Se & Hør – Organdonation – ja tak! fælles om en vigtig sag…

seoghoer2

Jeg blev for noget tid siden kontaktet af en journalist fra Se & Hør, der gerne ville være med til at sætte fokus på organdonation i Danmark. Bl.a. ved, at fortælle om den nationale organdonationsdag, der afholdes i Danmark 8. oktober for første gang. Og ved, at fortælle om Esthers kræftforløb, der udviklede sig til et transplantationsforløb.

I dag udkommer Se & Hør så med vores historie, der tager udgangspunkt i vores datters historie og sygdomsforløb. Jeg håber, at den kan være med til, at sætte fokus på de mange familier der hvert år bliver berørt af organdonation enten som patient på ventelisten, eller som pårørende.

Måske tænker I – endnu en artikel, endnu en historie om Esther og vores familie?… og jo ja, der er muligvis nogen der tænker, at det kan blive for meget…

Men prøv, at sige det til de forældre med et barn på venteliste til et nyt organ, ikke kun til små børn, men til alle de forældre hvis unge eller voksne børn er på listen. Personligt, tror jeg, at de sætter pris på, at der er nogen der rejser sig og tør sige, at det der bliver gjort nu, bare ikke er godt nok – og at det kan og må vi simpelthen gøre bedre. Vi kan ikke være andet bekendt!

Lige nu er der stadig masser, der står i kø i udbakken. For når man har så meget på hjertet, er det nogle gange bare svært at holde mund. Jeg har taget nogle chancer og blottede mig. Jeg har i hvert fald lært, at vil man hjælpe andre, kræver det, at man rækker hånden ud. Vil man være med til at ændre noget for andre, må man åbne sit hjerte og dele ud af sin viden. Og vil man gøre en forskel, må man åbne sin mund. Jeg tror, at når man åbner sig og tør dele ud af sin viden og give lidt af sig selv, er det der vi flytter og os selv, og hinanden. Lige for en stund syntes jeg det meningsløse indimellem, at begynde at give bare en lille smule mening… Det er arbejde der giver mening for mig.

Jeg ville i den grad gerne have følt, at der var nogen der gav tilkende, som samfund, at de så os… ikke kun sygehuset og den konkret afd. vi var tilknyttet. Jeg følte vi og vores situation var total overset. Glemt og pakket væk. Det var ikke noget man tog aktivt stilling til eller bekymrede sig om, for det ramte ens selv og blev aktuelt for ens familie. Men hvorfor skal der være så meget berøringsangst omkring det? om organdonation? Ude af øje ude af sind? Bliver det virkelig først en vedkommende, når døden banker på?

Politikkerne taler for nudging og at oplysning nok skal få folk til at tage stilling og melde sig som organdoner. Det er i princippet også meget fint, men de årlige kampanger kan måske få små 15.000 danskere til at melde sig om året… Det kræver kampanger til flere hundrede tusind kroner hvert år! penge som kunne bruges meget mere effektivt andre steder, i et forvejen presset sundhedsvæsen, der dagligt mærker nedskæringer og besparelser, der forværre hospitalsopholdet og oplevelsen af at være indlagt. Vi kommer aldrig i mål – det kommer jo aldrig til at løse manglen på donorer i Danmark…

Hvordan når vi så i mål? Ja, man kunne kigge på vores nabolande, som har indført formodet samtykke, hvilket redder omkring 25 % flere om året… Hvad venter vi på?

Disse mennesker udgør en overset og glemt gruppe – ingen taler deres sag… Organdonation – ja tak! er den eneste organisation i Danmark, der arbejder for at sætte fokus på denne skæv fordeling af midler og ressourcer og for at forbedre vilkårene for denne patientgruppe. Bl.a. ved at indsamle midler så man kan tilbyde dem pengelegater og ophold i sommerhus. Egentligt blot de samme privilegier, som de kræftramte børn og unge bliver tilbudt i dag. Men der er hjælp at hente, hvis du har cystisk fibrose eller galdevejsatresi eller født med en anden alvorlig, kronisk og livstruende sygdom.

Organdonation – ja tak! er den eneste organisation i Danmark, der arbejder målrettet på, at forbedre vilkårene og varetager opgaven at hjælpe denne alt for oversete patientgruppe. Ingen andre har igennem tiden forsøgt at hjælpe og gøre en forskel. Men det vil vi. Derfor arbejder Organdonation – ja tak for, at forbedre vilkårene for disse børn unge og voksne som er en overset patientgruppe. Man kan ikke vide, om man selv en dag bliver en del af denne patientgruppe, for det kan ramme os alle.

For når dagen er omme, skelner Vor Herre ikke imellem alder, køn, race eller intelligens. Den dag vi står ved Sct. Peters Port, tror jeg vi alle bliver taget imod med åbne arme, uanset om man er donor eller ej. Det der har betydning, er vel hvordan, man har brugt sig selv og den tid man har fået på jorden, på en måde der giver mest mening. Har vi kunnet hjælpe og glæde andre i vores liv? Når livet er slut er der nogle der har valgt til at hjælpe andre, og er det den smukkeste medmenneskelige handling, jeg kan forestille mig. Her bliver det ikke skelnet om det dig, mig og eller vores organer.

Det skal jo også på en måde give mening for den familie, der havde taget den helt uselviske beslutning at hjælpe et andet menneske midt i deres egen helt ubærlige sorg. Da jeg endelig fik svar fra Vor Herre, var det fordi en familie havde sagt farvel til deres kæreste eje og truffet et valg, om at sige ja til organdonation. Vi er doner og familien evigt taknemmelige. De har, sammen med hele personalestaben, givet Esther en chance mere. De har alle været med til at give os muligheden for, at vi kan nyde at se vores datter og lillesøster vokse op. Så Esther en dag kan blive, en eller andens hjerteveninde og skolekammeret. Ens gode ven og kollega. Kæreste, mor, og hvem ved måske en dag bedstemor?… Og indimellem helt sikkert også en hel masse andet!

Der er intet større i livet, end at se liv og kærlighed blomstre og at, se livet blive givet videre. I et lille nyfødt barn eller en hos en, der er blevet genfødt fordi, livet er givet videre. I den en helt uselviske, næstekærlige og medmenneskelige empatiske gestus det er, når livet deles mellem to sjæle. Uanset om det dine, mine eller vores organer.

Du kan læse hele artiklen i Se & Hør, allerede fra idag, god læselyst…

Kærligst Karen ♥

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *