Bare en lille fyr…

Tapper lille Kriger…
Vores lille dreng. Vores lille Skyggebarn. Det giver mig et helt sug i maven, når jeg tænker på, hvor tapper Johan var i den periode, hvor vi var indlagt med Esther på Rigshospitalet. Hvor har han klaret sig godt og stadigvæk gør. Han stod pludselig midt i de voldsomme forandringer, der opstod, da hans lillesøster blev syg. Han har været presset på opmærksomhed og tit skulle vige pladsen for Esther, når det krævede det. Vi har stort set haft ham ovre hos i alle weekenderne, mens vi var indlagt på Riget. Johan boede i den periode hos min bror Kristian og svigerinde Janne. Vi har i hele forløbet altid forsøgt, at lave gode rammer for ham. Johan vidste altid, hvad der skete, og hvad vi skulle. Faktisk har vi prøvet at gøre det til noget helt særligt, når jeg og Esther skulle til kemobehandling. Der blev ekstra tid og opmærksomhed til Johan. Lasse og Johan kunne lave sjove ting sammen, tage i svømmehal eller i biografen. Vi har været klar over, at det var en vanskelig tid for ham. Vi har været igennem et hårdt forløb sammen, men vi klarede den! Nu skal der elskes og opleves med tilbagevirkende kraft.

For vi har haft nogle hårde perioder, og der har været begivenheder i Johans liv, som vi er gået glip af grundet Esthers sygdomforløb. Tid og dage, der aldrig kommer igen. Johans første skole dag i 1. Klasse, kunne vi ikke være med til, da vi var på Riget. Det var min svigerinde Janne, der var hos ham den dag. Da han blev 7 år d.1 sep, måtte farmor holde hans fødselsdag i Viborg uden os. Børnefødselsdagen for drengene i klassen blev slået sammen med hans bedste ven fra klassen. Men jeg kender til gengæld ikke ret mange 7 årige, der holdt så mange fødselsdage. Een på intensiv, een hos farmor, een med vennerne. En stor fødselsdags fest med hele familien, da vi var hjemme i Aalborg igen. På selve fødselsdagen måtte vi ønske Johan tillykke på Facetime. Det skar i mit morhjerte og vi savnede ham frygteligt…

Men denne her lille fyr er bare en lille dreng, der er blevet lidt større. Jeg er pivstolt over at være mor til så stærk og sej en dreng!. For han er klog og i kontakt med sine følelser. Han er tapper og stædig. En omsorgsfuld og hjælpsom storebror. Jeg elsker hans lune humor, og hans fantasi og drømme overgår alt andet, jeg har mødt. Vi har en intelligent og følsom dreng. Johan er en dreng med en historie, men hans historie kommer ikke nødvendigvis til at påvirke og præge ham negativt. Vi har trods alt knyttet så stærke bånd, vi overkommer alt sammen.Vi er blevet stærke sammen.

Selvfølgelig skal der slikkes sår, og vi skal alle have ro og tid til at samle os og komme videre. Jeg håber på at de voksne, der er omkring ham, ser den samme lille fyr som jeg. En lille dreng, der har været igennem en frygtelig tid, og er ved at finde fodfæste og sig selv igen. Jeg håber de tør tage ham i hånden og hjælper min lille dreng på plads. Der bliver brug for plads på de dage, hvor han ikke kan koncentrere sig, hvor tempoet og kravene tager pusten fra ham og overvælder ham. Jeg håber de er dygtige nok til at genkende en lille dreng, der bare har været presset og tapper alt for længe.

Jeg håber de ser Johans nuancer, at de har mod på at håndtere en kræftramt familie, der har været i deres livs krise. Jeg håber min mand og jeg kan vise Johan, at man godt kan komme igennem svære tider. Lære ham at tro på sig selv, på egne evner og at verden ikke kun er sort hvid. Håber han vokser op med en tillid til andre, en tro på, at man kan det, man sætter sig for. At man kan komme igennem store kriser, trods modstand og at verden kan bare komme an…