Miraklernes tid er IKKE forbi!
Det er med nød og næppe lykkedes os at undgå en indlæggelse! Vi har balanceret på en knivsæg, for at fylde nok væske på Esther, så hun ikke væltede. Ja faktisk er det sådan stadigvæk, for hun er stadig ustabil, kaster op og har maveonde… så har jeg vist ikke sagt for meget vel? For pokker det er hårdt, for vi må ikke komme hverken bagud i skemaet eller presse for meget væske på hende, så hun kaster op. Æggeuret er i den grad kommet på overarbejde, det samme gælder min mand og jeg. Hver 30. min skal vi give hende lidt væske i sonden, plus det løse medicin og sondemad! Derudover er det siden weekenden blevet til ret meget vasketøj, og ret mange bleskift… ADDH! Skal lige hilse at sige spontan opkast, kan nå at komme meget langt og brede sig over et pænt stort areal. Damm, vi er presset max. nu, for vi måtte også kapitulere begge to, se os ramt af samme skæbne… Håber bare snart det stilner af for Esthers vedkommende, så både lever og nyre får ro. Heldigvis har de mange blodprøver vist tegn på at tallene begynder at vende og går nedad igen… Så nu er det bare at have is i maven, finde lidt mere overskud, kæmpe videre og fortsætte med det vi gør. Kære lille Shiva… send go karma…