Prinsesse Plaster, Theodor og Angus & alle de andre…
Det var bestemt ikke kedeligt, når Prinsesse Plaster eller en af de andre klovne, kom på besøg på Esthers stue, eller når man mødte dem på gangene rundt omkring på A20 Skejby. Det krævede ikke meget tilvænning, at gå med på deres spøg, selv om man de første par gange ikke helt kunne finde ud af, hvor man skulle gøre af sig selv… men allerede efter et par minutter vi slog os på lårene af grin. Der var her en oplagt mulighed til at snige et par alt for længe tilbageholdte tårer ud blandt glædestårer… og få lidt afløb fra det hele.
Tror simpelthen de hospitalsklovne må være så lykkelige mennesker, for med så meget sjov som de laver og også selv får grinet, må der jo fise endorfiner rundt i kroppen, som vi andre kun kan misunde… Sikke et kick! Som en flok små Duracell kaniner på et mix af epo og lykkepiller. Hvor får de den energi og det overskud fra? Det er simpelthen så imponerende, at de kan bevæge sig fra barn til barn og stue til stue og omstille og tilpasse sig et nyt barn, en anden alder, situation og diagnose.
Det var især lykken, når Prinsesse Plaster havde tid til at kigge ind på besøg og spille en lille sang. Det lille tøjdyr i hendes lomme fik næsten altid liv, og kunne pludselig forstå hvad Esthers kaniner talte om. Det var en fest, og da der kom et julekort til jul, stod det stolt fremme og gav os et smil på læben, hver gang vi så det. Der opstod hurtigt et særligt bånd og forståelse mellem de to unge prinsesser. Bare synet af Prinsesses Plasters klokke i håret, kan stadig få mig til at smile.
Men det er vist ikke altid så sjovt, som det lyder. Klovnene har været vidne til masse frygtelige ting. Børn der skal have anlagt nasalsonde, have taget blodprøve eller børneundersøgelse, og det der er meget være… De skal være med til at aflede barnet og bliver nogle gange vidne til utrøstelige børn, der skriger af smerte… Det må være så hårdt at se på og de må krumme tær i afmagt. Mon ikke de lige tager en dyb indånding, når de går fra en stue, der lige har været fyldt at skrig over noget ubehageligt, et barn skulle igennem.
Jeg tager hatten af for dem alle, for hvor har de dog formået både at aflede, afhjælpe og få Esther og alle de andre børn til at undres, fornøjes og skraldgrine. For sjov det kunne de lave, så tårerne trillede befriende ned af de voksnes kinder. For man vidste, at når de klovne var på spil, var det et øjebliks lykke for børn og barnlige sjæle. Man glemte for en stund alt om kræft og kemo og syge barn. Man kunne bare nyde at se sit barn være i nuet og se det smile og lyden af dit barns latter er stærktvanedannende. Man kan ikke andet end at være i nuet og lade sig rive med, og ønske at øjeblikket aldrig ender.
Det er med stor respekt for alle de klovne og deres mange timer på de danske hospitalsgange, at jeg sender dem en varm og kærlig tanke i dag på d. 24/6 2016 som er Danmarks Næsjonaldag. En dag, hvor vi hylder de danske hospitalsklovne, for deres vigtige arbejde…. Lad os sammen hylde alle de stærke og skønne mennesker, der hver morgen står ud af deres seng og iklæder sig alt for små hatte, sjove sko og røde næser!
I skal have et kæmpe BRAVO! Fra Esther og jeg – For jeres arbejde er så vigtigt og betyder så meget! I gør en kæmpe forskel for så mange børn og unge landet over!
Tak, af et morhjerte TAK!
Og til alle jer andre derude, gør lige som os… Køb, Støt og Hjælp… Det nytter, tro mig!
#givditsmilvidere #arbejdedergivermening #igørdetlidtnemmere #danskehospitalsklovne #tak