Så er det blevet tid til endnu en nyhed på bloggen. #altdetjegharoppeiærmet…
For noget tid siden blev jeg igen kontaktet af Kræftens Bekæmpelse, der ville høre om jeg denne gang havde lyst til at være #ugensFighter dele min historie, i den næste uge, når jeg i en hel uge overtager kræftens bekæmpelses Instagram profil.
Jeg skal være #ugensFighter på Kræftens Bekæmpelses Instagram. Jeg glæder mig vildt meget!!! Jeg er simpelthen så overvældet og beæret, for udover at de linker direkte til min blog, på deres hjemmeside, vil de nu også gerne vil give mig mulighed for, at dele min historie på deres Instagram. Pludselig kommer alt det meningsløse min familie har været igennem, måske til at give en lille smule mening, hvis det kan hjælpe andre.
Det er samtidtig også lidt overvældende, pludselig at lukke Kræftens Bekæmpelses 18,000+ følgere, ind i min og min families liv. Det har jeg selvfølgelig drøftet med min mand Lasse, og overvejet grundigt. Og vi kom frem til at….
Det er en helt enestående chance. Mit håb er, at give et unikt indblik i en lukket verden og vise andre i den samme situation som jeg eller ej, og andre pårørende, hvordan det er at være mor til et barn med en alvorlig kræftdiagnose, og samtidig få familien til at hænge sammen. Med alle de op og nedture det giver, når ens familie pludselig bliver væltet omkuld, og kæmper for at holde sammen, og for at ens barn skal overleve.
Det føles rigtigt at sige ja til dette tilbud, og min hensigt med at være denne #ugensfighter er at hjælp andre, der pludselig får ændret deres liv, når kræften pludselig kommer ind i deres liv eller deres barn pludselig bliver erklæret alvorligt sygt af kræft. Jeg følte, jeg stod så alene og magtesløs, og ledte desperat efter nogen, der stod i samme situation som mig. Jeg ville ønske at der var et sted, hvor jeg kunne få vished om at andre før mig, også havde stået med denne afmagt, ensomhed. Nogen, der turde dele deres tanker. Nogen at sparre med andre at spejle sig i… Nogen, der kunne forsikre mig om, at jeg ikke var ved at blive…Bims i bøtten!
Så jeg håber med dette initiativ, at kunne nå ud til de mennesker der måske sidder og har brug for lidt opmuntring og jeg håber at det, at jeg tør åbne op, og dele ud af mine egne oplevelser fra kræft verdenen, giver andre mod, overskud og støtte. Husk endelig, at du kan være med til hjælpe dem og gøre en forskel, for dem der kunne have brug for lidt trøst, opmuntring eller motivation til at fortsætte deres kamp lige nu, uanset situation eller diagnose, så del endelig gerne dette blogindlæg…
Jeg håber, du har lyst til at læse med i ugens løb, under #ugensfigther eller følge Kræftens bekæmpelse Instagram…
Kærligst Karen.
Rikke
30. august 2016 kl. 17:54 (8 år siden)Kære Karen,
Hvor gør det bare ondt helt ind i hjertet at læse jeres historie. Men hvor er det godt at Esther har det bedre❤️ Hvordan fandt I ud af, at hun var syg? Hvilke symptomer og over hvor lang tid – hvis man må spørge? Sender en masse håb og kærlighed i jeres retning og beder for, af I ikke skal opleve mere ulykke på jeres vej❤️