Stilhed for stormen…
Vi vågnede efter den første nat på riget og stod op til en kold stue og en følelse, at ikke at vide om man var købt eller solgt. (mere…)
Ibi Makienok & Organdonation ja tak!
Som medstifter og frivillig projektleder hos Organdonation – ja tak! har jeg gennem de sidste par år mødt mange forskellige spændende og fantastiske mennesker. Vores ambassadør Ibi Makienok er bare én af dem. (mere…)
Del 3 – Esthers kamp
De timerne hvor Esther lå på operationsbordet, var så frygtelige og ventetiden var næsten ikke til at holde ud. Frygt hev min fornuft og realitetssans itu og fra hinanden i det ene øjeblik og min tro samlede mig igen i det næste. (mere…)
Del 2 – Stilhed for stormen
Da vi lander i Kastrup lufthavn bliver vi hentet af en Falcktransport, der skal kører os gennem København til Rigshospitalet i myldretiden. Sikke en tur. Sikke en dygtig chauffør, der dyttende fik os hurtigt og sikkert frem til Rigshospitalet. (mere…)
Del 1 – Den dag telefonen endelig ringede…
Jeg tror de fleste mennesker husker, hvor de var og hvad de lavede, da Twin Towers blev angrebet d. 9/11 eller hvor de befandt sig, da John f. Kennedy blev skud. Jeg husker tydeligt, hvad jeg lavede den dag Rigshospitalet ringede og sagde, at de havde en mulig donerlever til Esther og at de endelig havde mulighed for at forsøge, at fjerne tumoren og redde hendes lever… (mere…)
GO`Morgen Danmark
København tur/ retur…
Vi ender vores pænt hektiske uge tilbage i København, tilbage til en tur i medie karrusellen… Endnu en gang ender vi tilbage i sofaen, hvor vi fik vores allerførste tv-debut. (mere…)
Et år efter levertransplantationen
Her er vi nu…
Det er naturligt, at jeg reflekter netop i denne tid. For det nærmer sig årsdagen for Esthers levertransplantation. (mere…)
Mens vi venter på Vor Herre…
Denne lille seddel lå altid på vores køkkenbord, mens vi ventede på, at Rigshospitalet skulle ringe med den gode nyhed om, at de havde en egnet donerlever til Esther. Seddlen lå der som en trøst og evig reminder på, at det var ude af mine hænder. Vi ventede og ventede. Tankerne kunne ikke finde ro. (mere…)
Søvnløs på intensiv 4131
Det var en sen aften på Rigshospitalet hvor vi var indlagt på intensiv 4131, efter Esther var blevet levertransplanteret. Det var min mand Lasses tur til at få en nats søvn på et af de små pårørende samtalerum, på en meget lille sofa, der var blevet stillet til rådighed for os. Jeg skulle have nattevagten. Sådan var det, for vi havde valgt, at der altid skulle være een af hos Esther om natten. (mere…)
Langdistance kærlighed
Endeløs længsel…
Vi troede, at vi vidste, hvad savn var. Hospitalsindlæggelserne til kemobehandling i Skejby, havde jo gjort os vant til at være adskilte. Men intet kunne have forberedt os på, hvad det ville sige, at være væk fra hinanden i 2 måneder !! (mere…)