En Fødselsdag & En begravelse…

Det er en mærkelig dag for mig i dag. Det er en glædens dag og en sorgens dag. Det er en dejlig og lykkelig dag fordi min kære søn Johan kan fejre sin 9 års fødselsdag. Men samtidig er det også en utrolig trist dag, for det er dagen hvor vi skal bisætte min storebror. Det er så larmende stille i mit sind og de to følelse mæssige kontraster skriger til hinanden. To verdner kollidere i et inferno af blandede ambivalente følelser. Mon glæde og sorg gør hånd i hånd? Nu hvor jeg tænker over, mindes jeg at første og sidste gang Johan så min bror Simon var til min fars begravelse. Det er så surrealistisk.

Hold nu op jeg syntes jeg bliver budt en del. Er der nogen der snart kommer og råber ”Skjult Kamera” ind i hovedet på mig? Er det unfair min nevø og niece har mistet deres far? Ja, gu er det det! Er det fair at min mor har mistet sin førstefødte søn? Nej aldrig i livet. Ingen forældre bør overleve til barn. Er det unfair, at vi har mistet min bror? Jeps… Er det unfair, at der endnu en gang skal forbindes noget tragisk med Johans fødselsdag? Ja, for pokker!!! (Esther fik konstateret kræft på hans 6 års fødselsdag og de sidste to fødselsdage har mildest talt ikke været noget, at råbe hurra for..) Vi har en del at indhente på den konto, vi er stadig væk ved at indhente gode oplevelser og forsømte løfter og bedre tider.

Gad godt kravle ind i hovedet af Johan som 9 årig. Hvad mon der gemmer sig at tanker og følelser? Tænker han over, at de sidste par års fødselsdage kunne have været så meget anderledes? Vi kan godt blive enige om at det ikke normalt at holde sin 7 års fødselsdag på Riget på intensiv terapi klinik ikke? Det er heldigvis ikke virkelighed for ret mange, men det sker alligevel for nogen. Johan har aldrig klaget eller brokket sig. Han er mester i tilpasning, og kan er i synk og harmoni med vores vilkår. Fine lille menneske. Ren og ufortyndet kærlighed proppet med i 128 cm og 23 kg.

Sådan har alle forældre det med deres børn, man ønsker det bedste for dem og gør sit bedste for at sende dem kloge og stærke ud i livet. Vi har pjattet med at, sige ”Så Johan nu er halvdelen af tiden hjemme gået” – nu er der kun 9 år til, at vi puffer ham ud af reden og han kan flytte hjemmefra… Johan griner og trækker lidt på skulderen og sige opgivende, Tja… så siger vi det…. Virkeligheden er, at han aldrig for lov, han ved det bare ikke endnu…

Mon ikke også min bror har gjort sig de samme tanker om sine børn og ønsket sig det bedste for deres fremtid? Det er så hjertens skærende at tænke på, at han ikke får lov til at se sine børn og børnebørn vokse og at de ikke kan dele deres glæder og sorger med ham. Det er altid et tragisk frygteligt tab, at miste et familiemedlem, og det er ufatteligt svært, at forstå at det er væk og at man ikke skal tale med se eller tale ham igen. Min bror Simon er gået igennem en dør ind til en anden verden, og for os er døren blevet lukket. Det er chancerne også. Mulighederne for, at danne nye minder sammen er nu definitivt væk. Tiden er gået, siden så mange ting blev sagt og gjort. Nu er der kun tomrummet, der skriger larmende tomt, og alt det vi ikke fik sagt. Alt det vi ikke fik gjort, eller talt om. De minder vi ikke fik skabt.

Havde man spurgt mig som teenager, hvordan mit liv ville se ud, når jeg var 42 år, ville jeg helt sikkert ikke have kunne forestille mig, at der ville vente mig tre hårde år med min datters kræft og levertransplantations forløb og at jeg ville miste min far og min storebror inden for de samme år.

Modgang, sygdom og død møder vi alle på et tidspunkt i livet.. Det er uundgåeligt. I dag vil jeg hylde livet og vælger, at lade min kærlighed til Johan fylde og give mig styrke. Disse eftertænksomme dage, minder mig endnu en gang om, hvor hårdt, uretfærdigt og sårbart livet er. Husk, at leve livet lige nu. Tag chancer. Ræk ud efter lykken. Vent ikke på de godt ting kommer til dig, skab dem selv. Elsk, tilgiv og kram dine kære en ekstra gang. Kys det nu det satans LIV!

Ære være dit minde kære Bror…

 

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *