Tilbage på Børneonkologisk afd. 303B

Esther har de par dage haft svingende feber og klaget over ondt i maven. Derfor var det blevet aftalt med børneonkologisk afd.303B på Aalborg sygehus nord, at vi skulle komme ind til en blodprøve. Børne og unge ambulatoriet havde lukket i går, da det var første maj. Det betød at vi endnu en gang måtte søge hjælp hos vores egen kendte Aalborg afd. til et gensyn med det dejlige personale. Der føler vi os i den grad forstået og i gode hænder.

I morges fik vi en noget ubehagelig start på dagen, da Esther vågnede rigtigt tidligt med mavesmerter og vi måtte have hende tilset at en læge. Esther blev undersøgt og fik taget en blodprøve og klarede det hele så flot. Prøven blev sendt fremskyndet til Skejby til analyse. Vi mistænker selv at de 10 dage uden medicinen Ursofalk måske er det der påvirker hende. Det kan være en begyndende betændelse i galdevejen, lige som i julen.

Vi fik lov at tage hjem, og her ventede vi på blodprøve svar og at overlægen fra 303B og vores læge på Riget fik styr på en plan for Esthers behandling. Vi er bare så glade for at de passer så godt på hende, det er med livrem og seler… det er også det at foretrække, men det kan være en svær afvejning. Nogle gange kan man jo reelt ikke ane om feberen er begyndende på noget der kræver behandling, eller en kortvarig infektion der er harmløs. Vi er bare nød til at stole på vores intuition for vi har ikke råd til fejl beslutninger, især ikke når vi træffer dem på Esthers vegne. Så vi holder os Rigets anvisninger og til den magiske grænse, der er 38,5 i feber – og kontakter dem og får hende til set af en læge.

Da vi kom hjem, ville Esther gerne en lille tur i børnehaven, og eftersom hun ikke havde feber og brug for noget luft og af spredning, fik hun et par timer på legepladsen. Personalet ved hvad at de skal ringe bare der bliver det mindste, så henter jeg hende. Tror det var en meget god løsning for alle, for med fire dage hjemme melder savnet sig, til de to bedste veninder. Og helt ærligt, så fik jeg en lille lur på sofaen, det var noget af en lang nat, der startede da Esther vågnede KL 03.10 og var urolig…. Gab…

Udfaldet af nattens og dagens strabadser, blev at riget vurderede at Esther skal tilbage på Ursofalk fra i dag. Blodprøven viste at der igen var skæve levertal og der var noget der kunne tyde på at hun ikke kan klare sig uden galdefortyndende medicin. Jeg kan ikke undgå at tænke det er et tilbagesæt, og Lasse og jeg fik da også lige aktiveret hele følelsesregistret i morges og fik brygget de vildeste teorier og hvad nu hvis, og det kunne lige passe at vi skal tilbage til en hverdag der er ringere og mere fyldt med medicin og flere sygehusbesøg. Jeg løb nærmest i cirkler, mens jeg greb ekstra tøj, de vigtigste ting og alle papirerne på kontakt oplysninger på Esthers læger og afdelinger på Riget. Tankerne kørte også lige en tur rundt om tilbagefald, afstødning og kampuniformen er aldrig længere væk end at den kan iklædes på to min. Skal vi aflyse vores sommerferie rejse til Mallorca IGEN i år, grundet indlæggelse og ændring af medicin og behandling? Nix! Det til kommer bare ikke til at ske…

Lasse mindede mig i farten, om den samtale vi havde haft med en af de læger der var med til at behandle Esther under sin indlæggelse i forbindelse med sin levertransplantation. En høj, gråhåret og lidt firskårent mand, både i statur og lidt i sin retorik. Han var meget ærlig og utrolig dygtig og vi stoler 100% på ham. Han sagde til os, at nu håbede han, at vi var blevet godt nok informeret om Esthers situation og udsigter mht. fremtiden… Vores svar var ”Øh, næ…. Buh, øh hvad mener du?” Ja, han ville bare sikre sig at vi vidste, at der kunne opstå komplikationer med tiden (flere år) og at hun måske ville få brug for en operation i galdevejen på et tidspunkt. Vi forstod nærmest ikke hvad han mente, nu var hun jo kræftfri og transplanteret… Vi noterede hans ord, men tog dem ikke til os, det var vi simpelthen ikke i stand til på det på det tidspunkt. Vi var jo ikke blevet udskrevet endnu og havde ingen anelse om hvad der ventede os, eller at det ville tage Esther over et år at rejse og komme sig efter transplantationen.

Med det i tankerne, og spekulationerne og det var det Overlægen havde ment, tænk sig hvis hans forudsigelser nu viste sig, at blive sande? Der er simpelthen så mange ting man skal forholde sig til. Tilstand man skal vænne sig til og ting man skal acceptere. Det er vores vilkår. Ville helst at det kunne være anderledes, og at vores liv kun bekymrede sig om tøjvask, opvask og madpakker der ikke laver sig selv. Det skal vi sådan set også, bare med alt det andet oveni hatten også. Med den seneste tids gode fremgang i bagagen, er vi ovenpå og tager dette lille tilbagesæt med oprejst pande, for det skal ikke slå os ud – Med alt det vi har oplevet på vores rejse ind igennem kræft og Transplantations verdenen er der ikke længere så meget der kan slå os ud af kurs. End ikke lille optrapning af medicin, man kan endog sige, at jeg er taknemmelig for at det kun er det! – og forhåbentligt er det kun mere medicin i en tidsbegrænset periode.


2 kommentarer on Tilbage på Børneonkologisk afd. 303B

  1. Pia
    3. maj 2017 kl. 21:28 (7 år siden)

    Jeg tænker på jer og jeres lille solstråle og føler med jer. Jeg ved af erfaring, hvordan alt anderledes påvirker livet og giver bekymringer for fremtiden. Jeg sender de allerkærligste knus.

    Svar
    • Karen Heidelbach
      5. maj 2017 kl. 13:37 (7 år siden)

      Kære Pia,
      Mange tak skal du have…
      KH Karen

      Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *