Immunsystemet
Hvordan er det muligt at transplantere et organ fra et menneske til et andet? Hvert menneske har en unik nedarvet vævstype. Med undtagelse af enæggede tvillinger er vi alle mere eller mindre forskellige. Når et organ transplanteres, opfatter modtagerens krop organet som noget fremmed, og immunsystemet aktiveres for at støde organet bort. Ved hjælp af medicin kan immunsystemet reaktioner dæmpes, og organet har da mulighed for at overleve og fungere hos modtageren.
Hvordan fungere immunsystemet? Immunsystemet aktiveres af og reagere mod bakterier og virus, men også mod celler fra andre individer. Immunsystemet kan skelne kroppens egne celler fra fremmede celler, idet cellerne har individets vævstype som har en form for personnummer på overfladen.
De hvide blodlegemer, som er en vigtig del af immunsystemet, har forskellige opgaver. En type kan ses som spejdere, der uafbrudt leder efter indtrængende fremmedlegemer. Andre fungerer som soldater, der angriber disse fremmedlegemer. Når immunsystemer ikke er aktiveret, cirkulere disse celler fredeligt rundt i blodet og vævene.
Hvad sker der ved afstødning? Hvis et fremmed organ transplanteres, og kroppen efterfølgende reagerer uhindret, sker der en meget hurtig aktivering af immunsystemet. De celler, som fungerer som spejdere, dirigerer andre celler inden for immunsystemet hen til det fremmede organ. Disse celler, bl.a. såkaldte dræber-T-celler, har til opgave at angribe og ødelægge det fremmede organ. Andre celler, B-lymfocytter, producere antistoffer, som retter sig mod transplantatet og ødelægger dets cellevægge. Ved aktivering forøges immunsystemets forskellige celler hurtigt gennem celledeling. For at et fremmed organ skal kunne overleve og fungere i kroppen, må man således hæmme aktiveringen af immunsystemet, det ellers forårsager inflammation og celledød i transplantatet. Dette sker ved hjælp af immundæmpende medicin.
Immunsystemets celler Lymfocytter – Uskadeliggør indtrængende fremmedlegemer og deltager i afstødningsreaktioner. Findes i to typer.
T- Lymfocytter – Spejdere opdager fremmed stoffer eller celler for derefter at aktivere immunsystemet. Dræberceller angriber og ødelægger fremmede celler.
B – lymfocytter – Producere antistoffer (også kaldet immunglobuliner eller ”gammaglobuliner” ) deltager i visse afstødningsreaktioner. Antistofferne giver beskyttelse mod infektioner. De binder sig specifikt til fremmede stoffer, hvilket fører til nedbrydning af disse. Forekommer blandt andet ved frastødningsreaktioner.
Granulocytter – Uskadeliggør bakterier (døde granulocytter indgår i det hvide pus i et inficeret sår.)
Makrofager – Renovationsceller i vævene uskadeliggør mikroorganismer og medvirker i visse afstødningsreaktioner.