Sommerkoncert med MusikBeRiget


Mandag formiddag var der traditionen tro, sommerkoncert med Lisbeth Sagen og MusikBeRiget på Børneonkologisk 303B på Aalborg Sygehus. Det er det et initiativ, der hver sommer rammer udvalgte danske hospitaler og det flankeres af en julekoncert i december. Koncerterne er for de indlagte børn i behandling og børn med tilknytning til afdelingen. Der er altid mange børn og deres familier, der gerne vil nyde den skønne oplevelse og dejlige musik. Gangene er fyldte med forventningsfulde børn og pårørende, samt hvide kitler, når sygeplejerskerne stimler sammen for at høre koncerten.

Koncerterne afholdes af MusikBeRiget, der er strygekvartet og med Peter Kibsgaard på trommer. Kvinden bag initiativet er violinist Lisbeth Sagen, der i februar 2017 modtog den anerkendte P2 pris, i Århus Musikhus, som årets ildsjæl, for sit store arbejde med sit projekt, der Bl.a. arbejder for at forbedre livskvaliteten og trivslen for de børn og familier der er indlagt til behandling på Rigshospitalet og landets hospitaler med sommer og julekoncerter.

Det blev til et dejligt gensyn med Lisbeth og hendes fantastiske kvartet, bestående af dygtige musikere og sangere, der spiller så fantastisk og indlevende. De betager og underholder efter alle kunstens regler. De kendte børnesange fra barndommen, viser sig som en film der eventyrligt bliver afspillet på et lærred. De nyere sange bliver fortolket med genkendelighed og et herligt twist af velovervejede arrangementer fra Ole Kibsgaards hånd. Det er helt sikkert, at der altid kommer smil på børnenes læber og de kække søde bemærkninger, fra Ole og Kaya trækker dejlige befriende fnis og grin frem hos både børn, forældre og hele personalet.

Det er de store følelser der er i spil til sådanne koncerter. Der er så meget glæde i rummet, og man kan ikke blive andet end at være glad og lade sig påvirke af musikken og teksterne… Men der er også plads til eftertænksomhed…

” Lige der, mens musikken spillede, så jeg rundt på alle de glade børneansigter, uden hår og med dropstativer og deres forældre i baggrunden. Pludselig følte jeg mig ikke ensom og alene længere. For musikken skabte en positiv følelse af fællesskab. Det ramte mig lige i hjertet. Jeg kunne føle, at jeg var lykkelig. Det var overraskende, uventet og helt befriende bare at give slip og hengive mig til noget, der gjorde mig godt. Musikken formåede, at gøre mig i stand til at mærke en slags lykkefølelse. Jeg troede det var løgn, man kan da ikke være lykkelig, når ens barn har kræft? Disse dygtige musikere, tog mig i deres trygge favntag og med ind i en verden, hvor jeg for en tid var helt fri af bekymringer. Bare menneske, bare Karen, ikke mor til et kræftramt barn. Der mødte vi bare hinanden og musikken tillod et møde mellem fremmede mennesker, der finder en fællesnævner i nærvær, indlevelse og barnlig glæde. ”

– uddrag af blogindlæg på http://www.Cancerfamilie.dk – skrevet af Karen Heidelbach, mor til kræftramte og levertransplanterede datter.

Det bestemt ikke kun glæde og latter, der spontant kommer til udtryk. De mere alvorlige og svære følelser insister og bliver ligeledes en del af oplevelsen. Vuggeviser, der slår benene væk under de voksne, og giver tårerne frit løb ned af forældres kinder. Man bliver pludselig så nøgen og sårbar, når teksterne og nærværet i de melankolske melodier minder en om hvilken skrøbelighed vi som mennesker besidder. Når alvoren fra den barske virkelighed i sygdomsverden sniger sig ind imellem linjerne i teksten og borer sig dybt og hjertet skærende ind hjertet. Mange kleneex er brugt, mange tårer fældet, i glæde, i savn, i afmagt, og i lykke af forløsning.

Den største og mest betydningsfulde erkendelse, der står tilbage, er måske netop i det øjeblik vi oplever musikken i fællesskabet med andre – hvor børnene finder lidt fred og glæde midt i en svær tid. De glemmer smerterne og alt det ubehagelige. For en stund føler de sig ikke alene, de er igennem det samme, og de føler sig som en del af noget større. En varm livgivende fællesskabsfølelse breder sig børnene imellem og ikke mindst forældrene. Måske er det netop den musikoplevelse børnene kan bruge senere i livet. Et kendskab og venskab til musikken, der beriger deres liv. Måske er et lille frø blevet sået, og forhåbentligt vil glæden ved musikken forblive en del af deres liv og jeg håber de skal høre musik og danse gennem livet.

Livet er ikke en dans på roser, det ved Lisbeth sagen om nogen. Gennem hendes arbejde og færd på riget har hun mødt mange børneskæbner, alle har de sat sig som perler af små historier på Lisbeths perlekæde og hun bærer den med sig hvor hun går. For Lisbeth kan ikke kun noget med musikken, hun talte til os med sin violin og musikkens toner, og minder os om dybe basale behov for at forstå vore egen eksistens og jagt efter at give det uretfærdige og nytteløse ved sygdom bare en lille smule mening.

For familier med alvorlig og livstruende sygdomme, findes der ikke ret meget ro fra bekymringerne og angsten, for at miste deres barn. Forældrene og familien har mistet fodfæstet og svæver rundt i et kosmos af kaos og uvished. Lisbeths musik møder os der, fanger os og trækker os ned mod fast grund og giver et fodfæste for en stund. Vi drages ind i musikkens verden. Der, hvor der ikke findes sygdom og død. Der, hvor far igen kan klare alt og få alle problemer til at forsvinde, og der hvor mor kan trøste, kysse og puste alle skrammer væk. Musikken giver plads til at slippe afmagten og tillader at lukke lidt lykke ind. Man suger det til sig, og nyder hvert minut indtil den sidste tone et spillet og Lisbeth stille lukker døren til hospitalsstuen efter sig.

Jeg vil altid beundre Lisbeths arbejde og evne til at omstille sig til en anden hospitalsstue, hvor endnu en barneskæbne og familie får uventet besøg. Det må kræve sit mentale overskud, at rumme så mange små glimt af familiers ulykkelige sygdomssituationer. Det er unægtelig det efterspil, der kommer i kølvandet på det arbejde musikberiget giver. Lisbeths musikalske kreativitet og medmenneskelige evner forpligter, og hun fortætter insisterende på, at bringe lidt lykke og musik ind i disse børn og deres familiers liv. Med sit projekt igennem musikken bringer hun, håb om bedre tider og trækker spor i børnenes og familiernes liv, MusikBeRiget planter gode stærke minder i en turbulent tid og kapitlet af familien historie.

Menneskers liv påvirkes af deres skæbner, sygdom hos børn vil i min optik aldrig komme til at give spor mening. Men det gør det til gengæld, at 7 mennesker sætter sig ind i en bus og kører sommerlandet tyndt for at skabe glæde i disse børns liv og de gør en kæmpe forskel for børn og unge og deres pårørende. Det kalder jeg næstekærlighed. Tænk, at Lisbeths ide tilbage i 2009 med udgangspunkt i børn og familiers mestring af sygdoms situation med idéen om levende musik og nærvær kan bringe så meget lykke og glæde, når tilværelsen og skæbnen viser sig fra sin værste side.

♥ Endnu engang tak til Lisbeth & Strygekvartetten, der i dag slutter sin sommertur på Møn.
Jeg ønsker alle en rigtig god sommer – Og ses vi til Jul MusikBeriget?… Ja, det tror jeg nok vi gør…

Har du lyst til at sikre Lisbeths vigtige arbejde fremover, kan du støtte dem med en donation på CVR 36288264 via en bankoverførsel.

Du kan følge MusikBeRigets arbejde på Facebook her… og har du lyst til at dele din oplevelser med Lisbeth, Ole og Kaya og hele holdet, så ved jeg de ville elske en lille hilsen & kommentar fra dig her under i kommentar feltet.. Så kan vi give lidt tilbage…

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *