Foto. RS Fotografi v/Rene Schutze, for Se & Hør.
Jeg har gjort det igen… Indrømmet! Jeg har stukket næsen ud af busken…
Jeg tog for lidt over en måned siden, fat i de danske medier for, at få deres øjne op for vores organisation organdonation ja tak! og tog derfor bl.a. kontakt til Danmarks Radio, og fortalte dem om vores organisation Organdonation ja tak! og vores underskriftindsamling om, at få indført formodet samtykke i Danmark og sætte fokus på, at forbedre vilkårene for de 450 mennesker, der hvert år kommer på venteliste til et nyt organ. Samtidig kunne de være med til at fortælle danskerne, at der for første gang bliver afholdt international organdonationsdag, lørdag d. 8 oktober og går på gaden for at fortælle om vores arbejde, og at vi i den forbindelse ville lave en “pop up” koncert med vores ambassadører Lisbeth Sagen og hendes dygtige musikere fra musikberiget, som spiller for syge børn og voksne på Rigshospitalet… for at skabe fokus på vores organisation organdonation ja tak!
Men jeg blev desvære spist af med, at det var der længe til og at sådan nogle historier ville have et meget smalt publikum, men Esthers historie derimod, den var god og den ville de måske overveje. Men eftersom deres medie afdækkede aktuelle nyheder var det ikke til, at love noget for dem og jeg skulle ikke forvente et samarbejde og var velkommen til at gå videre med andre muligheder…
I mandags bliver jeg så kontaktet af en redaktør fra Aftenshowet, der gerne ville høre mere om vores historie og min tidligere henvendelse, som var blevet noteret som en mulig historie… Pludseligt, og nærmest uventet som lyn fra en klar blå himmel. Det havde jeg ikke forventet, og var troede derfor, at vi var blevet syltet og overset. Men sikke en game changer – op på hesten cancermor… så fra at være en glemt syltet agurk lander vi nu, som en varm kartoffel i de danske stuer i aften… så husk at se med i aften på aftenshowet, når Esther og jeg fortæller vores historie. Vi glæder os vildt meget, og stiller gerne op med kort varsel, og sætter fokus på vores organisation organdonation ja tak!
Vi er glade for samarbejdet og muligheden for, at fortælle om hvordan familielivet ændre sig, når ens barn får konstateret kræft og gennemgår et langt kemo forløb, der udvikler sig til et transplantationsforløb. Vi håber at vi når vidt omkring i emnerne – for der er så meget, at tage fat på og forbedre i organdonationens tegn!
Der er intet større i livet, end at se liv og kærlighed blomstre og at, se livet blive givet videre. I et lille nyfødt barn eller en hos en, der er blevet genfødt fordi, livet er givet videre. I den en helt uselviske, næstekærlige og medmenneskelige empatiske gestus det er, når livet deles mellem to sjæle. Uanset om det dine, mine eller vores organer.
Dette er essensen af begrebet og mine tanker omkring organdonation… Det rammer de færreste, men rører de fleste… Den næste det rammer, bliver måske dig eller èn du holder af…
Støt meget gerne vores underskriftsindsamling her Og du kan følge os på Facebook eller følger vores hverdag på cancerfamilie.dk facebook side
Cancerfamilie.dk håber I vil se med i aften på DR kl 19.00
♥
Se eller gense da Esther og jeg medvirkede i Aftenshowet