Knæk Cancer ugen Go eller NO GO for en cancermor?

Knæk Cancer ugen Go eller NO Go for en cancermor?

Der er vist ikke kommet bag på nogen at Tv2 i denne uge sætter fokus på kræft, når de samler ind til fordel for kræftens bekæmpelse. Det skal da lige have et par ord med på vejen fra mig…

Det er hvert år i uge 43 – og siden 2014 har det haft en helt særlig betydning for Cancerfamilie.dk for det var i september det år, at vores datter fik konstateret kræft… og naturligvis sætter det altid gang i en masse følelser hos mig. Det er med blande følelser jeg hvert år oplever, at kræften igen træder ind i mit liv gennem mit TV. Jeg bliver suget ind i en verden, hvor alt drejer sig om kræft og om at stå sammen og alt det der. Det er også godt nok og fint alt sammen, men for os der har været i gennem trædemøllen, kan det godt blive lidt anstrengende at være i i længden. I bund og grund er jeg jo 100% med på cancerholdet, støtter og liker både indslag og opslag, der handler om denne uges Knæk Cancer ugens initiativ.

Vi har jo haft det så tæt ned på livet som det overhovedet kan komme, og derfor er der heller ingen tvivl om hvor vigtigt det er, at hele Danmark støtter op det vigtige arbejde. Både det, at oplyse relevant og vigtig viden til forebyggelse, og så selve indsamling af midler til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde. Jeg tror det betyder meget for den der har kræft og ikke mindst for deres pårørende, at de oplever at der bliver tænkt på dem. At Danmark står sammen for at hjælpe dem.

Kræft er frygtelig. Den er nådesløs og den ændrer alt med et om sig gribende snuptag. Den kræver, at man viger pladsen fra sit liv, fysisk i en periode, mentalt resten af sit liv. Til dels. Vi kan nu forvente en uge med triste rørende og hjerteskærende historier fra familier rundt om i Danmark som har kræft inde på livet. Jeg ved at de historier der handler om små børn, selvfølgelig vil ramme mig hårdt. Jeg kunne jo egentligt bare lade være med at tænde for mit tv, så ville problemet med alle de påmindelser være overe. Men det kan jeg jo heller ikke. Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene, og undlade at følge med i knæk Cancer ugen, der er al mulig god grund til det. Måske kunne man se på om det kunne sættes knapt så meget op på en piedestal? Det er jo helt enormt så meget fokus der er fra mediernes side, for ikke at tale om de enorme summer der heldigvis bliver samlet ind.

Der er vitterlig så mange andre sygdomsområder, der også fortjener sin egen indsamlings uge, syntes I ikke?
For al sygdom der griber ind i ens liv og ændre det er noget forbandet lort, om det er kræft, sukkersyge, tarmsygdomme, Cystisk fibrose eller noget helt andet… jeg ville bare ønske, at den enkelte dansker også ville sprede sin velgørenhed ud over flere patientgrupper over hele året, og ikke kun en gang om året i 43 i Knæk Cancer ugen.

Det korte af det lange er, at det stadig er lige sårbart for mig, hver gang TV2 i gang sætter Knæk Cancer ugen. Det rammer mig lige hårdt hvert år at blive mindet om alt hvad Esther og vi har været igennem i hendes kræft og transplantations forløb. Jeg kan ikke lade være med, at blive rørt ved tanken om, at der samtidig sidder børn, unge og voksne på landets hospitalsgange uden det samme fokus, som der er på de patienter, der sidder kræft afd. på samme hospital.  De er overladt til staten og et slidt sundhedsvæsnet, og der gør nok længe inden de for tildelt ekstra kapacitet, resurser og opmærksomhed. Gid de havde et velsmurt og kæmpe stort indsamlingsshow til fordel for de patienter med andre alvorlige og kroniske sygdomme.

Desværre.
Fair nok, det må jeg jo deale med, igen i år.

Når ugen er omme tør jeg vædde på, at stort set alle danskere er blevet gjort bekendt med Knæk Cancer, vi har fået rusket op i vores følelser, fået en på den følelsesmæssige kindhest akkompagneret af et velplaceret slag i maven.  Og tro mig, til det store indsamlings Show skal vi nok være nogle vil også have taget pungen op af lommen, og fået en SMS tekst tilbage med ordene ”Tak fordi du støttede Knæk Cancer, taksten er 100 kr. Fortrydelsen retten bortfalder.” Heldigvis efterladt med god samvittighed og en ren pudset glorie, mens der drages et lettelsens suk – godt det ikke er mig eller min familie.
Eller – Nå, jo det var jo lige det det er….

Som mor til et barn der har overlevet kræft laver jeg ikke en Knæk Cancer Blomst i år. Men til gengæld, giver jeg dette hjerte til jer alle sammen, for for mig handler det mere om, at have hjertet på det rigtige sted og have øjnene åbne og se alt det skønne i de små ting, i livet og hinanden…♥