Esther fik kigkoste efter sin levertransplantation. Hun hostede så kraftigt, at vi måtte holde på hendes nasalsonde så den ikke røg med ud, når hosten blev så kraftig, at hun kastede op af det. Lasse blev også smittet. De var mange måneder om at komme over det. Jeg vil ikke trætte jer med et nyt blogindlæg om hvor syg Esther var, eller hvor hårdt det var. Det kan i Læse mere om i blogindlæggene da Esther fik konstateret sygdommen her i I tror det er løgn! i og om konsekvenserne i hverdagen solskin over streptokokland
På fotoet ses den påmindelse jeg har fået i min E- Boks, om den manglende vaccine af Esther, de to røde markerede rækker er de vacciner Esther ikke kan få grundet hendes levertransplantation. konsekvenser at hendes kræftdiagnose som hun fik da hun var 18 måneder.
Det her indlæg handler om noget andet
Dem der kender mig godt ved efterhånden, at jeg syntes alle forældre skal opføre sig ansvarligt og følge det danske vaccineprogram der anbefaler at alle børn bliver vaccineret. jeg har rigtigt svært ved at uskyldige børn kan blive syge på bekostning at voksnes uvidenhed eller egoisme.
Man skal vaccinere sine børn, for sit eget barns skyld og for andres. Her er for en god ordens skyld viden om sygdommen og få de vigtige informationer om kighoste også kendt som Tussis convulsiva (Latinsk betegnelse) her.
Kighoste skyldes betændelse med kighostebakterien. Barnet bliver først forkølet et par uger og herefter starter de typiske voldsomme hosteanfald, der afsluttes med en kigende vejrtrækning. Spædbørn under 3 måneder kiger ikke, i stedet for holder de op med at trække vejret efter hosteanfaldet. I de fleste tilfælde kræver kighoste ingen behandling, men spædbørn kræver nøje overvågning og en del børn under 1 år indlægges derfor på sygehuset. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis du mistænker kighoste og barnet er under 1 år eller hvis barnet får besvær med vejrtrækningen.
I hele verden forekommer der hvert år 20-40 millioner tilfælde af kighoste og omkring 300.000 dødsfald. Tidligere var sygdommen også frygtet i Danmark, men kighostevaccination har mindsket antallet af tilfælde betydeligt. Udryddet er sygdommen dog ikke, selv om det kun er ganske få procent af danske børn, der får alvorlig kighoste.
Kighoste skyldes betændelse med en bestemt bakterie (Bordetella pertusis). Kighoste-bakterien danner et giftstof, som går i blodet på barnet. Det er selve giftstoffet, der gør barnet sygt. Så selv om der findes medicin, der kan dræbe kighostebakterien, hjælper det ikke så meget, fordi giftstoffet allerede er i barnets blod, når behandlingen startes.
Kighoste begynder som en almindelig forkølelse med snue og let hoste. Efter et par uger starter de typiske hosteanfald, som består af en serie voldsomme host efterfulgt af en dyb vejtrækning med en kigende lyd. Spædbørn under tre måneder har sjældent kigen, men holder i stedet for op med at trække vejret og bliver blå om læberne. Hos børn over 10-12 år viser kighoste sig som en tør hoste. Barnet hoster sejt slim op og tit er der samtidig opkastninger. Hosteanfaldene kan optræde helt op til 30-40 gange i døgnet. Barnet bliver først rigtig rask i løbet af seks til otte uger. Efter overstået kighoste er barnet beskyttet mod ny kighoste de næste mange år, men altså ikke resten af livet. Kighoste kan man godt få flere gange.
Hvis der er mistanke om kighoste, kan din læge foretage en podning fra næsesvælget og sende den til dyrkning på sygehuset. Svaret kommer efter cirka 5 dage. I de fleste tilfælde kræver kighoste ingen behandling. Spædbørn kræver nøje overvågning som for en tid bedst kan gennemføres på sygehuset under indlæggelse. Lægerne kan behandle med antibiotika, men virkningen er ikke overbevisende. Enkelte børn med kighoste udvikler lungebetændelse, mellemørebetændelse eller bronkitis. I de tilfælde får barnet feber. Almindelig kighoste giver ikke feber.
Børn bliver vaccineret mod kighoste, når de er 3, 5 og 12 måneder samt igen, når de er 5 år. Det giver en god beskyttelse mod kighoste men ikke livslang. Før vaccinationen mod kighoste blev indført, døde der omkring 10 børn årligt af sygdommen i Danmark. I dag er det kun få procent børn, der får alvorlig kighosteinfektion.
Smitte
Kighoste regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, vi har i Danmark. Hvis et barn i en daginstitution fået kighoste, vil 9 ud af 10 børn i daginstitutionen blive smittet, hvis de ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret. Smitten overføres ved hoste og nys. Det syge barn smitter før og helt op til 4 uger efter at hosteanfaldene begynder.
Det varer 5 til 15 dage fra barnet er blevet smittet og til sygdommen bryder ud.
Daginstitution:
Børn med kighoste må ikke komme i daginstitution, så længe hosteanfaldene giver besvær med vejrtrækningen. Optræder der kighoste i en daginstitution, skal alle børn under et år hjemsendes, dog ikke børn der har haft sygdommen, eller er vaccineret to gange.
Da større børn og voksne kan have milde tilfælde af kighoste uden at vide det, bør forkølede og hostende personer holde sig langt væk fra spædbørn under 3 måneder.
Medicin
Kighoste kan behandles med antibiotika, men virkningen er ikke særlig god. Hostemedicin har ingen virkning.
Hvad du selv kan gøre
Du kan hæve hovedgærdet på sengen med bøger eller mursten (15-20 cm), så hovedet ligger højere end resten af kroppen. Det lindrer hosten og letter vejrtrækningen.
Hvis du mistænker kighoste og barnet er under 1 år eller barnet får besvær med vejrtrækningen. Hvis du mistænker kighoste, Kontakt lægen med det samme.
Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet