Denne meget smukke og rørende sang rammer lige i mit hjerte, hver gang jeg lytter til den. Den er et minde om en hård tid i vores datters kræftforløb. Disse superseje piger som Esther ses sammen med her, mødte vi og lærte at kende under vores hospitalsophold på A20 børneonkologisk afd. i Skejby. Alle disse piger og deres familier har kæmpet deres livs kamp. Denne filmen viser den barske og uretfærdige virkelighed rigtig mange familier er fanget i.
Den viser sammenhold og styrke. På flere måder… Den giver mod til at fortsætte og kæmpe videre, selv om det er ubeskriveligt hårdt. Den fanger de små lykkelige øjeblikke, dem der giver håbet og troen på, at vi kommer i mål. Men mest af alt, minder den om kærligheden til hinanden og om at stå sammen og hjælpe hinanden i hårde tider. Den handler om at være der for andre og køre den ekstra mil og om aldrig at give op.