Velkommen Til Cancerfamilie.dk

mor og esther på bænk

Velkommen til min blog cancerfamilie.dk
Mit håb er, at hjælpe andre forældre til et alvorligt sygt barn ved, at give et indblik i en lukket verden, og fortælle om, hvordan det er, at være forældre til et barn med en alvorlig og livstruende sygdom.
I vores tilfældet får vores datter en kræftdiagnose, og hun får senere brug for en organtransplantation. Efter 8 måneder på ventelisten, bliver Esther endelig levertransplanteret og kan kalde sig kræft overlever. Ved, at fortælle og dele vores historie håber jeg, at kunne hjælpe andre forældre, der får ændret deres liv, det øjeblik deres barn pludselig bliver erklæret alvorligt sygt.

Denne blog er dedikeret til alle de ny diagnosticerede forældre for at vise, at der er en vej igennem og et liv med et alvorligt sygdomsforløb. Jeg ønsker at give læseren/følgere et indblik i hvilke store forandringer det giver, når en familie rammes af alvorlige sygdomme, i vores tilfældet kræft og levertransplantation. Samtidig håber jeg, at kunne give andre familier inspiration og motivation til, at få familielivet til at hænge sammen, midt i et alvorligt sygdomsforløb.

Da vores datter blev syg, ville jeg have ønsket, at der var et sted, hvor jeg kunne få vished om, at andre før mig, også havde stået med denne afmagt, ensomhed.  Jeg følte, at jeg stod så alene og helt magtesløs ledte jeg desperat efter nogen, der stod eller ikke mindst havde været i samme situation som mig. Nogen, der ærligt turde dele deres tanker, viden og erfaring. Nogen, at sparre med og andre, at spejle sig i… Nogen, der kunne forsikre mig om, at jeg ikke var ved, at blive Bims i bøtten!

Der vil være blogindlæg fra starten, da vi får Esthers kræftdiagnose, bliver transplanteret og frem til i dag. Jeg vil beskrive forløbet i tilbageblik, så tanker og refleksioner kommer også til at være en af måderne, at fortælle om sygdomsforløbet på. Kategorierne omhandler kræftforløbet, transplantation/organdonation, hverdagen nu og Livsstil, som forhåbentligt kan inspirere til et godt familieliv, på trods af en alvorlig diagnose, når familien rammes af kræft og kronisk sygdom.

Jeg håber i vil tage godt imod den, for den har været undervejs i meget lang tid. Siden marts 2015 har jeg gået og drømt og arbejdet på, at den en dag blev til virkelighed. NU er den her! Så velkommen til min blog, bare tag dig god tid og se dig omkring. Jeg håber, du får glæde af den. Du er meget velkommen til, at dele min blog, måske sidder der én derude lige nu, der leder efter Cancerfamilie.dk så del endelig gerne…

På forhånd tak…

Kærligst Karen
Blogger og stifter af Cancerfamilie.dk

 

 

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *