Sensommer nyheder på Cancerfamilie.dk

IMG_5671møælkebtte2

Kære alle…

Jeg er simpelthen så glad, og jeg har lyst til at dele dette her med jer… Idag har jeg to nyheder til jer…Det er sket noget, som giver så meget mening, og betyder så meget for mig. Jeg er for nogle måneder blevet kontaktet af kræftens bekæmpelse, som meget gerne ville have lov til at linke direkte til min fine blog, som de skrev. Sikke en ære, glæde og en befrielse det er, at andre værdsætter ens tanker, når jeg nu har så meget på hjertet.

Jeg er så glad, stolt og taknemmelig! Jeg føler noget er ved at falde på plads.  At noget er ved at give mening, og at jeg er ved at lande et godt sted med bloggen. Det er jo netop det, der har været mit ønske og formål med cancerfamilie.dk Tænker at nu har bloggen mulighed for at hjælpe endnu flere, ved at nå ud til forældre og pårørende til enten et barn med kræft eller anden alvorlig livstruende sygdom eller kronisk diagnose…

Mit håb er jo, at give et indblik i en lukket verden, at vise andre i den samme situation som jeg eller ej, hvordan det er at være mor til et barn med en alvorlig kræftdiagnose, og samtidig få familielivet til at hænge sammen. Den er dedikeret til alle de ny diagnosticerede forældre derude, og jeg vil gerne vise, at der er en vej igennem dette. Enten man vil det eller tror det. Jeg ønsker at give læseren/følgeren et indblik i hvilke store forandringer det er, når en familie rammes af kræft.

Jeg vil gerne dele min viden med dem, der gerne vil vide noget mere om denne sjældne lever kræfttumor, Hepatoblastom. Men også give læseren et indblik i hvordan alvorlig sygdom griber ind i ens liv, og ikke mindst hvordan man takler det bedst muligt. Igennem en blanding af konkrete tips, ideer til at håndtere de svære situationer og give råd og vejledning til de pårørende om, hvordan de kan støtte op om den kriseramte familie bedst muligt. Der vil være indlæg fra starten, da vi får Esthers kræftdiagnose og frem til i dag.

Jeg beskriver forløbet i tilbageblik, så tanker og refleksioner kommer også til at være en af måderne at fortælle om forløbet på. Kategorier omhandler kræftforløbet, ventetid/isolation, levertransplantation og hverdagen nu. Man kan på en måde sige at DU er inviteret med på en rejse, en der tager dig med igennem et meget alvorligt kræftforløb, og hvor du er medpassager på min rejse igennem helvedet og tilbage igen, og er nu vidne til at jeg kæmper mig tilbage til mit liv og hverdagen igen.

Min hensigt er at hjælp andre, der pludselig får ændret deres liv, når deres barn pludselig bliver erklæret alvorligt sygt. Jeg følte jeg stod så alene og magtesløs og ledte selv desperat efter nogen, der stod i samme situation som mig. Jeg ville havet ønske, at der dengang var et sted, hvor jeg kunne få vished om, at andre før mig også havde stået med denne afmagt og ensomhed. Nogen, der ærligt turde dele deres tanker, nogle at sparre med at spejle sig i… Nogen, der kunne forsikre mig om, at jeg ikke var ved at blive…Bims i bøtten!

IMG_5495hørebøffer2

Sidst, men ikke mindst….  Som den sidste lille nyhed… Slå lyttelapperne ud…

Der kommer fremadrettet til at ske nye ting her på bloggen, man kan sige, at der vil hen over efteråret sker nogle nye tiltag og fornyelser. Som en del af et nyt initiativ, jeg har glædet mig til at kunne fortælle jer, at jeg fremover vil anmelde bøger. Det er alle bøger som jeg selv har læst, og som jeg vil håbe kan få betydning og være til gavn for andre. Jeg håber bøgerne vil kunne give andre forældre samme lyst og motivation til at kæmpe en mil mere…

Cancerfamilie.dk formål er bl.a. at formidle støtte og vejledning til de forældre, der er i den ulykkelige situation, at deres barn er alvorligt sygt. Det er børn der er ramt af kræft, transplanterede og cystisk fibrose eller galdevejsatresi og mange andre alvorlige diagnoser. Uanset barnets diagnose og forløb så er der forældre bag, som måske har eller får brug for støtte. Måske sidder der netop en derude nu, der kunne få glæde af Cancerfamilie.dk så del endelig gerne. Og husk, du kan være med til hjælpe andre og gøre en forskel, for der kunne være andre derude lige nu, der kunne have brug for lidt trøst, opmuntring eller motivation til at fortsætte deres kamp lige nu, uanset situation eller diagnose, så del endelig gerne dette blogindlæg…

Det er ikke altid kun de kendte og klassiske emner, som omhandler kræft, men det vil også være andre emner, der udspringer af et håb og ønske om, at bringe støtte og motivation til alle de, der måtte have brug for det. Grundliggende vil bøgerne tage udgangspunkt i personlig udvikling og fokusere på at hjælpe læseren frem til bedre forståelse af de psykologiske faktorer, der er i spil, når man gennemgår en alvorlig livskrise. Derved håber jeg at kunne bidrage til, at man får redskaber til bedre at takle de problematikker og udfordringer man møder som forældre, menneske og individ, i et sygdomsforløb med sit barn.

Dette nye tiltag vil være en i rækken af mange nye tiltag og forbedringer på min blog, som der hen over sommeren og efteråret, vil bliver præsenteret. Jeg glæder mig rigtigt meget og håber I vil tage godt imod det.

Så sidder du selv med kendskab en god bog, som kunne være spændende for andre at læse, så hører jeg meget gerne fra dig…

Så velkommen til min blog, bare tag dig god tid og se dig omkring… Du er altid meget velkommen til at skrive personligt til mig, eller dele din mening i kommentarfeltet… Glæder mig til at høre fra dig…

Se linket her og besøg Kræftens bekæmpelses hjemmeside her under…

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/andres-erfaringer/personlige-fortaellinger-og-blogs/

God sensommer & Læselyst…. Kærligst Karen

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *