Jeg har gjort noget vildt! Taget en kæmpe stor beslutning! Og er nu endt i nogens nyhedsbrev! Og hold nu kæver, hvor er det på en gang fedt og grænseoverskridende!! Meget er jeg blevet kaldt men ligefrem en utrættelig patientrettigheds-aktivist og cancer-mor. Det er jeg sku stolt af!
Jeg har igennem de sidste tre år arbejdet on and Off på at skrive materiale til en bog (ja, det er lidt pinligt jeg ikke er kommet videre)… i know! – det har været en ret process, næsten et had kærlighedsforhold, hvor det bare kører derud af i perioder, og i andre går det ad helveds til.
Sådan et forhold har min bog og jeg, et turbulent gensidigt afhængighedsforhold, hvor begge parter uomtvisteligt har indset at vi ikke kan leve uden hinanden. Desværre så skriver en bog ikke sig selv og jeg har til tider tvivlet på mig selv og egne evner og har spændt ben for mig selv. Er der overhovedet læsere der orker en bog som min? Se der var den igen…
Motivationen og modet til at skrive har indimellem været helt væk, overskuddet har også svigtet, men mest af alt så har overblikket manglet og jeg har mistet min gejst fordi opgaven syntes uoverkommelig og jeg druknede i en stor strukturløs sø sammen man alle mine gode intentioner og ambitioner. Kort sagt jeg mangler konkret viden og retning.
Men pludselig hørte jeg et plob! En redningskrans var blevet kastet ud til mig, og for enden af linen stod Mette Holbæk og Julia Lahme og vinkende og smilende til mig. To Giga Mega seje kvinder toptunet og veludrustede med viden, erfaring og sprængfarlig kombination af intellekt og handlekraft. Jeg var solgt allerede inden de åbnede munden og kunne nå at forme læben til et hej!
Ja, jeg har sku sagt jeg til at blive sparket gentagne gange i røven indtil jeg står med en færdig bog i hånden. Har meldt mig på deres On line skrive forløb Få dit navn på forsiden af en fagbog… Jeps, det skulle gerne forpligte mig til at få styr på mit Shit… kors! Nu er der ingen vej tilbage, og jeg er vild med det! kort sagt så glæder jeg mig til at få den bog ud af mit hoved og ned på papiret. Det er faktisk anstrengende at gå rundt og slæbe på et hvad nu hvis drøm? Bliver bogen til noget eller ej? Skal jeg turde satse, se min drøm i øjnene, handle nu og ikke bare fortsætte med at udskyde og lade undskyldningerne hagle ned over mig selv, mens jeg systematisk overbeviser mig selv om, at det har at tilbyde andre er nok? Nu er det nok…
Nu er der i hvert fald sat en stopper for den overbevisning om, at jeg ikke ved hvordan, for det skal jeg i gang med at lære nu. heldigvis er jeg ved at rende tør for undskyldninger, nu er det tid til at dykke ned i skuffen og finde se gamle tekstark frem og puste støvet af dem og mine drømme. Det bliver sikkert en ”Bomby raide”, men jeg er klart , selen er spændt og jeg læner mig helt frem i sædet… Det har været verdens historiens længste tilløb og nu hopper jeg eddermame ud i det!!!
Har du en forfatter gemt i maven? Skal du være med? Så kan du læse mere her…