Når noget både er første og sidste gang…

Sidste uge har budt på helt almindelige familie udfordringer som rammer alle danske børnefamilier. Det startede sidste fredag med, at vi kunne konstatere vores søn Johan var blevet ramt af ”Roskildesyge”. Lige umiddelbart ville man nok tænke nå, så er han nede et par dage op frisker hurtigt op igen. Sådan gik det heldigvis også, men så blev Esther ramt om søndagen og var sygemeldt det meste af ugen. Min mand og jeg blev ramt tirsdag.

Vi var selvfølgelig bekymrede for om Esther nu var i stand til, at holde sin immun dæmpende medicin i sig længe nok til, at den ville nå at blive optaget. Alle var på stikkerne, og vores lille hjem blev pludselig forvandlet til en ren “kampzone”. Håndklæder i sofaen og i sengen, og brækposer indenfor en armslængde blev placeret over det hele. Håndsprit og ristet toastbrød og cola blev vores nye bedste venner…

Vi har sådan set været pænt pressede og det mindede virkelig om tiden da Esther fik kemo og da hun efter sin levertransplantation havde kighoste. Man kommer lige til at genkalde det ”kampmode” igen på ingen tid. Det er som om kroppen husker det og slår ind på det helt automatisk, og tilpasser sig den manglende søvn. Det var svært at forklare børnene, hvorfor de var syge og det krævede al min mor “kan klare alt” energi at trøste, støtte hoveder, opmuntre, og passe ømme hudløse rumpetter, mens man faktisk selv har det skidt…  Det er jo altid ubelejligt med sygdom, og især i julemåneden, hvor der er et hav af aktiviteter i skolen og børnehaven. Lucia optog, julekoncert, fælles juleklip på skolen, fællesspisning i børnehaven, legegruppe – You name it…

Udover er der jo travlheden med alle forberedelserne til jul som gaveindkøb, aftaler, og planlægning som er en del af alle de ting man jo har af gøremål i hverdagen, som børnefamilie. Så der er nok ingen, der er i tvivl om, at en omgang ”Roskildesyge” ikke var specielt velkommen. Vi gik i forvejen med hovedet fulgt af overvejelser om en ret stor beslutning som vi skulle tage inden d. 15/12 ang. Esther. (Læs tidligere indlæg) Her.

Vi følte faktisk ikke at det var helt fair, at det hele lige væltede lige inden jul, hvor vi også for allerførste gang havde overskud til, at invitere børnehaven hjem til Esthers fødselsdag. Vores invitation bød på hjemmebesøg om fredag og vi håbede inderligt, at vi alle blive friske så vi ikke skulle aflyse legegruppe og Esthers første fødselsdag hjemme.

Vi ville jo nødigt skuffe Johan igen, fordi vi allerede havde flyttet hans aftale om legegruppe en gang tidligere, og nu vil ville nødigt skulle aflyse fødselsdagen for Esther. Heldigvis nåede vi lige, at blive friske nok til, at vi kunne gennemføre vores aftalte planer. Jeg er nu efterladt lettere julestresset og mentalt bagud med tanken om alt det vi skal nå inden jul. Jeg er klar over, at alle gerne vil gøre det så godt som de kan for deres børn her i juletiden, og jeg er bestemt ikke anderledes på det punkt. Jeg har nok lidt flere krydser i den sorte bog over brudte forældreløfter og uindfriede forældre intentioner end andre. For pokker, hvor bliver jeg nemt revet med af forventningernes om, at alt skal være perfekt. Jeg ved jo i virkeligheden udmærket godt, at det ikke det det handler om når det kommer til stykket.

Esthers fødselsdag for børnehaven gik over alt forventning, hvor har hun glædet sig til at skulle vise sine venner vores julepyntede hus og vise sit værelse. Huset var fyld af 16 – 20  livlige børn og tre overskudsagtige og søde pædagoger. Det kræver godt nok en del koordinering og overblik fra deres side, så alle til at få en god oplevelse. Hatten af for dem! Det var helt klart også en dejlig oplevelse og Esther var så glad og nød, at lege med alle vennerne og fældede en tåre, da det hele sluttede og alle skulle tilbage til børnehaven.

Det er lidt underligt, at tænke på, at den første gang, grundet Esthers lange sygdomsforløb, at hun holder fødselsdag for børnehaven, også er den sidste gang. For næste fødselsdag hun skal holde for vennerne, er når hun er startet i skole. Det er både lidt vemodigt, og ærgerligt for det minder mig om, at der er er en grund til, at hun er bag ud på fødselsdage. Jeg vil forsøge, at glædes over at vi en enkelt gang, nåede oplevede huset fuld at liv og latter fra Esther og hendes børnehave venner.

Nu lader vi op i weekenden, børster de sidste spor af ”Roskildesyge” af os og Esther er igen startet på mælkesyrebakterie tabletter for, at få hendes mave hjulpet tilbage til det normale igen. Vi ved efterhånden at Esther er længere tid om, at komme sig helt ovenpå sygdom. Det er som hun skal genstartes igen og finde ind i en stabil rytme og have genetableret lysten til at spise igen. Jeg glæder mig til, at hun får lidt farve tilbage i kinderne og det mørke under øjne aftager.

Det er jo stadig kun et lille bump på vejen, jeg ved det godt. Og jeg tænker på, hvor heldige vi er fordi vi ikke skal tilbringe denne jul med en indlæggelse på Aalborg Sygehus.  Ligesom sidste jul, hvor Esther havde Cholangit, der er en betændelses tilstand, der kan give forstoppelse i Esthers galdeveje, der i forvejen har en nedsat gennemstrømning. Esther havde høj feber og CRP/ infektionstallet var stigende og lægen fra Riget ville omgående, have os indlagt til opstart til IV behandling med antibiotika, hele to slags og samt opstart af en ny medicin, Ursofalk. Derfor måtte vi tilbage til dem, der efterhånden har kendt os længst og som nok kender os bedst, nemlig personalet på Børneonkologisk afd. 303B. Vi var endnu engang tilbage til der, hvor det hele startede. Da de opdagede Esthers kræftdiagnose tilbage i 2014. (Læs tidligere indlæg her)

Lad os håbe, at det var første og sidste gang, siden Esthers levertransplantation, som vi tilbragte på hospitalet i juledagene. Nu glæder vi os til jul og forbereder os til slutspurten i den sidste uges forberedelser op mod juleaften. Vi får ligesom alle andre rygende travlt og skal indhente en uges tid med sygdom og vi skal have indhentet en blodprøvetagning, familiebesøg Århus, arbejde og skole og familiefødselsdag i Viborg d. 23 –  Nu håber vi, at alt går planmæssigt så udsigterne til, at vi kan fejre en dejlig jul sammen med familien i det Nordjyske snart er inden for rækkevidde.

Jeg håber I alle får en dejlig uge med hyggelig travlhed med de sidste forberedelser til en skøn juleaften og juledage… Kærligst Karen

 

 

 

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *