Endeløs længsel…
Vi troede, at vi vidste, hvad savn var. Hospitalsindlæggelserne til kemobehandling i Skejby, havde jo gjort os vant til at være adskilte. Men intet kunne have forberedt os på, hvad det ville sige, at være væk fra hinanden i 2 måneder !!
Den dag telefonen ringede med den længe ventede besked, gik familien Heidelbachs alarmberedskab igang. Det var prøvet en gang tidligere, så alle vidste, hvad de skulle. Jeg fik fat i min nevø og niece, der satte himmel og jord i bevægelse for, at få fat på min storebror og svigerinde. De skulle hente Johan, når tiden kom. Det gjorde den nu. Alle var på stikkerne. Fra den dag var Johan i sikre arme hos familien Jacobsen i Brønderslev. De tog Johan til sig og sørgede for alt. De sikrede en stabil hverdag, med skolegang, legeaftaler og masser af kærlighed og omsorg.
Vi planlagde således, Johan kunne besøge os på Rigshospitalet i stort set alle weekender. I hverdagen holdt vi kontakten pr.telefon eller Facetime. Det var en måde, vi kunne holde kontakten imellem Rigshospitalet og Johan og familien. Johan kunne fortælle os, hvad han havde lavet, og hvordan det gik i skolen. Det var rigtigt godt for Johan og Esther, at de kunne se hinanden. Johan fik en fornemmelse af, hvordan Esther havde det. Men det var stadig hårdt kun at kunne se ham, og savnet var enormt. Den støtte vi fik fra familien i Brønderslev var stor. Vores taknemmelighed er utilstrækkelig.
Farmor boede en uge i vores hus for at passe Johan, så han kunne få lidt hverdag og tid hjemme. Det var længe han måtte undvære os, og da vi havde været indlagt i halvanden måned, blev det for meget for alle. Johan havde været tapper alt for længe. Det blev besluttet, at jeg skulle flyve hjem til Aalborg, så Johan og jeg kunne have en hverdag sammen igen. Det var så skønt at komme hjemme til Johan igen. Huset strålede, farmor havde gjort rent og ryddet op. Det var en fryd, at komme hjem til. Tror aldrig jeg selv får det så rent igen. Vi havde savnet hinanden, og nu skulle vi indhente alt det forsømte som kærlighed, knus og omsorg. Lasse forblev indlagt på riget med Esther. Deres hjemkomst lod vente på sig. Men det er en helt anden historie…