Der er vist ikke kommet bag på nogen,at det igen er den tid på året, hvor Tv2 igennem en uge sætter fokus på kræft, når de samler ind til fordel for kræftens bekæmpelse. Det skal da lige have et par ord med på vejen fra mig…
Siden 2014 har der i uge 43 været forkus på Knæk Cancer. Det har haft en helt særlig betydning for Cancerfamilie.dk for det var i september det år, at vores datter fik konstateret kræft… og naturligvis sætter det altid gang i en masse følelser hos mig. Det er med blande følelser jeg hvert år oplever, at kræften igen træder ind i mit liv gennem mit TV. Knækcancer blander sig ind i mit nyhedsfeed på de sociale medier. Jeg bliver suget ind i en verden, hvor alt drejer sig om kræft og om at stå sammen mod den alvorlige sygdom. Det er også godt nok og fint alt sammen, men for OS der har været igennem trædemøllen, kan det godt blive lidt anstrengende at være i i længden. I bund og grund er jeg jo 100% med på cancerholdet, støtter og liker både indslag og opslag, der handler om denne uges Knæk Cancer ugens initiativ.
Vi har jo haft det så tæt ned på livet som det overhovedet kan komme, og derfor er der heller ingen tvivl om hvor vigtigt det er, at hele Danmark støtter op det vigtige arbejde. Både det, at oplyse relevant og vigtig viden til forebyggelse, og så selve indsamling af midler til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde. Jeg tror det betyder meget for den, der har kræft og ikke mindst for deres pårørende, at de oplever at der bliver tænkt på dem. At Danmark står sammen for at hjælpe dem. Se bare på vild med dans, hvor hele fredag aften er dedikeret til knæk cancer. Jo vist, hele Danmark står sammen.
Kræft er frygtelig. Vi har i denne tid et kært og nærtstående familiemedlem der er ramt af sygdommen og modtager behandling. Vi kender kampen, vi har været igennem det. Den er nådesløs og den ændrer alt med et om sig gribende snuptag. Den kræver, at man viger pladsen fra sit liv, fysisk i en periode, mentalt resten af sit liv.
Vi kan nu forvente en uge med triste rørende og hjerteskærende historier fra familier rundt om i Danmark som har kræft inde på livet. Jeg ved at de historier der handler om små børn, selvfølgelig vil ramme mig hårdt. Jeg kunne jo egentligt bare lade være med at tænde for mit tv, så ville problemet med alle de påmindelser være overe. Men det kan jeg jo heller ikke. Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene, og undlade at følge med i knæk Cancer ugen, der er al mulig god grund til det. Måske kunne man se på om det kunne sættes knapt så meget op på en piedestal? Det er jo helt enormt så meget fokus der er fra mediernes side, for ikke at tale om de enorme summer der heldigvis bliver samlet ind.
Der er vitterlig så mange andre sygdomsområder, der også fortjener sin egen indsamlings uge, syntes I ikke?
For al sygdom der griber ind i ens liv og ændre det er noget forbandet lort, om det er kræft, sukkersyge, tarmsygdomme, Cystisk fibrose eller noget helt andet… jeg ville bare ønske, at den enkelte dansker også ville sprede sin velgørenhed ud over flere patientgrupper over hele året, og ikke kun en gang om året i 43 i Knæk Cancer ugen.
Det korte af det lange er, at det stadig er lige sårbart for mig, hver gang TV2 i gang sætter Knæk Cancer ugen. Det rammer mig lige hårdt hvert år at blive mindet om alt hvad Esther og vi har været igennem i hendes kræft og transplantations forløb. Jeg kan ikke lade være med, at blive rørt ved tanken om, at der samtidig sidder børn, unge og voksne på landets hospitalsgange uden det samme fokus, som der er på de patienter, der sidder kræft afd. på samme hospital. De er overladt til sig selv og et slidt, presset sundhedsvæsne, med stadig flere nedskæringer og der går nok længe inden de for tildelt ekstra kapacitet, resurser og opmærksomhed. Gid de havde et velsmurt og kæmpe stort indsamlingsshow til fordel for de patienter med andre alvorlige og kroniske sygdomme.
Der er et manglende på fokus på denne patientgruppe, som tæller over 450 danske børn, unge og voksne – og deres familier, som hvert år venter på et livsreddende organ. Derud over har vi personligt mødt mennesker der endnu ikke er syge ”nok” til at komme i betragtning til en plads på ventelisten. Disse patienters livskvalitet forringes og påvirkes af alvorlig sygdom, og hele familien efterlades i en usikker og umenneskelig situation. Nogle venter i årevis, andre venter forgæves.
Rundt omkring på landets hospitaler ligger, der lige nu mange børn der indlagt til behandling for deres sygdomme. Diagnoserne kan meget forskellige, nogle er livstruende, nogle er heldigvis lettere at behandle. De fleste har sygdomme der gør at organerne ikke fungere optimalt og måske drejer det sig kun om få år inden de kommer på ventelisten til et nyt organ. Det er lungerne, hjertet, leveren og nyresyge børn der er ramt af svigtende organfunktion.
I princippet er diagnosen underordnede, for børnene er alle i samme situation. Deres liv er sat på pause, og de mister dyrebar tid af deres liv. Tid hvor de kunne leve livet, grine og ikke have ondt eller være bange. Tid hvor de skulle udforske nye ting, lege og lære og udforske nye muligheder.
Når ugen er omme tør jeg vædde på, at stort set alle danskere er blevet gjort bekendt med Knæk Cancer, vi har fået rusket op i vores følelser, fået en på den følelsesmæssige kindhest akkompagneret af et velplaceret slag i maven. Og tro mig, til det store indsamlings Show skal vi nok være nogle vil også have taget pungen op af lommen, og fået en SMS-tekst tilbage med ordene ”Tak fordi du støttede Knæk Cancer, taksten er 100 kr. Fortrydelsen retten bortfalder.” Heldigvis efterladt med god samvittighed og en ren pudset glorie, mens der drages et lettelsens suk – godt det ikke er mig eller min familie.
Eller – Nå, jo det var jo lige det det er….
Som mor til et barn der har overlevet kræft er jeg utrolig taknemmelig for alt det der bliver gjort for at hjælpe og sætte fokus på kræft. Men jeg ville ønske at der også blev sat ligeså meget fokus på alle de familier der er ramt af andre sygdomme end kræft. For det er Unfair på så mange måder, at der er familier der rammes af alvorlig kroniske sygdomme. Mange sygdomme er tilstande som aldrig går over.
Jeg vil også gerne have jer til at huske på, at huske at sætte pris på hver dag vi får som raske og har muligheden for at tage væres kære i hånden kigge dem i øjnene og fortælle dem hvor meget de betyder for en. Det handler om at have hjertet på det rigtige sted og have øjnene åbne og se alt det skønne i de små ting, i livet og hinanden…♥
Hvis man vil kan man vise sin sympati for disse mennesker ved, at købe et heroes and stars armbånd og være med til at støtte familier der er hårdt ramt af organsvigt.
Køb armbåndet her…Patientforeningen Organdonation ja tak!