Kategori ‘Råd & Vejledning’

Sådan spotter du forældre til indlagt barn.

Tanker fra en indagt mor, om syge børn og tomme trætte blikke…
I går overhørte jeg en far ude i fælleskøkkenet, der opgivende og lidt ud af det blå svarede et spørgsmål fra køkkenpersonalet med disse ord, ”Man bliver jo slidt af det her” Jeg vidste instinktivt hvad han var blevet spurgt om og hvad han mente. (mere…)

Når kræften flytter ind

IMG_8028saks2

Livet ændrer sig selvsagt radikalt, når ens barn får kræft. Men vidste du, at det faktisk også laver nogle praktiske og fysiske ændringer i ens hjem? Ting man ikke skænker en tanke, der bliver ændret det øjeblik kræften træder ind i ens liv. Når ens barn bliver alvorligt sygt af kræft, befinder man sig pludselig i en klinisk og steril verden, hvor alt skal være 100 procent rent og sterilt. Det er for at sikre de mest optimale vilkår for behandlingen. (mere…)

14 ærlige og benhårde sandheder

IMG_4968_horisonten114 meget ærlige og benhårde sandheder om, at være forældre til et barn med kræft.

Det er en dør, der bliver åbnet ind til en verden, man ikke anede eksisterede. Måske er det af uvidenhed eller lykkelig naivitet. Det er jo ikke lige fordi man møder et kræftramt barn i køen i Bilka vel? Jeg kan huske da det går op for mig, at det er fordi de er i isolation på hospitalet eller i hjemmet. Kors, hvor var jeg dum og naiv! Men jeg havde aldrig tænkt på det før, min egen datter bliv ramt. (mere…)

5 Livsindsigter modstand har lært mig

Forår2

  1. Bedre overblik til at prioritere og gennemskue om noget er vigtigt eller unødvendigt tidsspilde. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg som 40 årig skulle stå med et barn med kræft. Og end ikke at det ville ende med en levertransplantation. Jeg var inden det skete, et sted i mit materielle liv, hvor alting havde fokus på familie og hvad den næste oplevelse ville være. Jeg stod et sted i mit jobliv, hvor nye ting ventede rundt om hjørnet. Jeg er et sted i mit mentale liv nu, der ville have tage mig meget længere at nå til, hvis jeg ikke havde oplevet alt dette. Jeg er taknemmelig over det tigerspring jeg har taget, for det har sparet mig for ufattelig mange omveje i mit karrierer og i mit privatliv og har skudt genvej, til det jeg måske i virkeligheden skal. Jeg har fået lært at tynde ud i rødbederne, så at sige, og har lært, at man ikke kan gøre alle glade. Og det er helt faktisk ok.

(mere…)

Kærlig hilsen en cancermor

IMG_4482_hvid_rose2

Kære ny diagnosticerede cancermor.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at det gør mig ondt helt ind i hjertet, at du nu står i denne frygtelige situation. Men du er ikke alene.
Vi er andre som dig, der står, eller har stået i samme frygtelige situation som dig lige nu.

Vi er mange der ved, hvad du gennemgår i denne tid.
Gid jeg sad hos dig lige nu og kunne tage dig i hånden. Men det kan jeg ikke, for jeg kender dig ikke.
Men jeg har noget, jeg gerne vil fortælle dig. Du skal nok komme igennem det her. Ligegyldigt, hvad du selv tror, så ved jeg, at du nok skal klare det. (mere…)

Det første ar er det sværeste…

Behind
Kære Esther.
Jeg vil ønske, at jeg kan lære dig en masse om livet og gøre dig til en glad pige, der hviler i sig selv. Men jeg ved også, at jeg har en opgave foran mig. Det bliver din far og min opgave, at gøre dig robust og stærk til at møde omverdenen… forberede dig på, at der kommer reaktioner, på de ar du har fået på din krop. De store og de små. (mere…)