprøve fra d. 4/8 – Det var desværre ikke vildt opløftende nyheder…. (mere…)

Postkort fra Mallorca…

Endelig kom dagen, hvor vi for første gang siden Esther fik kræft, igen kunne tage ferie. Esther er blevet så stabil, at hun kunne blive godkendt af SOS – lægerne og vi fik grønt lys til, at tage af sted på vores drømmerejse. En rejse vi længe har set frem til skulle markere afslutningen på Esthers kræft og transplantationsforløb. Nu var tiden endelig kommet pakke kufferten og stikke af til sydens sol og varme. (mere…)

Tilbage på A20 Skejby – En ny æra begynder

I går var en stor dag. Esthers kontrolbesøg er nemlig overgået til Skejby og det var første gang vi skulle mødes med den nye læge og afd. for Børn og Unge afsnit 4 – Nefrologisk og Gastroenterologisk team.Tror godt jeg kan sige, at alle var pænt spændte. Vi tog fra Aalborg alle fire og satte forventningsfulde kursen mod Århus. (mere…)

Sommerkoncert med MusikBeRiget


Mandag formiddag var der traditionen tro, sommerkoncert med Lisbeth Sagen og MusikBeRiget på Børneonkologisk 303B på Aalborg Sygehus. Det er det et initiativ, der hver sommer rammer udvalgte danske hospitaler og det flankeres af en julekoncert i december. (mere…)

Go` aften Danmark og Facebook minder.

I forgårs dukkede der tilfældigvis et minde op i mit Facebook feed. Det var fra d. 25/6- 2015 og det mindede mig om, at det var præcist to år siden, at Esther og jeg gæstede Go aften Danmark i forbindelse med ”giv livet videre” kampagnen, der satte fokus på organdonation. (mere…)

Kampånd, benspænd og psykologiske selvmål…


Hvor bliver ens verden lille, den dag alvorlig sygdom flytter ind i ens liv. Den indsnævres langsomt, mens osteklokken sænkes ned over én. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været frustreret over, at vores datter blev alvorligt syg og at være ufrivillig “hjemmegående” gennem Esthers lange sygdomsforløb. (mere…)

1 2 3 4 7