barn i kræftens skygge

Kære Johan, min lille drageunge.. mit skyggebarn… min tapre kriger…

Du er bare en lille dreng, der er blevet lidt større. Du er blevet budt udfordringer af ukendt format. Din lillesøster fik konstateret kræft på din 6 års fødselsdag. Det i sig selv er uretfærdigt, umenneskeligt og ubærligt. Du fik helt ufrivilligt en rolle mere som storebror til en syg lillesøster. Jeg ved det har været hårdt. Du skal vide, at jeg er stolt af at være din mor, og at jeg elsker dig. Du er tapper, fyldt med gå på mod og drevet af en altoverskyggende videbegærlighed. Jeg elsker din lune humor og din fantasi, og dine drømme overgår alt andet, jeg har mødt. Du er intelligent og en følsom dreng. Jeg kender din eftertænksomhed og genkender din evne til at mærke andres behov og dit eget behov for ro og trygge rammer.

Johan, min modige kriger, du har fået tildelt en ny historie, en omskrivning af din barndom. Men een som vi er ved at skrive sammen. De første kapitler blev om en dreng, der blev sendt på havet midt i en storm. Derfor ved jeg også hvor meget den uro har fået din båd til at vippe… for sikke et stormvejr vi har sejlet igennem os alle fire. Nu er vi ved at skrive på de næste kapitler i vores familiehistorie nemlig om, at nå sikkert i land. Sammen kommer vi i land min dreng, sammen er vi stærke.

Nu er det din tid. Nu skal alt det forsømte indhentes. Der skal elskes med tilbagevirkende kraft. Du har så meget af min fulde opmærksomhed og sammen skal vi sætte os, trække vejret dybt og sunde os. Selvfølgelig skal vi nok komme os og slikke vores sår. Esther har fået sine ar på sin lille krop. Vi andre har fået arene på vores sjæle. Lille skat, jeg ved at du er stadig bare en lille dreng, der har været igennem en frygtelig tid og er ved at finde fodfæste og dig selv igen.

Jeg elsker dig. Jeg er her, og jeg har dig. Jeg er altid bag din ryg. Men ja, jeg ville gerne have været denne tid foruden, og jeg vil altid have dårlig samvittighed over for dig. Jeg håber inderligt, at jeg har gjort det godt nok. Jeg må lære at leve med den erkendelse, at jeg ikke altid har kunnet være der for dig. Jeg slipper det aldrig, og jeg kommer aldrig over det. Men jeg havde ikke andre valg. Jeg håber du vokser op og måske forstår. For jeg forventer ikke din tilgivelse men håber på det.

Jeg skal resten af mit liv leve med de gange, jeg har måttet sig nej, ikke lige nu Johan. Når Esther har været dårlig og kastet op, eller når jeg har måttet give hende medicin eller noget andet i sonden og ikke har kunne hjælpe dig. Eller de aftener hvor der ikke var tid eller overskud til en godnathistorie før sengetid. Eller når jeg har været mentalt fraværende, fordi jeg har været stresset, ked af det og bange for, at der skulle ske noget med din søster. Jeg kunne blive ved… Kræften har frarøvet så meget fra os. Jeg hader kræft! Jeg hader alt ved det. Vigtigst af alt, hader jeg det faktum, at den tog tid fra dig og mig. Tid, vi to skulle have nydt sammen. Øjeblikke, som kun du og jeg skulle dele. Den tid af din barndom som kræften tog, og som jeg aldrig kan give dig tilbage.

Nu er det bare os, vores tid. Selvfølgelig skal der slikkes sår, og vi skal alle have ro og tid til at samle os og komme videre. Jeg håber på, at de voksne, der er omkring dig, ser den samme lille fyr som jeg. En lille dreng, der har været igennem en frygtelig tid, og er ved at finde fodfæste og mærke sig selv igen. Jeg håber de stadig tør tage dig i hånden og hjælpe dig på plads. Der bliver stadig brug for plads på de dage, hvor du har svært ved at samle tankerne og ikke kan koncentrere dig. For der er stadig dage, hvor jeg fornemmer tempoet og kravene tager pusten fra dig og overvælder dig. Jeg håber, de er dygtige nok til at genkende en lille dreng, der bare har været presset og tapper alt for længe.

Jeg håber, at de stadig genkender dig og tror på dig. Jeg håber, de ser dine nye resurser og ser dine nuancer og er i stand til at tolke dem. Håber inderligt, at de har mod på og viden nok, til at håndtere en kræftramt familie til et organtransplanteret barn, der har været i deres livs krise. Håber samfundet og lokalområdet og de mennesker, der stadig er i din hverdag, ser at du bare er en lille dreng der er blevet lidt større. Du har stadig brug for støtte, omsorg og forståelse. Du er blevet hevet og strakt i, formet og tilpasset, så du passede ned i din lillesøsters lortekræftverden.  Du har gjort alt, hvad du kunne og mere til. Meget mere end man nogensinde kan forlange eller forvente af et barn. Nu er det din tid til at genfinde dig selv og din form, altså den Johan du skal finde og blive til. Bare tag dig tid, bask med dragevingerne og find din plads i reden.

Du skal vide, at vi syntes du er en lille sej gut. Vores familie har gjort alt, hvad vi kunne for at komme igennem dette forløb med skindet på næsen, og heldigvis med Esthers liv i behold. Jeg har gjort det så godt, som jeg kunne, under de forhold og vilkår, vi var blevet tildelt. For vi vælger ikke skæbnen, den vælger os. Jeg håber, jeg kan give dig styrke og indsigt i at manøvrere i det farvand, din båd er blevet sat i. Jeg kan ikke fjerne de usynlige og farlige isbjerge, som du ikke kan se under vandet, men måske kan jeg nå, at sætte bøjer ud og guide dig uden om farer i tide og måske undgå kollision.

Min kære Johan, jeg ved helt ind i mit hjerte, at du bliver alletiders kaptajn på dit eget skib. Jeg ved du vil have overblik og udsyn, for med din fantasi, forestillingsevne og eventyrlyst, er det skrevet i søkortet, at noget stort og helt særligt venter på dig ude i horisonten. Far og jeg ved det. For vi kan mærke det helt ind i vores hjerter og håber inderligt, at du tør sætte kursen ud mod fremmede kyster og er parat til at høste glæde, indsigt og tage imod nye oplevelser. Hvis du giver dig selv lov. Jeg glæder mig til at følge din rejse og jeg er stolt af at være een af dine betroede styrmænd og være med på din rejse. Jeg ved med sikkerhed, at de mennesker du inviterer med ombord på din rejse, kan føle sig i sikre hænder. De kan se frem til en rejse, hvorpå de vil blive beriget med livsglæde og de kan nyde godt af en kaptajn med empati, kærlighed og hjertet på det rette sted, der vil lede båden ud mod nye horisonter og altid tilbage i sikker havn.

Jeg håber, din far og jeg kan vise dig, at man godt kan komme igennem svære tider. Selv om livet til tider er hårdt og uretfærdigt.Vid, at du er stærk og sej og jeg vil altid ønske, at du tror på dig selv. Stol på dine egne evner og du skal vide, at verden ikke kun er sort/hvid. Verden og livet skal ses i nuancer. Jeg håber og ønsker for dig, at du vokser op med din tillid til livet og andre bevaret, og med en tro på, at man kan det, man sætter sig for. Hav mod på livet, og tillid at man kan komme igennem store kriser trods modstand. Stol på din egen intuition, dømmekraft og lad dit indre ordsprog være; Hej verden, kom bare an…

Livet er fuld af modsætninger. Mørke og lys, du er foranderlig og derfor er din verden og skæbne også…