Er jeg den eneste mor til et kronisk sygt barn, der er bange for coronavirus?

Seriøst, I lørdags inden afrejse til København og årskontrol, pilkede min angst for Corona virussen.  Ja, vi nåede faktisk at bestille mundbind på nettet og købe mere håndsprit.

Er du mor til et kronisk sygt eller kræftramt barn eller pårørende til en af se sårbare voksne i målgruppen? så vil jeg så gerne høre fra dig. Hvilke tanker gør du dig om coronavirus? Hvilke forholdsregler tager du?

Egentligt har vi altid håndsprit stående fremme og lige nu overvejer jeg også at hænge det gamle ”Husk, at vaske hænder” skilt frem igen i vores entre. Syntes du jeg overreagere ?

Hele denne nye situation giver de vildeste flashbacks til dengang, hvor Esther havde kræft og senere var på venteliste til en organtransplantation. Vi var i isolation herhjemme i mange  måneder… Derfor havde vi helt specielle hygiejne regler i over et år som alle gæster skulle overholde.

Det var mange måneder at være på venteliste og i isolation – lidt i kontrast til de to ugers karantæne som mistænkte for Corona virussen oplever.  Bad luck, at skulle være i tvungen husarrest under mistanke for Corona virussen. Det er ikke for at male fanden på væggen. MEN –  Efter Statsministerens pressemeddelelse fredag, så er jeg – helt ærligt.. da ved at skide en snemand af format.

Hysteri eller ej? Tjah, måske. Vi har et stort ansvar, som forældre og nærmeste pårørende til et barn med alvorlig kronisk sygdom, en naturlig bekymring for vores barn. Kender du ikke selv en i din familie der er i den særbare målgruppe? En kollega der er i et kræftforløb? En gammel mor eller bedstemor på plejehjemmet eller en onkel der er hjertesyg? eller måske en ældre nabo med KOL, der er syg med lungebetændelse? Esthers storebror er meget påvirket og har givet udtryk for at han er meget bekymret for om Esther bliver smittet og kan dø af det. Den anden dag kom han hjem fra skole og havde blanke øjne fordi han hele dagen havde tænkt på hvad,  der ville ske, hvis Esther blev syg.

Antallet af simittede er 35 smittede danskere. Der er ingen der ved hvordan den udvikler sig, det er gør mig nervør er nok det faktum, at vi ikke har set omfanget af konsekvenserne endnu. Hvad tænker du?

For en helt almindelig rask gennemsnitsdansker der bliver smittet er der udsigt til en omgang hoste, feber og influenzaagtig omgang, som helt sikkert giver gener og ubehag, men som størstedelen af de ramte selv vil kunne klare at komme over og opleve som en forbigående tilstand.

Og så er der lige en procentdel af danskerne der vil være ekstra udsatte og sårbare som fx vores datter, der er kronisk syg og immundæmpe grundet levertransplantation. Det betyder, at hun er i den målgruppe der er ekstra udsatte for smittefarer, der omfatter svage ældre og kroniske grupper herunder blandt andet, kronisk syge og personer med svagt immunsystem.

De foreløbige opgørelser viser, at ældre og borgere med kronisk sygdom med f.eks. hjerte-kar-sygdom, sukkersyge, kroniske lunge- eller luftvejssygdomme eller kræftsygdom kan have en risiko for at blive mere syge ved smitte med ny Corona virus.

Jeg kan ikke lægge skjul på at den nye situation, dens eskalering og spredning gør mig bekymret og bange for at Esther kan blive ramt. Vi var næsten ved, at aflyse årskontrollen i på Rigshospitalet grundet frygten for smittefare. Men vi blev beroliget af familie der arbejder i sundhedsvæsnet, så vi fik lidt mere ro på. Vi valgte at tage af sted og gennemføre års kontrollen. Jeg var nok den der tænkte på hvor ”lille” en risiko der ville være for at vi ville blive smittet.

Min mand Lasse havde det virkelig svært med at give slip på kontrollen tage chancen. Men det jeg hæftede mig ved var i virkeligheden, den forklaring eller sammenligning som familiemedlemmet benyttede, nemlig at det jeg måske i virkeligheden skulle jeg være mere bange for, var  at Esther skulle blive smittet med mæslinger. Den sammenligning ramte plet, for det er min værste frygt sammen højde med en udstødelse af doner leveren naturligvis.

Vores bekymring ang. Coronavirusen har naturligvis givet anledning til betænkeligheder fx ved at mødes med vores ambassadør Ibi på restaurant et sted i København. Mor Karens kampuniform var på nærmest konstant. Jeps, løve mor var tuned ind på alle der så det mindste syge ud, hostede eller pillede sig i næsen…

Vi har bevæget os rundt på Rigshospitalet igennem 3 dage og vi tænkt os rigtigt om, vasket fingere ofte og sprittet af til den helt store guldmedalje. Da Esther var indlagt var personalet på en af afd. I klædt beskyttelse overtræksdragt for at passe på Esther og skærme hende mod smitte fra personalet.

Nej, fik ikke brug for vores indkøbte mundbind, som Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside DER ingen grund til at bruge mundbind, når man fx er i en lufthavn eller rejser, da der er intet, der tyder på, at anvendelse af mundbind hos raske reelt har en effekt på smittespredningen.

Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus i luftvejene er:

  • God håndhygiejne – primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
  • Undgå kontakt med personer der har tegn på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen
  • Hermed beskytter man både sig selv og andre mod smitte.

Der er ingen tvivl om, at vi som familie vil tænker os godt om den næste tid, og ikke at deltage til unødige sammenkomster og jeg kommer ikke til at give kram eller hånd når jeg møder familie og venner… Just saying, det er ikke personligt. Bare et forsøg på at undgå min datter bliver syg, men også i høj grad for ikke at komme til at smitte andre i mit lokalområde.

Jeg opfordrer alle til at tage et fælles ansvar og udvise hensyn og følge de forholdsregler som myndighederne anbefaler og vise hinanden omsorg og vise de sårbare mennesker respekt. For er det ikke det det drejer sig om? At det stærke flertal af raske danskere passer på det sårbare mindretal, når vi taler om mennesker der er ramt af alvorlige kronisk sygdom?

Og Ja, vi bombarderede naturligvis vores søde kloge kontaktlæge med en million spørgsmål om Esthers donerlevers tilstand, og også om hvad vi kunne gøre for at hjælp Esther mod at blive smittet med Corona virus. og hvad vil der ske hvis hun bliver? Hvordan behandler de hende? Og det mest væsentlige spørgsmål om hun vil kunne overleve kampen mod Corona virus. Det er betrykkende at vide, at Esthers sagtens kan klare at hun blive smittet, men der er ikke nogen der siger at det bliver A Walk in the park for hende. Især ikke når alt bider hårdere på hende end almindelige børn, og taget hendes situation i betragtning så må jeg tørt konstatere at det ville være endnu mere vand på en mølle der i forvejen er meget belastet af vandmængder. Tungt pres at tilføje på i forvejen små spinkle og prøvede skuldre.

Jeg håber I og jeres familier går ramt forbi, Corona virus. Hvis jeg må sende en bøn ud, til alle medmennesker skal det være i håbet om, at alle hjælper og passer på hinanden og bliver hjemme, hvis de føler sig syge og ikke bringer andre i fare… Ligesom når vi tager ansvar og vacciner vores børn mod livstruende sygdomme fx mæslinger. På den måde hjælper vi andre de sårbare børn der ikke kan tage ansvar for dem selv og ikke udsætter dem  for smittefare..

En vaccine vi kan redde menneskers liv.. Mon ikke alle forældre ville give deres udsatte børn en vaccine mod en livstruende sygdom? Og potentielt redde menneskeliv… I min optik burde man benytte muligheden for at se på om ikke det ikke også er på sin plads, at lave tiltag for lave en lovgivningen, der sikre at alle børn i fremtiden er vaccineret og beskyttet mod mæslinger… i hvert fald skabe en dialog og debat.

En No Brianer, hvis du spørger mig… Men det er en anden kamp…

Og Ja, jeg ved godt, at nogle bliver stødte over denne sammenligning, men vi er lige nu i en situation, hvor vi ved at der er en sårbar målgruppe, der er i risiko for at blive alvorlig syg og kan miste livet inden, forskerne når at udvikle en vaccine mod virussen.

Lige nu holder vi vejret og har genindført de gamle regler når vi træder ind ad døren herhjemme. Vi laver stadig legeaftener, men sikre os stadig som en naturlig vane og forholdsregel at alle der træder ind i vores hjem er sunde og raske…Jeg ved det er naivt at tro vi kan pakke Esther ind i vat og beskytte hende for evigt mod alle mulige ting.

Jeg tænker ligeså meget på de familier, der har familiemedlemmer der er i den sårbare målgruppe.  Min bekymring rækker langt ud over vores egen dørtærskel, der er jo ligeledes en anden vigtig del, nemlig at det får på langsigt kan få samfundsmæssige konsekvenser. fx  virksomheder der bliver påvirket økonomisk, personer der kan risikere at blive sat i karantæne og trukket i løn. Mange familier bliver påvirket, på den ene eller anden måde.det får konsekvenser for os alle sammen. Det kan påvirke os alle sammen.

Se hvordan du kan være med til at passe på dig selv og dine medmennesker på disse hjemmesider Sundhedsstyrelsen og WHO

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om coronavirus-2019? Påvirker det din hverdag?


11 kommentarer on Er jeg den eneste mor til et kronisk sygt barn, der er bange for coronavirus?

  1. Anna-voulla
    8. marts 2020 kl. 19:42 (3 måneder siden)

    Jeg er levertranplanteret for 18 mdr siden og jeg isoler mig så meget jeg kan hjemme jeg orker ik at kæmpe med corona jeg har kæmpe med så mange virus og baktusser efter min ltx og er lige blevet udskrevet for 10 dage .

    Jeg er bange og ked af mange tilgang til corona de så træt af at høre om det for det jo kun” influenza” men det er det jo ik for mig. Jeg har 4 børn så der er en del at tænke over aflevering og hentning fra børnehave og skole er kun far der kan det osv

    Svar
    • Karen Heidelbach
      8. marts 2020 kl. 21:06 (3 måneder siden)

      Kære Anna-voulla
      Tillykke med din Levertransplantation,
      Vi må alle tage de nødvendige forholdsregler og håbe at alle tager denne udfordring alvorlig og tager et fælles ansvar.
      Ønsker dig alt det bedste
      Kh Karen

      Svar
  2. Robert
    8. marts 2020 kl. 20:07 (3 måneder siden)

    Forstår udmærket din bekymring.
    Jeg hører til leukemi gruppen, blev transplanteret i 2013 og trods min alder er det gået fantastisk godt.
    Tænker dog meget på coronaen og smittefaren, fordi mit immumforsvar ikke er optimal. Og alderen heller ikke.
    Vi må ta alle de forholdsregler vi kan og saa håbe ar vore Medborgere viser hensyn og gør det samme

    Svar
    • Karen Heidelbach
      8. marts 2020 kl. 21:04 (3 måneder siden)

      Kære Robert,
      Ja, vi er helt eninge… Vi må håbe at alle tager denne udfordring alvorlig og tager et fælles ansvar.
      Ønsker dig alt det bedste
      Kh Karen

      Svar
  3. Nina
    9. marts 2020 kl. 09:58 (3 måneder siden)

    Hej, jeg er også mor til et kronisk sygt barn. Min søn har en immundefekt og er egentlig godt beskyttet da han få immunglobuliner hver uge, men han er selvfølgelig ikke beskyttet mod nye virusser, så vi er også mere og mere bekymret. Han går i 0 klasse og der har ikke været meget sygdom siden han er startet, men nu går jeg mere og mere med den tanke om han ikke og bare skulle blive hjemme de næste uger, og samtidig med den tanke tænker jeg at det måske også er overdrevet og unødvendig, han skal jo også have lov til at leve og indtil videre er der ingen tilfælde på skolen… Jeg tænker jeg skal have en snak med hans læge på skejby.. inden jeg bliver helt gokkelok 🙂 Så jeg forstå dine bekymringer såå godt! Du er ikke alene<1

    Svar
    • Karen Heidelbach
      9. marts 2020 kl. 15:52 (3 måneder siden)

      Kære Nina,
      tusind tak, dejligt at høre jeg ikke er alene. Du rammer plet, jeg har faktisk også overvejet om min datter skulle blive hjemme… Hun har dog været at sted, men tanken over den dårlige samvitighed lure, tænk hvis nu hun bliver syg, så er det jo min skyld. Mit ansvar.
      Take care … Karen

      Svar
  4. Stella
    9. marts 2020 kl. 10:35 (3 måneder siden)

    Jeg har en lille pige der har været ind og ud af hospitalet siden hun var 6 mdr. ( hun er idag tæt på 6 år), med henholdsvis blodforgiftning og meningitis. Hendes hvide blodlegemer fungere ikke efter hensigten. Grundet hendes sygdomsforløb er hun først lige blevet godkendt til at få alle børnevaciner , der dog skal gives på riget, for at sikre at de kan holde øje med om hun bliver skidt af det. Hun skulle have været til vaccine nr 2 i sidste uge men jeg tør simpelthen ik satse og køre på riget. Hun er i børnehave idag med besked om at hvis der er den mindste mistanke om sygdom hos andre børn så skal hun ringes hjem. Så det lidt med uro i maven at hun er afsted. Men hun vil så gerne lege med de andre.

    Jeg isolere mig nok lidt mer pt, har nemlig en lille nyfødt pige. Jeg har mistet et barn i 1998 og har ikke råd til at miste fler og slet ik pga en virus.

    Jeg isolere mig for at undgå at jeg bliver ramt, tænk hvis jeg skulle i karantæne væk fra børnene.

    Så alt i alt ville drømmen være at alle tog det lidt seriøst og ikke tænker pyller. Men mer tænker hvordan holder vi corona virus nede sammen.

    Svar
    • Karen Heidelbach
      9. marts 2020 kl. 15:49 (3 måneder siden)

      Kære Stella,
      Jeg følger fuldstændig din bekymring… Tænk hvis du blev syg!og skulle være væk fra dine børn. Det er ikke en rar tanke og jeg kan godt forstå du passer godt på dig selv.
      take Care… Karen

      Svar
  5. Maria
    10. marts 2020 kl. 23:23 (3 måneder siden)

    Hej Karen

    Jeg er mor til to raske børn – MEN jeg synes, at vi har et fælles ansvar for at passe på hinanden, og tage alle de forbehold vi kan – Det er for mig simpelt, det hedder medmenneskelighed!!! Så ja, jeg fravælger rejser til udlandet pt. Ja, jeg synes man bør og skal blive hjemme, hvis man har være udsat for smitte, eller hvis man er syg. Ligeledes skal vi (når vi kan) lade vores børn vaccinere, så vi passer på dem der ikke kan.
    Jeg håber inderligt, at I får lov til at slippe udenom, og alle omkring jer er opmærksomme. Og så håber jeg nogen giver dig et kæmpe kram, når du har brug for det. I hvertilfælde et stort cyperkram fra mig

    Svar
  6. Jette Nielsen
    11. marts 2020 kl. 15:50 (3 måneder siden)

    Min far er i kemobehandling og jeg er da meget nervøs for om han skal blive smittet.
    Datteren på 44 år.

    Svar
  7. Mette
    15. marts 2020 kl. 21:23 (2 måneder siden)

    Hej, nu har situationen ændret sig fuldstændig siden du skrev. Det forfærdelige sygdomsforløb vi var igennem med vores søn, vil altid påvirke mig… Mit nervesystem bliver lynhurtigt alarmeret, når der er noget med ham. Vores store børn er også blevet mindet om alt det vi var igennem, efter skolen lukkede torsdag.
    2 familiesammenkomster er aflyste og i dag fik vores mellemste ikke lov til at gå hen til naboen og lege. Det er en skræmmende virus og frygtelige billeder fra Italien. Jeg HÅBER at se her tiltag der er taget de sidste dage har den effekt der er tiltænkt!

    Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *