Den dag telefonen endelig ringede…
Vi var næsten klar til at åbne loppemarkedet af børnenes aflagte ting var lagt pænt frem til salg på et langt bord ude i indkørslen. Tøjet var lagt i bunker efter str. og køn. Esthers babytøj og legetøj, som ikke var aktuelt mere. Div. babyudstyr osv. Skilt ude ved vejen, jo vi var klar! Pludselig ringede Lasse hjem fra sit arbejde og sagde, at de havde haft ringet fra Rigshospitalet og at det var en lever til Esther… NU ! Der var en lever til Esther og denne gang var det et Match !! jeg gik lidt i panik. Vi havde prøvet, at få en opringning før. Jeg vidste denne gang, hvad der var på spil. Måske netop derfor, var jeg meget mere sårbar denne gang. Tilbage i juli blev vi første gang fløjet til riget. Der var en familie, der havde sagt ja til organdonation. Esther blev forberedt på at modtage den nye lever. Den var ikke af samme blodtype, så Esther blev lagt i kunstig koma og plasmaferese natten igennem på intensiv. (Det er en dialysemetode, hvor man skifter antistofferne i blodet ud, så kroppen ikke frastøder donerleveren.)
Lørdag formiddag ved den allersidste test, kunne donoren alligevel ikke erklæres hjernedød. Skuffende? Ja helt klart, for fanden da! Men af en eller anden grund, accepterede vi begge, at det var sådan, det var. Det er jo vilkårene, vi vidste godt, at det kunne blive afblæst, af flere grunde. Men vi følte begge, at der må have været en grund til det gik, som det gik. Skæbnen eller vor Herre, der havde en finger med i spillet? Who knows. Men jeg tror, der var en grund til, at vi skulle vente lidt længere tid. På Turbo leveren…
Jeg gik som sagt i mere panik denne gang, ringede efter en god veninde Linda, som bor tæt på os. Hun kom og var hos Johan og Esther, mens jeg gik grådlabil og småforvirret rundt, mens jeg forsøgte at pakke det sidste til turen. Jeg kunne bare mærke, at det måtte være vores tur denne gang. Fuld af ærefrygt og respekt for at en familie stod et sted ved en hospitalsseng og tog afsked med deres eet og alt. Jeg forsøgte at være ovenud lykkelig, men det der fyldte, var tanken om en anden families frygtelige tab.
Denne gang blev det Esthers tur! Kirurgen fik ret. Det var en Rollys roll lever. En turbo lever, der var værd at vente på. Et match på alle måder denne gang. Mere om det i Del 2.