Når mine tanker vandrer tilbage til den første tid efter vi havde fået Esthers kræftdiagnose, bliver jeg mindet om den følelse jeg oplevede, og alt syntes så knuget af en altomsluttende magtesløshed. Alle illusioner om, at være samlet og stærk, og alt håb flød fra mig som sand i mellem mine hænder, der ville jeg have ønsket at nogle havde sagt disse ting til mig.
Kære ny diagnosticerede cancermor.
Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at det gør mig ondt helt ind i hjertet, at du nu står i denne frygtelige situation. Men du er ikke alene.
Vi er andre som dig, der står, eller har stået i samme frygtelige situation som dig lige nu.
Vi er mange der ved, hvad du gennemgår i denne tid.
Gid jeg sad hos dig lige nu og kunne tage dig i hånden. Men det kan jeg ikke, for jeg kender dig ikke.
Men jeg har noget, jeg gerne vil fortælle dig. Du skal nok komme igennem det her. Ligegyldigt, hvad du selv tror, så ved jeg, at du nok skal klare det.
Jeg ved godt, hvad der går igennem dig lige nu, vil dit barn klare sig? – og hvordan du skal klare alt dette her!?!
Men ro på, træk vejret – det klarer du.
Jeg ved godt, at du ikke tror på det og heller ikke føler dig særlig stærk lige nu og at du er rigtig bange. Det er helt ok og naturligt. Men du er så stærk, du ved det bare ikke endnu.
.
Jeg ved godt, at du bliver trist bare ved tanken om, at dit barn mister sit skønne hår. Når du kigger på det nu, kan du næsten ikke fatte, at det vil ske. Og den dag det sker, er du sønderknust, for nu kan kræftsygdommen ses. Den er et faktum og realitet i dit liv i de næste mange måneder, måske år.
Selv om det føles uoverskueligt nu, så lover jeg dig, at du nok skal få lært at begå dig i denne kræftverden. Du kommer til at forstå alle de faglige termer og udtryk.
Du kommer rigtig langt ved at forstå dit barn er sygt og indse, at du ikke længere har kontrol over, hvad der sker. Det første skridt er at forstå og at acceptere, at du ikke har kontrol over det. Det er ude af dine hænder.
Du kan håndtere dette her på to måder, enten går du i mod det, eller med det. Det bliver hårdt uanset, hvad du vælger, men tager du den første mulighed, gør du det unødigt hårdt for dig selv.
Der er ingen nemme løsninger. Det her bliver sindsygt hårdt, og kræver al den styrke, som du besidder og mere til. Men du klarer det.
Du er meget stærkere end du tror. Du får flere kræfter at kæmpe med undervejs. Våben, som udholdenhed og viljestyrke. Kærlighed, tålmodighed og tro. Du besidder uanede evner og resurser, som du slet ikke kender til endnu. Men det kommer du til.
Livet, som du har kendt det, er på vej til at blive forandret for altid. Din historie bliver en anden, men nødvendigvis ikke kun negativ. Den bliver også beriget med ny indsigt, nye relationer og erfaringer.
Tænk på, at når du ligger dig i sengen, kan du fokusere på alt det, der er ved at rive dig i stykker, eller på det, der holder dig sammen.
Der kommer en dag, hvor kræften langsomt letter sit tag i dig, og med tiden tillader den, dig at se ud på den virkelige verden udenfor. Langsomt begynder du skrabe de grå skyer væk, og når indtil det blå himmel igen.
Indtil da, hav tillid til dig selv, lyt altid til din intuition. Og giv aldrig op.
En kærlig hilsen fra en anden cancermor.
♥ Hvilke råd ville du selv give til andre forældre, hvis du havde muligheden?