I sidste uge havde Esthers gamle børnehave inviteret alle de børn der er stoppet i sommers for at starte i skole. Der var blevet inviteret i et personligt brev til alle børnene. Esther havde glædet sig rigtig meget i lang tid. Børnehavens personale ville hente børnene efter skolen og følge dem tilbage til børnehaven. Desværre ringede de fra skolen inden og bad mig hente Esther, der igen klagede over mavesmerter. Hun var ked af det og var rigtig ærgerlig over, at hun gik glip af besøget i børnehaven. Vi aftalte med børnehaven, at vi ville forsøge at komme hvis mavesmerterne aftog og overskuddet vendte tilbage… heldigvis viste det sig at Esthers smerter aftog i en grad, at hun kunne tage på et besøg alligevel efter et par timer ro og hvile i sengen.
Dagen for Esthers sidste dag før sommerferien var Esthers afslutning på hendes tid i børnehaven, og det skulle have været en glad dag, markeret med en gave og en kæmpe tak til personalet for at tage sig så godt af Esther. Men personalet ringede og bad mig hente Esther, så den sidste dag blev lidt kaotisk og ikke som vi forventede.
Så derfor ville vi benytte besøget til at sige ordentligt farvel og tak for alt og deres helt utrolige omsorg, kærlige og kompetente håndtering af vores datter Esther. Tak fordi, at de havde resurserne, modet og lysten til at hjælpe Esther tilbage på sporet af sin udsatte og længe ventede ”normale” barndom.
En tak skal lyde fordi de trygt og sikkert kunne guide Esther ind i sociale relationer, og lærte hende at lege med andre og gav hende lysten og modet til at udforske, og kaste sig ud i nye højder og de motoriske udfordringer. Tak for de tillod Lisa, at blive ansat som støttepædagog for Esther, da hun havde brug for det.
Tak for, at de altid har været søde, kærlige og forstående når Esther krævede lidt ekstra omsorg og opmærksomhed. Tak fordi de kunne rumme Esthers situation og fordi de har været med til at støtte Esther i hendes eget selvbillede og styrket en naturlig tilgang til sin nasalsonde arene på maven, og de små venners nysgerrige blikke og spørgsmål.
Tak for deres overskud til at favne bredt og har været med til at hjælpe os som familie og forældre, med at sikre nogle stabile rammer for Esther og os at færdes i, og på deres støttende måde har kunne være med når det er gået godt, og givet et klem på skuldrene, når det har været svært. Vi har oplevet meget fravær, og løbet panden mod muren når tilbagesæt har præget vore hverdag. De har hjulpet os tilbage op på hesten og blive nulstillet og starte forfra igen. De sidste år i børnehaven har været hårde for os som familie, når Esther har svinget i trivsel i hendes sygdomsforløb, har budt på tilbagesæt, kolbøtter og udfordringer.
Heldigvis her der været flest sejre, og vi er glade for at Esther og vi er kommet så langt med Bl.a. deres hjælp, støtte og tålmodighed. Vi kan slet ikke beskrive hvor meget Esthers tid i Børnehaven har betydet for os, vi har altid følt os velkommen, set og mødt i vores situation, hvor vi som familie var allermest sårbare.
De har sammen med kommunen været en god samarbejdspartner og med deres velvilje, forståelse af barnets behov og altid professionelle og kærlige tilgang til Esthers behov, formået at hjælpe og tilbyde Esther den rette hjælp og omsorg. Jeg husker stadig, at der ved det første samarbejdsmøde og samtale blev sagt noget i retningen af ”Vi har ikke nogen fortilfælde med et barn, der har haft kræft i leveren og er blevet transplanteret og – ”Det Esther har brug for findes ikke på vores hylder, så det må vi skabe sammen” – Det er jo netop den indstilling der gør, at man føler sig privilegeret og taknemmelig over, at være borger i Aalborg kommune, og ikke mindst at være landet i favnen på kompetent personale i en børnehave, der har klaret og taget udfordringen op og løst deres fornemmeste opgave, nemlig at varetage og beskytte barnets behov, trivsel og tarv.
Tak, af hjertet tak for Dem
Du Kan læse meget mere om mine bekymringer om det første samarbejdsmøde Her..