Mod til forandring ‪& og alt det jeg har oppe i ærmet…


IMG_4596_blomst1

Det tager lang tid at tage sig sammen til at tage en beslutning, om at ville ændre noget i sit liv. Den skal modnes som en god vin eller ost. Kender I det? Jeg vil rigtig gerne, men ved ikke om jeg tør, eller om jeg er klar. For måske er det enten dumt og farligt at begynde en forandring nu, netop hvor jeg er i den sidste proces efter et langt kræft- og levertransplantations forløb med min datter. Eller så bliver det skidegodt og springbrættet til en overgang til noget nyt og spændende kapitel i mit liv. Så gro da et par nosser Karen! (Sorry mit franske) Men en indre uro og rastløshed har på det seneste rumsteret i mit hjerte og mit sind.

En god følelse som langsomt har givet mig lysten til at være produktiv og skabende. Denne bølge af lyst og mod har sit rodfæste i min længsel efter forandring og håb om bedre tider. Som ung pige havde jeg en enorm udlængsel, som om nysgerrigheden, videbegærligheden og fremtiden trak i mig.

Den samme higen efter forandring mærker jeg nu. En slags søgen efter mit næste platou, hvorfra jeg kan danne mig et overblik og vurdere hvilke muligheder og veje, jeg skal gå nu. Det er vildt spændende, og jeg har det seneste års tid taget mod til at tage nogle beslutninger om, at bringe mig selv ud i nye ukendte situationer. Der, hvor man presser sig selv ud i det, man ikke kender. Det er så angstprovokerende og grænseoverskridende, at man næsten får den der metalliske blodsmag i munden af nervøsitet og præsentations angst.

For første gang i lang tid har jeg kunne mærke, at der var noget jeg havde lyst til. Der går længere tid imellem de perioder, hvor jeg bliver modløs og føler mig fanget i magtesløshed. Båden vipper stadig indimellem, men jeg er ikke ved at miste taget i årene helt på samme måde som tidligere. Enten så er det tilvænning og min evne til at tilpasse mig min nye situation, eller en kombination af, at overlevelsesstrategierne for alvor er ved at mynte sig, som gode vaner. Faktum er, at Esther har været mere stabil på det seneste, og at det frigiver mere ram på min mentale hardisk, og tillader mig tid til at se indad. Det er rigtigt rart at opleve mere overskud. Det er som om, at jeg langsomt er ved at komme op til overfladen igen. Helt op og jeg får hovedet over vandet igen.

Men det kommer til at tage meget lang tid, før jeg kan se klart igen. Jeg kan stadig ikke se bunden, fordi havet er stadig er uklart. Nogen gange kommer man derud, hvor man ikke føler sig 100% sikker. Der hvor man i den grad er ude af sin comfortzone. Det kan jeg kun gøre nu, hvor jeg er blevet stærkere. Det er selvforstærkende, jo mere mod jeg viser, jo mere får jeg tilbage.

Hele tiden dukker der minder op fra forløbet, og det er vel på den måde jeg får bearbejdet det hele på. Jeg skal lære, hvordan jeg bruger disse ture ud af comfortzonen til at skubbe mig fremad i vandet. Hver ny succesoplevelse som jeg opnår, er endnu et svømmetag ind mod land. Tilbage til fastlandet. Jeg skal saftsusme nok hive mig selv i land.

For det er skønt som bare pokker, at mærke man har fået lyst til at stikke hovedet ud af skjoldet igen… bare en gang imellem.

 


4 kommentarer on Mod til forandring ‪& og alt det jeg har oppe i ærmet…

  1. Joan Bach Poulsen
    23. april 2016 kl. 09:39 (3 år siden)

    Go Go Go 🙂 jeg er vild spændt på at se/høre/læse hvad det er du har lyst til, og jeg er sikker på du går efter det, for du kan ikke lade være 🙂 At have en sådan følelse du bekriver er som at få en dejlig gave…. tænk at det sådan spirer indefra. Får et billede af en mækebøtte på vej op gennem asfalten 🙂
    Nogengange VIL de der spirer bare igennem og man må glemme alt om at kæmpe imod. Hivs ikke det var gået sådan havde jeg aldrig fået udgivet min lille børnebog 🙂 Spring! 🙂

    Svar
    • Karen Heidelbach
      26. april 2016 kl. 18:01 (3 år siden)

      Tak Joan…
      Det en skøn gave… er så småt ved at pakke gaven ud.
      tak for dine ord og tanker.

      Svar
  2. Joe
    26. april 2016 kl. 17:24 (3 år siden)

    Enig med Joan .go go go …din stærke seje Q med en halv meter ben næsen. Er så spændt på dine vegne

    Svar
    • Karen Heidelbach
      26. april 2016 kl. 18:02 (3 år siden)

      Tusind tak Joe…

      Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *