Event, TV2 indslag, fødselsdag og fotoshoot!

Knapt var jeg pakket ud af kufferten fra turen til København og var nået, at lande inden jeg skulle ud af døren igen. Min Crazy travle uge var som en Duracell kanin der blev ved med, at kaste opgaver og fornøjelser efter mig. Også nogle ret så uventede…Lørdag d.16/6 satte min mand og jeg kursen mod Århus, for at lave vores landsdækkende oplysningsevent for, og sætte fokus på vores borgerforslag og samle underskrifter ind sammen med vores mange dejlige frivillige, der var repræsenteret i 10 byer.

Vi havde fornøjelse af, at møde danskerne til en snak organdonation og om den eksisterende registreringsmetode som flere af vores nabolande i Europa en efter en nedlægger og i stedet indføre den nye – formodet samtykke, der betyder at man skal fravælge sig donerregistret, hvis man ikke ønsker at være organdoner.. Det var overvældende, at høre den kæmpe opbakning og positive tilkendegivelser der kom fra dem vi mødte på gade. Der er en generel opfattelse af at det er vigtigt at tage stilling, og mange bliver virkelig overrasket over at høre hvor få, der i vinkeligheden, en har taget stilling. Især når de høre, at undersøgelser har vist at så mange går ind for organdonation og gerne selv vil give eller modtage et organ.

Vi var glade og stolte over at TV2 Øst Jylland lagde vejen forbi os og lavede et interview til et rigtigt fint indslag om vores landsdækkende event og om vores patientforenings arbejde med borgerforslag. Har du lyst kan du se indslaget HER

Efter fire timers snak og uddeling af flyers om vores patientforeningsarbejde kunne vi konstatere at vi havde fået langt flere underskrifter med hjem opnå vores clipboards end vi havde turde håbe på – TAK Århus I er for vilde! Nu glæder vi os til at samle resultaterne fra den andre mange byer og se det samlede resultat, når underskrifterne begynder, at tikke ind fra de mange andre byer 😊

Vi var glade og taknemmelige og for alle vores hold af frivillige, der med deres indsats og drive rev benene væk under både Lasse og jeg – Tak for en skøn og hyggelig dag og tusind tak for hjælpen til Århus pigerne med Kitt i spidsen og til alle vores modige og seje frivillige mænd og kvinder lander over der stiller sig op på vores vegne og taler om et vigtigt og afsindigt svært emne at tale om – og SÅ med fremmede! Hatten af for jer – i er sku for seje!!!! TAK!

Glade og høje på energi kunne vi takke og tage afsked med vores frivillige og se frem til en eftermiddag i mere privat regi og slappe af og nyde at vi dagen før havde afleveret børnene hos deres farmor og hendes mand og kunne tage hul på tiltrængt of velfortjent afslapning og alene tid og sætte os som par i front og lade forældre rollen og ansvaret glide i baggrunden. Vi havde booket et hotel i Århus og planlagt, at vi skulle ud at spise om aftenen og nyde Århus på to mandshånd igen, som vi gjorde da vi for mange år siden mødte hinanden (I 2000 Gisp! er det så længe siden) Efter Esther blev syg er det få gange der har været overskud og der er blevet tid til weekender alene, vi er nok en smugle mere i underskud end de fleste, og det føltes nærmest surrealistisk at sætte sig ind i bilen og køre mod hotellet med udsigt til at kunne være sammen uden ansvar og forstyrrelser.

Det var tid til at lægge dagens strabadser bag og vi var fyldt med indtryk, og jeg må indrømme at jeg var træt og fablede løs om, hvor en fantastisk dag vi havde haft, at jeg slet ikke hørte Lasses forsøg på, at fortælle mig resten af weekendens planer! Jeg fattede i min iver knapt nok, at Lasse kørte ”rundt og rundt” og jeg begyndte at blive småirriteret og tænkte, at det det da var utroligt, at han ikke kunne finde rundt i hans gamle hjemby. Min uvidenhed toppede, da Lasse for 3. gang gentog at ”Det er da godt, at der bliver tørvejr i Sønderborg i aften” – og jeg fattede endelig at det ikke drejede sig om nogle af vores frivillige, der skulle se fodboldkamp udendørs i Sønderborg.

Længe, meget længe var jeg om, at fatte at den store motortrafikvej veje skilte førte os ud af Århus og på vej mod SønderFUCKINGborg! Jeg har aldrig været i byen og anede intet om den. Lasse havde overrasket mig med den vildeste udendørskoncert med Thomas Helmig & mit yndlings band fra, da jeg var yngre,  Zapp Zapp med Erann DD i forgrunden. Deres musik har jeg flippet ud til, på de Århusianske danse gulve, kysset til og grædt til. Det summede, kriblede af liv og sendte meningsfulde “Happy Vibes” i gennem mig, mens jeg nu som voksen pludselig stod og så mine ungdomslivs drømme og håb fra dengang blevet forandret til, at et alvorligt voksenliv med ansvar, indsigt og sårbarhed. Og ikke mindst evnen til, at anerkende livets udvikling og glæden ved, at indse det er ok, der hvor man er nu på godt og ondt.

Lige der genfandt jeg den gamle Karen igen, den jeg slap da måtte til side sætte mig selv og mine behov og drømme da min datter fik kræft. For en stund var jeg 20 år igen og tilbage der hvor alt var godt, alt var muligt og mine mentale ressourcer var tilpasset og var afmålt med størrelsen og mængden af mine problemer og udfordringer. I nogle timer var jeg flyvende og lyttende til hvert et ord og sætning i teksten fik pludselig ny betydning for mig. Voksen og med meget mere med i bagagen, kunne jeg igen mærke sangenes betydning, både nogle kraftigere og andre havde mistet deres effekt og havde mistet mening og udtryk. Sådan er det vel med mange af de ting, der har betydet noget for èn på et tidspunkt.

Søndag efter middag lande vi trætte, men glad i Aalborg kunne tage imod Johan og Esther der blev afleveret af deres farmor og hendes mand. Skønt at se dem alle igen og resten af dagen blev brugt til at slappe af, pakke ud og forberede familien på en ny uge.

Mandag vågnede jeg op til lyden af morgenstemmer der sang fødselsdagssang for mig. Tænk ar jeg får lov til, at vågne som 43-årige op i sit eget hus, hos sin egen lille familie og opleve så meget kærlighed på et sted. Jeg er heldig, glad og taknemmelig.

Efter en lang dejlig og hyggelig morgenmad med kakao, kys, skønne gaver og hele pivtøjet sendte Esther og jeg drengene ud ad døren til skole og arbejde. Vi piger skulle gøre os parate til af besøg af en fotograf fra FEMINA som skulle tage billeder af os til en artikel, som jeg medvirker i senere på sommeren. Jeg er så glad for, ugebladet FEMINA vil være med til at sætte vores på vores patientforening organdonation ja tak! arbejde for det er så vigtigt, at der bliver talt om hvordan hundredvis af danskere lever med organsvigt og kritisk alvorlige sygdomme i hverdagen. Og ikke mindst hvordan familiers liv påvirkes af den organmangel der Bl.a. skyldes, at alt for få har taget stilling til organdonation.

Jeg er spændt på hvad den næste tid bringer med sig af opgaver inden vi sparker døren op til sommerferien. Vi har mange opgaver både privat og i patientforeningen. Måske ligger der lidt for mange opgaver og venter, bøger og artikler der skal læses, historier der skal skrives og blog indlæg der skal postes – alt sammen med at der skal bestilles medicin og tales med fag personale vedr. Esthers behandling og trivsel og findes tid og overskud til spejdermærker, der skal syes på Johans spejder uniform og en lille pige der skal overraskes, når hun på lørdag får hendes højeste ønske om at få et par lyserøde rulleskøjte med knæ og hånd beskyttelses sæt.

Har du fået lyst til at at skriver under på vores borgerforslag om indførelsen af formodet samtykke kan du gøre det lige her – ALT det kræver er to min. af din tid og din NemID – men så er du samtidig også med til, at gøre en chance for, at hæve donerraten og derved i sidste ende øge chancen for, at overleve hvis du eller en du holder af bliver ramt af organsvigt og kom på ventelisten til et nyt organ. Just Saying…

Del meget gerne, og hjælp med at få budskabet ud… Rigtig god weekend!

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *