Giv Lisbeth Sagen din stemme.

img_0359.jpgOrgandonation ja taks ambassadør Lisbeth Sagen fra musikberiget er indstillet til P2 Prisen 2017 som årets ildsjæl – hjælp hende med at vinde ved at give din stemme her på DR hjemmeside…

Læs hvad Lisbeth Sagens arbejde har betydet for Cancerfamilie.dk i dette tidligere blog indlæg…
Vi var blevet inviteret til koncert på børneonkologisk afsnit 303B. Det var et kærkomment afbræk midt i den trivielle og rutineprægede hverdag, mens vi var isoleret hjemme og var på ventelisten. Det var Lisbeth Sagen, Ole Kibsgaard og Kaya Bruel og deres kollegaer fra Musikberiget, der spillede glade børnesange af Halfdan Rasmussen. Deres stemmer, guitar, violiner og cello blæste mig bagover, jeg var slet ikke forberedt! Det var en af de smukkeste musikalske oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det rørte mig dybt, at opleve Esthers reaktion på musikken. Hun blev helt stille, overvældet og paf. Jeg kunne både se og mærke, at det var en stor oplevelse for hende.

Tænk, at jeg var hos hende den første gang hun og jeg oplevede musikkens virkning. Jeg blev så betaget af situationen, at jeg blev overvældet af den smukke musik og bare lod tårerne trille. Jeg måtte have hospitalsklovnen Theodor til at finde en serviet til at tørre mine øjne i. For det var som om, musikken åbnede for et aflukket rum inden i mig. Tanken om vores sygdom og hvor urimeligt fastlåst vi var, forsvandt for en tid. Vi forsvandt begge ind i musikken, ind i en verden, hvor vi alle var glade og raske.

Lige der, mens musikken spillede, så jeg rundt på alle de glade børneansigter uden hår og med dropstativer og deres forældre i baggrunden. Pludselig følte jeg mig ikke ensom og alene længere. For musikken skabte en positiv følelse af fællesskab. Det ramte mig lige i hjertet. Jeg kunne føle, at jeg var lykkelig. Det var overraskende, uventet og helt befriende bare at give slip og hengive mig til noget, der gjorde mig godt. Musikken formåede, at gøre mig i stand til at mærke en slags lykkefølelse. Jeg troede det var løgn, man kan da ikke være lykkelig, når ens barn har kræft? Disse dygtige musikere, tog mig i deres trygge favntag og med ind i en verden, hvor jeg for en tid var helt fri af bekymringer. Bare menneske, bare Karen, ikke mor til et kræftramt barn. Der mødte vi bare hinanden og musikken tillod et møde mellem fremmede mennesker, der finder en fællesnævner i nærvær, indlevelse og barnlig glæde.

Den største og mest betydningsfulde erindring og erkendelse, der står tilbage er måske netop i det øjeblik i fælles skabet med andre – hvor Esther fandt lidt fred og glæde midt i en svær tid. Glemte smerterne og alt det ubehagelige. Måske netop den dag fandt og forstod hun musikken, måske kan hun senere i livet bruge og nyde musikken. Et kendskab og venskab til musikken, vil kunne berige min datters liv i fremtiden. Et lille frø blevet sået, for der går ikke en dag uden vi skal høre musik og danse.

Skæbnen, ville senere, at vi mødte Lisbeth og Ole, da Esther blev levertransplanteret, I kraft af deres arbejde på Riget igennem Musikberiget. Een ting er helt sikkert, der var gensynsglæde på Rigshospitalet i forbindelse med transplantationen. De besøgte os, så tit de kunne, da vi var indlagt på intensiv, børnekirurgisk Afd. og Leverafsnittet. Deres arbejde er så vigtigt. Musikken giver børnene et fristed, deres stue bliver forvandlet til et musikalsk landskab, som de kan træde ind i og lægge sygdom bag sig. Kort sagt kan de med deres musik bringe glæde til børn og voksne. De inviterer ind i musikkens verden hvor alder, køn race og sygdom er helt uvæsenligt. Kun musikken, bare tonerne og glæden.

Jeg tænker at, hvis musik kan påvirke så meget, så burde vi alle måske insistere på lidt musik og glæde i vores liv. Næste gang jeg hører Pharrell Williams sang Happy, og jeg danser i stuen med Esther, vil jeg tænke på Lisbeth og hendes musik. Og glædes ved at tænke på alle de dejlige børn og deres familier, der i fremtiden vil få et magisk musikalsk øjeblik til at kunne mærke sig selv og tillade at mærke lidt lykke midt i en mørk og urimelig tid af deres liv. Og ganske ligesom os føle sig velsignet og musisk beriget.

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *