Tapre glade, lille Esther…
Sikke en skøn fødselsdag! Tak til familie for hjælpen med at fejre Esther i dag. Tak til naboer og venner for opmærksomheden og omsorgen. Og tak til alle dem der har tilbudt deres hjælp med forberedelserne og moralsk støtte!
Esther måtte undvære morgensang og fødselsdagsmorgenbord, da vi skulle tidligt op til behandling på 303B på Nord. Ikke lige den fødselsdag vi ville ønske for Esther, men det kan desværre ikke være anderledes. Åh, hvor var hun træt. Lige nu er der ikke ret meget der giver mening, vi er et stykke ude på ”forhelvededaogsåskalaen” – og vores ”plejer, at gøre” er bare helt død. Traditionerne er i forvejen er ændret og omformet over det sidste par år, at vi måske er der hvor vi bør redefinerer og finde nogle nye…
Vi nåede lige, at aflyse Esthers fødselsdag. Men da, hun begyndte, at få det lidt bedre og spise lidt i går, tog vi chancen og geninviterede alle gæsterne med kort varsel. Desværre uden deltagelse af noget af familien, der er syge, efter lægens strenge anbefalinger. Esther holdt ud til 17.30 – Hvor, energien rendte ud og hun bliv lagt i seng – men sikke en skøn dag! Esther har virkelig nydt sin fødselsdag… Esther fik så fine fødselsdags gaver.
Vi andre fik faktisk også én fødselsdagsgave – nemlig, at Esthers læger var tilfredse med blodprøven fra i dag. For det går endelig den rigtige vej – tallene er ved, at rette sig og vi må slippe for at få taget blodprøve de næste to dage… Det er simpelthen så dejligt! Vi fortsætter stadig IV behandlingen hver dag og håber snart, at kunne få nogle gode svar på Esthers fremtidige behandling. Vi håber, der kommer en afklaring, der kan give os ro i sjælen og vi håber, at kunne træde ind i det nye år uden udfordringer og flere bump på vejen…
Kirsten Heidelbach
28. december 2016 kl. 19:50 (8 år siden)Godt gået seje positive familie ❤️❤️❤️❤️
Katrine
29. december 2016 kl. 08:00 (8 år siden)Kære Karen, jeg læser ofte dine indlæg og jeg griner og jeg græder sammen med dig og Jer ❤! For det første så skriver du så medrivende og godt men allervigtigst så er du så utrolig ærlig og åbner op for Jeres virkelighed uden at forskønne den, for det har jeg enorm respekt. Jeg har også uendelig meget respekt for Jer som forældre og for Esther og hendes verdens sejeste storebror. Tak fordi du lukker os ind – dels betyder det at jeg på afstand holder af Jer, men det sætter også mit eget liv i perspektiv. Herhjemme er det mig, mor i familien, der er syg. Ikke livstruende, men “bare” kronisk syg i maven med evige smerter og behov for medicin og 100 % regelmæssighed. Jeg er en fantastisk skuespiller hvorfor smerterne og ubehaget ikke viser sig for andre end min mand. Men jeg har da mange bekymringer overfor mine børn, som ikke har en nor der deltager i alt altid og som dagligt trækker sig for at få en lang middagslur. Jeg har tvillinger (dreng og pige) på 3 1/2 og en stor tøs på knapt 7 ❤. Når jeg læser om alt det som I formår og alt det som Esther dagligt må kæmpe med, så ved jeg at mine unger ikke har mange udfordringer. Det gør mig lettere til mode på egne vegne, men det øger kun min “på afstand” omsorg og tanker til Jer. Min Mand og jeg har begge meldt os som organdonorere, men er der andet (mere) vi kan gøre for at hjælpe Jer og Esther? Jeg sender dig det allerstørste af de store cyperkram og jeg beder til at tallene det næste stykke tid vil blive bedre og bedre, så I alle kan hope tryggere ind i det nye år. De kærligste tanker Katrine