Sikke en skøn overraskelse jeg stod op til i morges! Det kendte sko mærke Roccamore shoes har åbentbart valgt, at navngive deres nye smukke støvle efter mig. Jeg er simpelthen så glad og stolt, og det kom totalt bag på mig. Først troede jeg ikke mine egne øjne, da jeg midt i morgen myldret mellem morgemad, madpakker, rodende unger og skekulerener om min datter er frisk nok til at komme i børnehave, chekker min mobil og der dukker et opslag op som mit navn er “tagger” i. Min søn på 9 og jeg smågriner lidt og han mente helt klart, at det var gas og at nogen ville lave sjov med mig.
Men den var god nok, jeg er blevet udvalgt blandt andre og har fået lov til at lægge navn til denne sindssygt flotte støvle fra Roccamore. Ærligt talt, så er jeg noget overrasket! Lettere befippet sender jeg en sms til en af mine bedste veninder og skriver til hende ”Har du set Roccamore shoes opslag? – Holy S… hvad skal jeg gøre”? (censureret udgave) Rolig og fattet tekster hun tilbage ” Ja, hun så det godt❤ det er så fedt, og at det var på hendes anbefaling og at hun var pivstolt over, at jeg blev valgt. De havde et opslag for lang tid siden at de ville have forslag til at navngive deres næste støvle – og hun foreslog Tanne efter Karen Heidelbach og lidt historie.”
Tanne er jeg ikke blevet kaldt i nogle år, men som barn blev jeg kaldt Tanne af min familie fordi jeg er opkaldt efter Karen Blixen og min mors veninde som også hed Karen. Da jeg som ung fik elevplads hos en af de førende saloner i Århus hos ”Per” på Store Torv, og der allerede var en elev der hed Karen, måtte jeg derfor finde et andet navn. Min chef Per foreslog Maj, fordi det var den måde jeg startede i, men jeg ville hellere kaldes Tanne, da jeg var vant til at blive kaldt det som kælenavn af min familie. Senere da jeg selv blev selvstændig frisør og fik salon valgte jeg at kalde den tanne. Sjovt, at blive mindet om den historie igen…Tak Joe…
Nok med historier fra de varme lande, der skal lyde en kæmpe tak til Johanne Andersen, min veninde, for at have indstillet mig. Og ikke mindst en kæmpe tak til Roccamore, som har taget Johannes ord og indstilling og mig i betragtning til navngiver til skoen Karen. Jeg er som Johanne sagde, pivstolt. Jeg har fulgt Roccamore og stifteren bag, Frederikke længe og har beundret konceptet og ideen.
Det er skønt når andre tager initiativ til, at hjælpe og løse et problem for andre. Det er et kæmpe problem for mange kvinder, at man efter en time på de høje hæle, nærmest må kapitulere og bander over skoene og sin egen beslutning om at have taget dem på. Jeg har for længe siden måtte sande, at jeg aldrig er blevet god til at gå ordentligt på høje hæle, og har derfor altid kigget med beundrende øjne på dem som kunne og oven i købet i lækre og flotte sko. Mange års stående frisørarbejde, indbyder ikke ligefrem til høje hæle. Men jeg ville ønske og elske, at jeg bare kunne svinge rundt i smukke høje sko, men jeg er simpelthen ude af træning, især nu efter vores datter fik leverkræft og blev transplanteret, har jeg ikke haft et par høje hæle på, der har jo ligesom ikke været festlige lejligheder eller stemning for det.
Kors, nu MÅ jeg jo have fat i Karen støvlen – Jeg må ud af busken – nu er der ingen undskyldning længere… Godt jeg snart har fødselsdag! Mon der er håb for mine evner som bærere af stiletter og høje hæle? Det kan jo blive et af mine næste mange mål, ligesom jeg håber mand og jegs arbejde kan hjælpe andre og være inspiration til aldrig at give op, blive ved med at håbe og drømme stort.
Jeg håber mit frivillige arbejde for, at forbedre organdonation i Danmark vil inspirere mange til at melde sig som organdonor og tage stilling og meget gerne støtte vores borgerforslag for indførelsen af formodet samtykke, så man i det mindste får taget et valg 😊 Har du lyst kan du læse mere om vores hjertesager og arbejde på vores hjemmeside.
Tak, Tak Roccamore – Jeg er beæret, glad og taknemmelig. Tak.
Du finder Karen og alle de andre smukke og behagelige sko og støvler på deres hjemmeside Roccamore shoes