Påskeferie i Børnecancerfondens sommerhus…

Vi er netop hjemvendt efter 6 skønne dage i det Gule hus i Blokhus. Det var uden tvivl den allerbedste tur vi nogensinde har haft i et af børnecancerfondens sommerhuse. Vi havde længe talt om, at vi også skulle prøve at tage på ferie i netop det feriehus. Grundet Esthers lange sygdomsforløb, har det ikke været muligt for os, at tage på ferie i udlandet. Vi har faktisk kun været afsted på ferie, når vi har kunne låne Børnecancerfondens sommerhus. Vi havde glædet os og set frem til denne tur længe.

Der var en helt anden stemning i det gule hus, det er mindre og måske er det også derfor lidt hyggeligere. Vi nød ihvertfald hvert sekund i fulde drag, og vi havde mere overskud denne gang til at mærke os selv og nyde hinandens selskab.  Vi har jo haft skønne ture før, men denne her var helt særlig. Tiden har arbejdet for os, men den har bestemt ikke lægt alle sår. Langt fra, men vi har flyttet os og er et andet sted og gjort, at vi den dag i dag er i stand til at begynde se tilbage, og ikke mindst hvor langt vi er kommet.

Vi fik leget og grinet, spillet kort, femhundrede og uno, Vi lavede snobrød, cyklede til Blokhus langs stranden og vi så film og havde dage, hvor vi ikke kom ud af nattøjet. Det var så dejligt,at komme helt ned i gear og lade de helt basale overvejelser om, hvad skal vi spise i dag, blive til den største beslutning. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft grineflip med tårerne løbende ned af kinderne, eller jeg for en stund har følt, at jeg var oprigtig lykkelig.  Før første gang havde jeg følelsen af, at vi HAR klaret “den” i stedet for mon klarer vi den? Ja, vi gør. Den er kendelse er kæmpe stor.

Sidste gang vi lånte et af børnecancerfondens sommerhuse, var i en helt særlig anledning. Det var nemlig for at fejer en helt speciel anledning, nemlig årsdagen for Esthers et års dag for levertransplantation, der gjorde hende kræftfri og reddede Esthers liv. Det var sidste sommer, i starten af august og tingene så meget anderledes ud end i dag.  Læs om tidligere besøg her.  Esther havde stadig sin nasalsonde og vi havde en pige med behov for behandling og ekstra støtteperson i børnehaven. Der er sket rigtig meget siden, leverbiopis på Rigshospitalet, indlagt med betændelse i galdevejen i julen på Aalborg sygehus, afvikling af støtte og langsom øgning af timeantallet i børnehaven. Hvor er vi taknemmelige og glade, og i hvor har Esther dog været meget igennem. Vi har været meget igennem, og det er først nu vi kan forstå, at det har ændret sig fordi vi fysisk og mentalt kan mærke en forskel fra sidste gang vi var i sommerhus.

Min mor har lært mig, at hvis man ikke kan komme i tanke om noget, eller pludselig ikke kan huske hvad man skulle finde, så skal man søge tilbage til udgangspunktet. Der hvor man var da man havde tanken først eller sidst om man vil. På samme måde har jeg det med Børnecancerfonden sommerhuse, det er min temperatur måler på, hvordan vi har det som familie og hvor langt vi er i Esthers sygdomsforløb. Hvert ophold og besøg i sommerhuset er som en ny markering og milepæl for os. For os, betyder det fremgang, mere liv, lyst og lykke, jo flere gange vi benytter sommerhusene.

Det føles som om en stor tung sovende dis, endelig er begyndt at lette over os, og slippe sit tag i os. Overskud, tid og ro er ved, at vende tilbage og finde fodfæste som et grundfundament i vores i vores tilværelse igen. De feriedage trak os endnu tættere sammen som familie, de trak os tættere på land. Faktisk tror, at jeg næsten kan mærke sandet i mellem mine tær på strandbredden, mens jeg fornemmer undergrunden endelig er stabil igen.

Tror på alle måder at denne ferie her fået os til at indse, hvor taknemmelige vi er for at vi er intakte, med knubs, bevar mig vel. Der er stadig Facebook venner der deler oplevelser,  minder og fotos fra deres families største tragedier, nemlig tabet og savnet af deres børn. Det rammer og rører mig dybt hver gang. Jeg syntes vi haft vores at slås med, men for disse familier er deres sorg og savn både overvældende og livsændrende i en grad vi andre slet ikke kan begynde at tænke på. Deres liv er forandret og intet bliver det samme igen. Behovet for, at stikke af og tilbringe tid sammen, forsvinder ikke selv om, at kræftens rolle aftager og træder et lille skridt tilbage. Det er en et pusterum for, familier der har kræft tæt inde på livet Børnecancerfonden tænker på alle, uanset om du er direkte ramt og i behandling, eller har været kræftramt.

Når man er i et  Børnecancerfondens sommerhuse, ved man godt at der har boet andre familier her før en selv. Man ved også, at man ikke bliver den sidste. Der sidder historier om familier i disse vægge. Man kan kun gisne om disse børn og deres familiers skæbner. Vi er en af disse familier, og vi er nu en del af en lukket verden, hvor vi taler samme sprog, har de samme tanker og forståelse.  Alle skæbner og fortællinger om kræft, der kom ind i vores liv, overtog og ændrede ens liv for altid, på et øjeblik. Nu skal livet have plads, lyst og troen på at det nok skal gå, og tilliden til at vi kan genfinde os selv som familie igen.

Åhh! Hvor er det rart, at være kommet hertil! Jeg håber og beder til, at dette lille skriv og blog indlæg kan være med til at sende et en drøm og et håb afsted til alle de familier, der netop nu kæmper deres livs kamp lige nu, og være inspiration og lys midt i en mørk tid. Der er en vej igennem alt dette.

Tro mig, det tager tid, men som man siger så fører alle veje til Rom.  Alle kræftramte familier har hver deres vej at betræde, alle de har flere kilometer foran dem før de når i mål, og hen til et sted der er tåleligt, og hvor de finder deres nye værdier og et sikkert fundament. For efter stormen og krisen vender stilheden og roen langsomt tilbage, man genfinder et nyt ståsted, at beskue resten af vore tilværelse fra. Men tag ikke fejl, vi vil altid forblive ramt, rørt og rystet!

Tak til Børnecancerfonden, tak for lån af sommerhuset og for det arbejde og den forskel de gør for familier som os. Har du lyst til at dele nogle af jeres tanker eller oplevelser fra Børnecancerfondens sommerhus, så del gerne her under i kommentarfeltet.

Glædelig påske til jer alle!

 

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *