Græsset er grønnere på den anden side?

img_8492oe2Advarsel: Kan tolkes som et surt opstød, men er i virkeligheden bare et sjovt, kærligt og velment “opråb” til mig selv og mine medmennesker…

Nogen har pillet ved den vægt jeg vejer problemer på. Den måde jeg er begyndt, at anskue og måle mine egne og andres problemer på. Min bagatelgrænse er rykket. Det kan både være godt og skidt. Godt, fordi jeg hurtigt kan få et overblik og fremhæve det positive i de fleste problemstillinger. Skidt, fordi det er svært, at vide hvad andre gennemgår, og problemer kan vel egentligt heller ikke sammenlignes.

Problemet er, at jeg har fået et, ”No time to crap” filter installeret i min hjerne… Helt gratis og ganske ufrivilligt! Det er en anelses vanskeligt, at være blevet tildelt en grovsorterings maskine, der hurtigt danner sig et overblik over problemer. Problemer bliver hurtigt inddelt i rangorden, både mine egen og desværre også andres. Problemer og udfordringer bliver nu inddelt i tre bunker, efter en skala af graden af alvor, indgriben og trussel de har på ens eksistensgrundlag…

 

Bunke 1, er Akut livsvigtige problemer, kriser, Sygdom og dødsfald.

Bunke 2, er Udfordringer, der påvirker de basale behov. Irriterende, men ikke alvorlige livstruende problemer.

Bunke 3, indeholder mindre irriterende problematikker som, budgettet er stramt på SU eller mit barn har lus igen.

Det er ikke noget jeg gør bevidst eller med vilje, men min mentale problemskala er simpelthen blevet udvidet med et par grader/trin, på ti trins skalaen. Hvor 10 er det max. Højeste pres, man kan være ude for f.eks. ens barn har kræft og kan kun overlever, hvis det får en ny lever… og 1 er det laveste, når der er kø i Limsfjordstunellen, irriterende – men du klarer den nok.

Livets problemer og udfordringer bliver bare på en måde delt lidt op i vigtige eller ligegyldige, når man har været udsat for et voldsomt sygdomsforløb med et kræft og alvorligt sygt barn. Det bliver naturligt, at ens målestok er blevet ændret og der er ikke så meget overbærenhed og plads til folks åbenlyse utilfredshed med problemer i deres liv.

Det er på en måde meget livsbekræftende, at være kommet i besiddelse af denne erkendelse. Pludselig får man en øjenåbner, der gør en i stand til at tænke positivt og man bliver så taknemmelig for de små ting. Det er dem, jeg har valgt at lade fylde mest hos mig. Derfor er det måske ekstra tydeligt, når man møder mennesker, der lader sig overvælde af modgang og der kun fokusere på det negative, og problemerne.

Pludselig springer andres åbenlyse negative indstillinger i mine øjne, og en tilfældig overhøring af til en kunde. F.eks. som ekspedienten i (Lad os kalde det  Bilkas parfume afd. – Men det kunne være hvilket som helst forretning) –  Der er tydeligvis irritation over, at måtte afbryde sit arbejde med opsætning af nye vare på hylderner. Den kvindelige ekspedient svarer meget surt og nedsættende en ældre dame, da hun spørge om hjælp til at finde, nogle små krukker til creme, da hun skulle bruge dem til en rejse.

”Nej, det eneste jeg har, er nogle flasker til shampoo.” Lyd svaret lidt opgivende og lettere nedsættende… Man (ekspedienten) kunne måske have smilet og prøvet, at skjule sin irritation over, at blive forstyrret og på en pæn måde forklaret, at de desværre var udsolgt. Det var bare så tydeligt, at hun havde mistet modet og gisten, og at hun ikke var glad for at være i hendes job. Mistet grebet om sit liv… Åh gud gode kvinde! Så gør dog noget ved dine problemer… i stedet for at lade din frustrationer gå ud over en sød sagesløs ældre dame. Der bliver jeg lettere overrasket og provokeret, for det er da i det mindste noget hun kan gøre noget ved. Holdningsændring og mentalitet skifte til dit job eller find et andet.

Jeg har altid ment, at man er sin egen lykkesmed, derfor er det ens eget ansvar. Derfor blev jeg også ramt ekstremt hårdt, da min datter blev ramt af kræft. For der blev det tydeligt, at jeg ikke kunne gøre noget for, at påvirke Esthers ellers vores situation. Derfor bliver jeg så ked af og træt af det, når jeg ser nogen der ikke sætter pris på deres liv. Eller tager det for givet. Det kan gøre mig ked af det, når jeg ser mennesker leve deres liv med skyklapper på, Og lader små problemer overmande deres liv og hverdag. For hvor svært kan det lige være, at leve et normalt liv med et minimum af bekymringer, når ens barn ikke har kræft og er blevet levertransplanteret og kronisk syg af senfølgeskader fra kræft. Bare en tanke…

Jeg ved om nogen, at man ikke kan sammenligne menneskers problemer. Men til den ekspedient fra, Bilka – kan man næsten ikke styrer sig vel? Man får sådan lyst til, at sige noget til hende… f.eks. ”Så gro da et par nosser, og hank op i dit liv.” Lov mig, at du gør en forskel med dit liv, for din egen skyld og for familier der er igennem livskriser, for de børn, som Esther, der kæmper for at vende tilbage til en normal barndom og for de børn og voksne, der ikke klarede den. Brug dit liv fuldt ud –  Nyd det – Livet forpligter! Ja det gør. For dig og mig, os allesammen. Gør dig umage med at leve det! Jeg taler af erfaring, når jeg siger at livet og hverdagen fortsætter med eller uden dig. Om du er nærværende eller fraværende i livet… Om du er glad eller ulykkelig… Livet har ikke pauseknap, der er ikke en “lige om lidt” funktion. En dag er der ikke mere tilbage, en dag er der ikke flere chancer…

Men det er her man skal passe på, for ikke at træde nogen over tæerne. I virkeligheden er dette blogindlæg ment som et opråb til mig selv, når jeg lader hverdagens og universets urimeligheder overmande. Men jeg mener det også som en kærlig reminder og i et kærligt spark i bagi, for at få dig til at tænke over dit liv, og måske få dig til at værdsætte de små ting i livet der giver lykke. Måske kunne det være, at hver dag finde tre ting, som du er taknemmelig for, to ting du har gjort for andre, og èn god ting du har gjort for dig selv. Det er en rigtig god øvelse, der minder dig om det gode nærvær sammen med andre og for os selv. Hjemme hos har vi fra tiden, hvor Johan var lille skulle fortælle hinanden over aftensmaden, tre ting vi syntes, der har været godt ved dagen. Det er vel en øvelse i at være taknemmelig, og være opmærksom på at se de gode, positive oplevelser dagen har bragt med sig.

Man finder hurtigt ud af, at der faktisk har været mange gode øjeblikke og det kan heldigvis være svært at vælge. Har det hjulpet os, da Esther var alvorligt syg? Ja og nej… det var sku ikke meget positivt at finde, men selv de helt små ting kom til at få stor betydning og værdi. Og selv om vores vægt ikke altid var i balance, kan jeg se at det var med til at forme vores tilgang til forløbet. Vi gør det stadig, for det giver stadig god mening. Tror det er med til at give det meningsløse vi har oplevet, bare lidt mening. Det lærer os at sætte tingene i perspektiv.

Ja, når man efter næsten to års fraværelse fra hverdagen og virkeligheden, vender tilbage – så kan en simpel tur i “Bilka” og ud i den virkelige verden, faktisk godt være overvældende og noget af en øjenåbner. For mit liv har ændret sig markant og mennesker, der ikke trives eller sætter pris på deres liv og bruger det rigtigt, springer mig altså bare i øjnene. I frygt for at komme til at lyde som kloge Åge og bedrevidende, for DET er jeg ikke og kan selv også selv have dage indimellem, hvor den smutter for mig.  Måske er det min evne til at fornemme andres sindsstemning og kommer til at overfortolke reaktioner, ved det ikke – men håber dette blogindlæg giver stof til eftertanke, og måske kan det være med til at give lidt mere forståelse. det er vel ikke et “opråb” bare en lille bøn om, at I vil nyde nuet, og bare i en uge prøve, at påvirke din hverdag, tage ansvar for dit liv og din lykke. Måske med mere fokus og tre positive tiltag på dit arbejde, hjemme og i din dagligdag…

Jeg ved nu, at hvis jeg kommer i en lignende situation en anden gang, vil jeg prøve at trække vejret dybt, smile og tænke på, at vi alle er forskellige og jeg ikke aner, hvad den ekspedient og det menneske går og tumler med… men jeg håber ikke, at vedkommende har alt for mange problemer fra bunke nr. 1. Så jeg sender en hulens masse kærlighed, god karma og et mentalt kram, i form af et kæmpe overbærende smil… For hvem ved om græsset er grønnere på den anden side af hækken?

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *