Riget & Radio Glad.

Radio-Glad

HØR UDSENDELSEN HER. Det var blevet hverdag igen efter påske, og vi havde glædet os til at kunne starte i børnehaven efter Esther var blevet frisk igen efter sin forkølelse. Det måtte vi desværre ikke, for der var blevet konstateret tre tilfælde af skoldkopper. Det føltes som at få en spand kold vand i hovedet. Jeg blev faktisk ked af det på Esthers vegne. Så denne uge har vi tilbragt hjemme. Heldigvis er humøret og moralen høj, for om onsdagen var det igen blevet tid til vores månedlige kontrolbesøg på Rigshospitalet. Det var rart at se kirurgerne og personalet igen. Det er altid godt at se dem og samtalen med vores kirurg gav os nyt håb og en ny behandlingsplan for Esther, som gerne skulle få hende helt færdigbehandlet. Nu er det bare om at klø på med de nye tiltag og ændringer, og så håbe på at det giver pote og forhåbentligt et godt resultat om noget tid. Måden det skal gøres på, er at øge Esthers væskeindtag tilbage på 1400 ml pr. dag. Det føltes som et kæmpe tilbageskridt, da vi efter en lang kamp var reduceret på 1000 ml. Men med de nye tiltag så tror jeg på, at det nok skal lykkes… fingers crossed.

Radio-Glad2

Efter kontrolsamtalen på Rigshospitalet blev det tid til at besøge Tv & Radio Glad. I kraft at vores arbejde med organdonation ja tak  havde vi sagt ja til at medvirke i et radioprogram omkring Organdonation. Den første del af interviewet skulle handle om, hvordan det var at være at isoleret hjemme med Esther og vente på, at de ringede fra Rigshospitalet, med nyheden om, at der var en donerlever klar til Esther. Jeg fik også muligheden for at fortælle lidt om min nye blog cancerfamilie.dk

Anden del var baseret på at fortælle, hvorfor vi havde stiftet organdonation ja tak og om vores ønske om, at få indført formodet samtykke i Danmark.Vi halter gevaldigt bagefter, når der gælder om, at melde sig i donorregistret. Selvom rigtig mange danskere gerne vil, får de det ikke gjort. Jeg havde ikke selv meldt mig som donor, men det var mere fordi jeg ikke havde fået det gjort endnu, naivt tror man jo det godt kan vente til imorgen. Det ville være en bedre løsning, hvis alle var formodet donorer, og at man skulle selv vælge fra.

Uanset, om man vil være donor eller ej, er det helt frit. Dem der ikke vil, kan nemt melde sig fra, på den måde ville det være det mest demokratiske, når det nu er flertallet, der gerne vil. Vi fik lejlighed til at fortælle, om vores arbejde og tanker og om Organdonations ja tak fremtid. Det var en sand fornøjelse at møde Mark Sonne og hele teamet bag Radio Glad. De er nogle helt fantastiske unge mennesker der laver radio og tv med hjertet om noget der giver mening!

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *