Her i Oktober måned sættes der verden over fokus på leverkræft.
Det er selvsagt et område, der interesserer og berøre mig meget, da min datter fik konstateret leverkræft hepatoblastom i en alder af blot 18 måneder. Derfor bringer Cancerfamilie.dk her et blogindlæg om emnet. Leverkræft hos voksne rammer ca. 300 – 400 danskere hvert år og det er en meget alvorlig kræftform. Jeg har samlet lidt viden om leverkræft her neden for, som jeg håber I vil læse og meget gerne dele dette, så vigtig viden om Bl.a. symptomer og behandling kan være med til at opdage og diagnosticere tidligere og dermed forlænge og redde liv.
Hepatoblastom
Ondartede levertumorer (hepatoblastom og hepatocellulært carcinom) er
meget sjældne hos børn. Der diagnosticeres et til fem nye tilfælde årligt hos
børn under 15 år i Danmark. Hepatoblastom rammer typisk små børn under
fem års alderen. Hepatocellulært carcinom ses derimod oftest hos børn over
ti års alderen, samt hos børn der lider af særlige stofskiftesygdomme.
Årsagen til, at svulsten udvikles, kendes ikke.
Sygdomstegn
Det første sygdomstegn er oftest ”en stor mave” eller en svulst, der kan føles,
eventuelt også ses, i højre side af maven. Dårlig appetit og opkastninger, vægttab,
feber, træthed, blodmangel og gulsot kan også forekomme.
Undersøgelser
Svulsten påvises ved ultralydsscanning og MR- eller CT-scanning af bughulen.
Disse undersøgelser vil kunne fastslå svulstens beliggenhed, størrelse
og spredning i og udenfor leveren. For at holde øje med mulige bivirkninger af
cellegiften undersøges flere organfunktioner undervejs.
De fleste hepatoblastomer producerer og udskiller hormonligende stoffer,
som for eksempel alpha-føtoprotein og humant choriongonadotropin, som kan
anvendes som tumormarkører. Koncentrationen af disse stoffer kan måles i
serum og urin og vil være forhøjet i ca. 90 procent af tilfældene.
Den endelige diagnose bliver stillet ved mikroskopi af vævsprøve udtaget fra
svulsten ved en operation eller ved en ultralydsvejledt finnålsbiopsi. Begge
undersøgelser udføres under fuld bedøvelse. Udtagelse af vævsprøve kan
undlades, hvis den endelige diagnose kan stilles på svulstens typiske udseende
ved scanningen kombineret med forhøjet koncentration af tumormarkører.
På diagnosetidspunktet undersøges også for spredning af sygdommen.
Dette gøres ved hjælp af for eksempel røntgenundersøgelser eller scanninger
af brystkassen, samt ved isotop-scanning af skelettet og ved knoglemarvsundersøgelse.
Risikogrupper
Hepatoblastomerne klassificeres i standard- og højrisiko grupper. Standard
risiko tumorer er begrænsede til leveren og inddrager maksimalt tre af leverens
fire afsnit. Højrisiko gruppen inkluderer tumorer, der inddrager alle fire afsnit
af leveren, med eller uden sygdomsspredning udenfor leveren, samt alle
tumorer med sygdomsspredning udenfor leveren.
Behandling
Behandlingen kombinerer kemoterapi og operation og gennemføres i et samarbejde
mellem børnekræftlæger og kirurger.
Danske behandlingscentre deltager sammen med andre afdelinger fra en
række europæiske lande i et samarbejde, som har til formål at forbedre behandlingen
af levertumorer. Dette samarbejde har fungeret i en lang årrække,
og den behandling, som i dag tilbydes børnene, er baseret på mange års erfaring
fra tidligere behandlinger. I nogle tilfælde (hvor lægerne ikke ved, om en
behandling er bedre end en anden) vil der blive forespurgt, om man på frivillig
basis vil deltage i lodtrækning mellem to behandlingsmuligheder.
I de fleste tilfælde indledes behandlingen med kemoterapi omfattende
forskellige kombinationer af cytostatika (cellegifte), som vil afhænge af
tumorens risikoklassificering. Effekten af behandlingen vurderes løbende med
ultralyd-, MR- eller CT-scanning af bughulen og eventuelt af lunger.
Operativ fjernelse af tumoren søges gennemført efter fire til seks behandlingsserier.
Operation efterfølges af en mere kortvarig kemoterapi.
Hvis levertumoren ikke kan fjernes selv efter kemoterapi, og hvis der ikke
findes sygdomsspredning, kan levertransplantation overvejes.
I sjældne tilfælde kan svulsten fjernes uden forudgående kemoterapi, særlig
hvis man mistænker et hepatocellulært carcinom, og der er gode muligheder
for tumorfjernelse. Der gives i så fald efterfølgende kemoterapi for at hindre
sygdomstilbagefald.
Prognose
Behandlingsresultaterne for hepatoblastom er forbedret betydeligt i lø-
bet af de sidste 20 år. Anvendelse af kemoterapi før operation med nyere
cytostatika (cisplatin, carboplatin) tillader nu komplet fjernelse af tumoren i
langt flere tilfælde, end det tidligere var muligt.
Chancerne for helbredelse er derfor særdeles gode for børn med lokaliseret
hepatoblastom. Ved standard risiko sygdom overlever 85-100 procent af
børnene. Overlevelse efter levertransplantation ligger næsten på samme
niveau. Ved sygdomsspredning, der ikke svinder på kemoterapi, og ved hepatocellulært
carcinom er behandlingsresultaterne fortsat mindre gode.
Kilde: Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
januar 2012. Børnecancerfondens Brochure om Levertumorer hos børn.
Læs også det tidligere blogindlæg Behandling og Medicin her.
Leverkræft er kræftsygdom, der opstår i leverens celler hos cirka 300 voksne mennesker om året.
Leverkræft kaldes også primær leverkræft eller hepatocellulært carcinom.
Hvor hyppig er leverkræft?
Leverkræft er en sjælden kræfttype, hvor der opstår omkring 350 nye tilfælde om året. De fleste patienter er mænd over 60 år. Leverkræft som følge af spredning fra andre kræfttyper (levermetastaser) er derimod relativt hyppig.
Hvad forårsager leverkræft?
Vi ved sjældent, hvad der forårsager leverkræft.
Man inddeler leverkræften i forskellige former. Den form for leverkræft, som har sit udspring fra levercellerne, kalder man hepatocellulært karcinom. Denne kræftform ser man næsten kun hos mennesker med skrumpelever. Skrumpelever er igen oftest knyttet til enten virus-sygdommene hepatitis B eller -C, eller til stort alkoholforbrug i længere tid. En anden tilstand som kan give skrumpelever og dermed leverkræft, er hæmokromatose.
En anden form for leverkræft er kolangiokarcinom. Dette er egentlig kræft i udførselsgangene for galden. Sygdomme som kronisk inflammatoriske tarmsygdomme ( ulcerøs kolitis og Crohns sygdom), primær skleroserende kolangitis, og andre sjældne leversygdomme medfører større risiko for at få denne kræfttype. Har man fået fjernet galdeblæren, er risikoen for at udvikle kolangiokarcinom mindre.
Den hyppigste årsag til leverkræft er det, vi kalder levermetastaser. Dette er, når kræft i andre organer i kroppen har spredt sig med blodet og fæstet sig i leveren. De kræfttyper, som oftest spreder sig til lever, er tyktarmskræft, kræft i mavesækken, brystkræft og lungekræft.
Hvilke symptomer giver leverkræft?
De typiske symptomer er almen sygdomsfølelse, at man er træt og slap, har nattesved, kuldegysninger og let feber. Mavesmerter fra øvre del af maven forekommer. Andre kan have en tyngdefornemmelse fra dette område. Dårlig appetit og vægttab er almindeligt.
De forskellige typer af leverkræft kan også give lidt forskellige sygdomsbilleder. Gulsot ses således hyppigt ved kræft udsprunget fra galdegangene. Hvis leverkræften skyldes spredning fra et andet organ, kan sygdomsbilledet være domineret af træk fra hovedsvulsten.
Kilde:Sundhed.dk