Kære forældre til ikke vaccinerede børn

I tirsdags bragte Kristeligt Dagblad en artikel om kronisk syge børn, der ikke kan vaccineres og børn der er i behandling for kræft der derfor kan risikere at dø, hvis de bliver smitte med fx mæslinger. Min datter Esther er en af dem. Jeg har før fået hug for, at sige min ærlige mening, men jeg gør det gerne igen for Esther og børn som hende der står i skudlinjen.

Jeg bliver så ramt hver gang debatten blusser op igen. Jeg bliver både ked af det og ærgerlig. For jeg syntes virkelig der mangler, at blive belyst flere nuancerede vinkler på at være familie med et kronisk sygt barn der lever med frygten for at deres barn bliver smittet. Jeg vil gerne vise vacinekritikkere flere aspekter af de konsekvenser det får for familier som os, når nogle vælger at undlade at følge det anbefalede vacineprogram. Det er vigtigt, at følge det danske vaccination program, fordi alt andet er enten uvidenhed eller bevidst og selv valgt egoisme.  Jeg mener at, vi har alle pligt til at leve op til det fælles ansvar vi har som en del af samfundet. Lad mig lige for en god orden sige, at jeg ikke ønsker opildne til negativ tone i debatten eller udføre en ”hetz” mod disse forældre, der har en anderledes holdning end jeg.  Mit ønske er blot at give et bidrag og stille viden til rådighed til disse forældre, så de måske kan træffe et valg på et fuldt oplyst grundlag.

Jeg tror ikke de forældre, der takker nej tak til at lade deres børn vaccinere ved hvilke konsekvenser det har for andre, for hvis de vidste det håber jeg de ville tænke sig om igen. Faktisk så vil jeg tro at de fleste forældre ville have samme holdning, som jeg hvis det pludselig blev deres eget barn, der var i samme situation som vores og mange andre danske familier. Sådan er det jo desværre mange gange, man skal have prøvet det før man kan forstå det. Indtil da er man nødt til, at stole på dem der har og dem der har indsigt og kender alvoren bag. Ekspert viden må vel komme før indicier og antagelser? Især når bekymringen kun bygger på formodninger drevet af frygt for noget som kunne ske, men som langt fra er ikke en selvfølge.

Vi står i den situation, at Esther er immundæmpet resten af hendes liv, grundet hendes levertransplantation forsaget af en kræfttumor i hendes lever da hun var 18 måneder. Det betyder, at hendes immunforsvar konstant er dæmpet så kroppen ikke afviser doner leveren. Det gør også, at hun nemmere og oftere bliver syg hvis hun udsættes for smitte. Vores frygt for at der kan ske Esther noget er en grundlæggende kendsgerning som vi lever med hverdag. Frygten for tilbagefald af kræften, frygten for at doner leveren afstødes, frygt for hudkræft at bivirkningerne af medicinen som voksen. Frygt for at hun bliver smittet og syg. Og oven i alt denne frygt er nu også frygten for, at hun for at hun kan dø, grundet andres holdning til en fælles udfordring og problem nemlig, at børn på verdensplan ikke skal dø af de frygtelige sygdomme som vi stort set allerede har udryddet med vacciner og har pligt til at holde nede.

Derfor må vi som hendes forældre tage vores forholdsregler og sikre at hendes færden og opvækst bliver så tryg og sikker som muligt. Vi lever dagligt med bekymring og overvejelser. Det gælder fx i hverdagen, hvor vi prøver at skærme hende i de oplagte situationer, som at takke nej tak til besøg og gæster hos syge venner og familie. Vi har mange overvejelser og tanker omkring vores sommerferier i udlandet, nu hvor udvalget at rejsedestinationer indsnævres i takt med, at flere udbrud af mæslingetilfælde bliver registreret.

Vi afventer pt et blodprøvesvar, der skal vise hvor meget af den første mæslinge vaccine der er i tilbage fra den Esther fik som 15 måneder, lige inden hun blev syg af kræft, måske er vi heldige at den kan beskytte hende en smule. Vi venter også en forhåndsgodkendelse fra lægerne ved SOS International for at få en medicinsk forhåndsvurdering så Esther kan blive forsikret i tilfældet af, at der skulle opstå alvorlig sygdom som kræver læge behandling, indlæggelse og hjemtransport. Der skal indhentes journal for de sidste to måneder samt kliniske notater, og udtalelser fra læger, det er et omstændigt, men nødvendigt arbejde.

Antallet af personer, som bliver syge af mæslinger, stiger lige nu i en del lande i Europa. I 2018 er der rapporteret om i alt 1709 tilfælde fra Rumænien, 1532 fra Grækenland, 1547 fra Frankrig og 411 fra Italien. Der er i samme periode rapporteret om 13 dødsfald på grund af mæslinger i disse lande. (kilde) Vi ville gerne for første gang køre til Frankrig ned til sol og varme, men vores datters læge på Rigshospitalet fraråder på det kraftigste, at vi rejse i lande der har udbrud af mæslinger det er rejsedestinationer som netop Frankrig, Italien, Tyrkiet, for som hun siger ”Esther kan dø af det” så vi tager ingen chancer. I værste fald må vi opgive at rejse på ferie, så længe der stadig er udbrud.

Børn som Esther der lever med kronisk nedsat immunforsvar er 100% afhængige af de voksne tager ansvar og lader deres børn vaccinere mod de sygdomme som den danske stat og WHO anbefaler. Lige som vi håber at forældre holder deres børn hjemme, hvis de er syge og ikke sender dem institution eller skole, for at undgå at sprede smitte. Og dem selv for den sags skyld.

Vi ved godt, at i ikke naivt kan pakke hende ind i vat for altid. Vores datter kommer fx aldrig til at rejse østen rundt med rygsæk med en veninde som ung – af frygt for at blive smittet med div. sygdomme, det ved vi godt. Fair nok, men er det ok, at hun og andre børn skal leve med frygten for at blive smittet og dø i sit eget hjemland? Det er hjerteskærende og unødvendig. De børn vi taler om her kæmper hverdag for, at forsøge og opretholde en hverdag og en form for normalitet. Mange af disse børn har en hverdag hvor behandling og hospitalsbesøg er en del af uge skemaet. De skal tage medicin, have taget blodprøver og de er heldige, hvis de har periode hvor deres sygdom er stabil og tillader dem at have en god dag og være i børnehave eller skole.

Så kære forældre til et selv valgt ikke vacineret barn…
Modsat andre, er dit barn som sikkert ikke er hæmmet i væksten, udviklingen eller for at tale om de sociale konsekvenser det giver at være syg og indlagt i månedsvis. Dit barns barndom er ikke sat på pause grundet alvorlig sygdom og jeg vil vædde på, at dit barn ikke har opbygget varme og nære relationer til sygeplejesker eller læger. Glæd dig over, at du ikke har været med til at holde dit barn fastholdt mod dets vilje, fordi det krævede livsnødvendige undersøgelser og behandling. Du kan prise dig lykkelig over, at i kan fejre højtider sammen året rundt og ikke kan risikere at være indlagt og splittet som familie. Ligesom du kan lægge dit barn til ro om aftenen velvidende, at dagen i morgen højst sandsynligt bliver en kopi af idag. Sådan går vores dage desvære ikke altid, mange familier med kroniske syge børn ved aldrig hvad næste dag bringer af nye situationer og sygdoms udfordringer de kan forvente.

Du skal ikke bestille medicin, sprøjter eller andre hjælpemidler til behandling og pasning af dit barn, mens du skal huske de næste hospitalsbesøg og kontroller. Finde overskud til dine raske børn, din mand og hvis du er heldig de veninder der tilbage. disse børn der er tale om lever i en hverdag meget langt fra din, vi lever så godt vi kan og fuldt bevidste om at sætte pris på hverdag vi har sammen. Vi gør det fordi vi ikke har noget valg, men det har DU og med en respekt for, at andre ikke aner hvad vi har været igennem og lever med nu. Derfor er det så vigtigt at forsøge at give andre et indblik i hvad familier som os står i. Dette her er kun nogle få ting vi skal.Hver dag året rundt, fordi sygdom holder ikke pause eller tager en fridag. Det gør vores vores mange tanker og bekymringer om vores børn bliver smittet og risikere at miste livet heller ikke.

“Det faktum at, du vælger ikke at vacciner dit barn har måske kun en lille pris for dit barn, men det er en kæmpe pris mit barn skal betale, måske med sit liv.”

Mange forældre begrunder fravalget af vaciner fordi de tænker over de bivirkninger, som deres barn kan få af de forskellige vaccinationer, men de fleste bivirkninger er helt ufarlige. Derudover skal man huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange sjældnere og også mindre alvorlige end de følgetilstande, som sygdommene giver. (kilde) Jeg kan godt forstå de forældre der bliver nervøse eller bange når de høre de ”køkkenbordsskrækhistorier” om de få eksempler på børn der har fået bivirkninger efter. Men det ændre ikke på det faktum, at andres børn kan dø, hvis vi ikke lader vores egne børn vaccinere. Vi vil i sidste ende kunne leve med den viden og det ansvar?

Lægerne skal indberette alle reaktioner, som opstår kort tid efter vaccinationen. Det er derfor vigtigt, at lægerne får kendskab til dem. Forventelige reaktioner, som en mindre hævelse eller kortvarig feber, skal normalt ikke anmeldes. I de foregående år er der registreret 200 bivirkninger årligt, hvoraf de fleste drejede sig om lokal hævelse, udslæt eller feber. Til sammenligning er der i denne periode givet 700.000 vaccinationer til børn om året. Jeg syntes tallene taler for sig selv.

Hvis ikke vi får vaccineret vores børn, påtager vi os ikke alene et stort ansvar for vores egne børn, men vi påtager os også ansvaret for, at andre børn kan blive syge og i værste fald dø. Dø af sygdomme, som kunne være undgået. måske var det en ide at alle skulle vise vacinationskortet ved indmeldelse hos dagplejere, børnehave og skoler så man som forældre til et immunsuprimeret barn, kan tage sine forholdsregler eller så man i det mindste var oplyst. men jeg tænker ikke det ville gøre den store forskel alligevel.

På en måde er vaccinationer jo hjælp og en rettighed, som vi har fået for at bruge den, men med rettigheder følger også et ansvar. Vi har ansvaret for, at vi alle støtter op om sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Uden vores opbakning vil antallet af sygdomstilfælde hurtigt stige igen, og forsage sygdom og dødsfald.

Vi må selvfølgelig leve med de konsekvenser det alvorlige sygdomsforløb vores datter har med sig, men skal vi og mange andre familier leve i frygt og betale regningen for, at nogle få skal have lov til at holde på individets ret til en frygtbaseret holdning sat ud fra “egoistiske” betragtninger. Og er det det vi vil lære vores børn, at de kan gøre hvad de vil på andres menneskers sikkerhed, sundhed og bekostning? Hvor er næstekærligheden i det?

Tænk på konsekvenserne hvis de ikke vaccinerede børn vokser op og ikke selv vaccinere deres børn. Så vidt jeg ved er dødsfald ikke blandt de hyppige bivirkninger, det er det desværre sandsynligheden for de børn, der kronisk syge der ikke kan tåle vaccinerne bliver smittet. Jeg ville sådan ønske, at der ville blive vist lidt mere hensyn til de børn der i forvejen har store sundheds udfordringer. Det er jo ikke raske børn der har problemet.

Jeg ved godt, at jeg selv er en kæmpe “Egoist” her og at jeg våger pelsen her med dette blogindlæg.  Men vi kan ikke alle leve vores liv basere på frygt, af forskellige personlige grunde, hverken den unødvendige eller den oprigtige – vi må kunne stole på hinanden, og se på det fra et langt højere perspektiv en blot fra egen navle højde. Jeg ønsker naturligvis ikke, at børn skal blive alvorligt syge og miste livet, lige så lidt som jeg ønsker at nogle børn bliver syge af enten lette eller kraftige, de fleste dog med kortvarige bivirkninger af vaccinen. Men, kig op, våg pelsen og tag chancen, lad tvivlen komme alle børn til gode. Vær ikke en “egorytter” på baggrund på en antagelse, eller et måske eller hvad nu hvis – det er livet simpelthen for kort og dyrebart til.

Tænk hvis det var dit eget barn, – men nå ja, sådan noget sker kun for naboen, det er for øvrigt og så dem der bliver ramt af organsvigt og kommer på venteliste til en organtransplanteation ikke? Det er nemt at holde på sit, lukke øjnene, eller være dobbeltmoralsk lige ind til det rammer en selv…

”egoisme, (af fr. égoïsme, af lat. ego + -isme), for egen (vindings) skyld, selviskhed, egenkærlighed; det modsatte af altruisme.”

Eller Hvad syntes du? Er jeg helt galt på den? Er dit barn vaccineret? Og har dette indlæg fået dig til at tænke over at lade dit barn vacinere? Deltag gerne i debatten her i kommentarfeltet neden under.

Læs eller genlæs hele Kristeligt Dagblads artikel