Esthers vej…

 

Blomst

Esthers børnehave start.
Det bliver helt befriende og rart endelig at få en afklaring på, hvad kommunen og børnehaven i fællesskab har tænkt sig, at tilbyde af hjælp til Esther. I denne uge skal vi til møde i Esthers børnehave sammen med to rådgivere fra kommunen. Tror lidt de gerne vil “se giraffen” selv, for de har ikke prøvet at have et barn, der har haft kræft, og er blevet levertransplanteret i deres sagsmappe før… Nu er vi kommet så langt, og vi har brug for hjælp det sidste stykke for at komme helt i mål. Jeg ser frem til, at der kommer en afklaring på, hvordan Esther kan hjælpes bedst i opstartsfasen af børnehaven, som vi startede i den første uge i januar. Jeg er nervøs for, om de anerkender hendes behov, for vi har virkelig brug for, at der er nogen, der forstår at hun skal have medicinsk- og væskebehandling, og at hun ikke nødvendigvis passer ned i deres almindelige kasser. Ellers er det ikke muligt for Esther at starte i børnehave. Bliver der ikke ansat en ekstra støttepædagog til at varetage Esthers behov, så får hun ikke sin væske og medicin. Og så vælter Esther.. BUM! Så simpelt er det…

Esther har Rigshospitalets ord for, at der er et klart behov for en støttepædagog, der kan hjælpe og guide Esther i de situationer, hvor hendes mangel på sociale kompetencer, viser sig, så hun bliver støttet og tilegner sig alle de nye spilleregler og uskrevne love. Og hvad enten vi vil det eller ej, så skal hun videre, og tilknytningen til mig skal udvides til andre.  Hun skal lære at stole på andre voksne og børn. For meget af en ting kan også blive for meget af det gode…

10460246_10206050407997761_5902490107906940753_n

Der er hundredevis af andre forældre til kræftramte børn før mig, der har stået her, med hatten i hånden og håbet på noget medmenneskelighed, forståelse og empati. Håber inderligt, at de ser en lille pige, der skal tages varsomt i hånden og guides igennem børnehavens nye spændende oplevelser. Hun skal introduceres til så mange nye børn og voksne, bare det i sig selv må være overvældende for hende. Det er på tide at lade denne lille pige få en så normal barndom som muligt, og prøve sine kræfter og kunnen af. Det hele skal pakkes ind i 30 min. interval, hvor der skal gives sondemad, medicin og væske… Nå ja, og så skal hun også lige nå at indhente halvandet års manglende sociale kompetencer på rekord tid. Den udvikling der ligger til grund for at blive et lille væsen, der formår at begå sig på livets store scene.

Endelig er det på tide, at minimere det mor og barn kabel, der er opstået mellem Esther og jeg. Det er svært ikke falde ned i en monoton og triviel hverdag, hvor kedsomhed og udlængsel, nogle dage driver ned af væggene. Nu er det på tide, at lukke lidt af jeres virkelige verden ind i min. Jeg skal også have mit liv tilbage. Jeg vil også ud og indhente det forsømte. For helt ærligt?! Jeg vil ikke sidde det næste halve år, hver dag pakket væk i et koldt personalekafferum i en børnehave, og fortsat have mit liv styret af skemaer og et ur…

Dagsskema_IMG_6042

Naiv eller ej, men jeg håber, at de bevilger en støtte til Esther, så hun kan begynde sin vej tilbage til barndommen. Indtil da, vil jeg have den største forventning om, at alting går som det skal, og at vi hurtigst muligt får startet et helt fantastisk samarbejde, som kan hjælpe vores datter tilbage til sin barndom.

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *