I de sidste 6 år har TV2 i samarbejde med Knæk Cancer – Kræftens Bekæmpelse samlet ind til fordel for at knække Cancer. Cancerfamilie.dk bakker narturligvis op om det gode initiativ. I forbindelse med knæk cancer ugen bringer cancerfamilie.dk en række #Repost af de mest læste og populære blogindlæg fra kategorien kræftforløbet, der handler om når kræft rammer et barn og derved hele familien. Jeg håber, at give et indblik i en lukket verden, ved at fortælle om, hvordan det er, at være forældre til et barn med en alvorlig og livstruende sygdom, og derved at hjælpe andre forældre og pårørende til et sygt barn.
I denne uge er bloggen dedikeret til alle de ny diagnosticerede forældre for at vise, at der er en vej igennem og et liv med et alvorligt sygdomsforløb. Jeg ønsker at give læseren/følgere et indblik i hvilke store forandringer det giver, når en familie rammes af alvorlige sygdomme, samtidig håber jeg, at kunne give andre familier og deres pårørende, inspiration og motivation til, at få familielivet til at hænge sammen, midt i et alvorligt sygdomsforløb.
Da vores datter blev syg, ville jeg have ønsket, at der var et sted, hvor jeg kunne få vished om, at andre før mig, også havde stået med denne afmagt, ensomhed. Jeg følte, at jeg stod så alene og helt magtesløs ledte jeg desperat efter nogen, der stod eller ikke mindst havde været i samme situation som mig. Nogen, der ærligt turde dele deres tanker, viden og erfaring. Nogen, at sparre med og andre, at spejle sig i… Nogen, der kunne forsikre mig om, at jeg ikke var ved, at blive Bims i bøtten!
Ved, at fortælle og dele vores historie håber jeg, at kunne hjælpe andre forældre, der får ændret deres liv, det øjeblik deres barn pludselig bliver erklæret alvorligt sygt.I vores tilfældet får vores datter en kræftdiagnose, og hun får senere brug for en organtransplantation. Efter 8 måneder på ventelisten, bliver Esther endelig levertransplanteret og kan kalde sig kræft overlever.
Jeg håber i vil tage godt imod mine indlæg hele ugen og være med til at dele dem, så vi sammen kan være med, til at føre en forskel for de børn og deres familier der lige nu, er ramt og kæmper mod kræften. Du er meget velkommen til, at dele min blog, måske sidder der én derude lige nu, der leder efter lidt trøst, opmuntring og nogle gode råd, i en svær og ubarmhjertig tid af deres families liv, så del endelig gerne…
Håber I læser med, På forhånd tak… Kærlig hilsen Karen