Længe ventet svar

IMG_0757Skærm

Det har været en stille og rolig uge med hjemmedage for både Johan og Esther, da de har været ramt af sygdom begge to. En god omgang hoste og forkølelse har kostet timer under dynen. Esther har haft korte dage i børnehaven, de dage hun kunne komme afsted. Hendes overskud herhjemme har ikke været særligt stort, hun har været rigtigt træt.

I denne uge vi ventede vi på svar på resultatet af Esthers leverbiopsi fra Rigshospitalet, som hun fik taget i sidste uge. Vi er spændte, pænt sagt. Jeg tør næsten ikke tænke på udfaldet af resultatet, i frygt for, at jeg ikke kan styre mine tanker. For de løber fra mig gang på gang. Det ene øjeblik tænker jeg, at lægen siger alt er fint og at leveren er kommet sig fint igen, efter den betændelse og ar dannelses tilstand de fandt, ved den første leverbiopsi.

Det andet øjeblik er mine tanker på vej ud over afgrunden til det modsatte. Disse to mentale billeder er hinandens diametrale modsætninger, og er de to modpoler, som jeg svinger som et pendul imellem. Derfor vælger jeg lidt naivt ikke, at tænke på det. Helt konkret så skyder jeg tanken væk, hver gang den sniger sig ind på mig.

Jeg tænker på, om jeg kan blive ved med, at holde til dette mentale pres? Eller bliver man til sidst bare helt upåvirket og følelsesløs? Helt blottet for indlevelsesevne og empati? Vænner man sig til det? Jeg skrev forleden sammen med en anden mor transplantationeverden, om hvordan vi oplever ventetiden på prøvesvar. Der er kun en konklusion, uvisheden er forfærdelig og ventetiden er ved, at drive èn fra forstanden. Man føler man hopper fra den ene prøvesvar til det andet, som fra den ene sten til den anden, lige som i den reklame fra Steps tone… som en agilitybane for forældre, hvor man skal klare den ene udfordring efter den anden og belønningen er blot en ny test, undersøgelse eller blodprøve.

IMG_0754Høretest-forfra
Denne uge var der pause fra blodprøvetagning, til gengæld bød ugen på høreprøve på Aalborg Universitetshospitals Audiologisk høreklinik. Esther var så dygtig og klarede det hele så fint. Hun har en utrolig tillid til voksne og samarbejder rigtigt fint om opgaverne. Nysgerrigt og åbent følger hun de voksnes instruktioner i lytte prøverne. Det er svært for hende, men jeg kunne se, at hun gjorde sig umage for, at høre selv de mindste lyde. Men det viste sig desvære, at testens resultat var så usikkert, og hvis den var rigtig så skulle Esther have høreapparat. Noget som var på tale tidligere, ved tidligere tests.

Men da lægen undersøgte Esther, kunne han konstatere, at hun havde væske på det venstre øre, og mente derfor, at det var det, der havde givet det helt mærkelige og uforklarlige resultat på dagens test. Så konklusionen bliver, at vi skal til en privat ørelæge, der kan følge Esther indtil væsken aftager af sig selv eller han vurdere, om der skal lægges et dræn.

IMG_0750Glaf-Høretestgraf

Det er stadigvæk det samme lille målbare høretab, som følge af kemobehandlingen med Cisplatin, men det er ikke behandlingskrævende. Der vil være nogle lyde, som Esther ikke kan høre, det er senfølgeskader hun må leve med. Når væsken er væk på øret skal vi tilbage og have foretaget en ny høreprøve, for at se hvordan resultatet så bliver.

Resultatet af høretesten ses på skalaen på denne graf, hvor en normalhørelse ligger på 20. Esthers er under, og ligger på 30 og det store udsving på grafen ses tydeligt.

Sidst på ugen, fredag sen eftermiddag, kom endelig det svar vi har ventet på hele ugen. Resultatet af leverbiopsien. ALT er fint! Der er stort set ingen betændelse, at se længere. Dvs. at Esthers lever har knoklet og er kommet sig fint igen. Det er simpelthen de bedste nyheder længe! Ar dannelsen er der stadig, men det er ikke noget der kommer til at påvirke hende, for det har ikke udviklet sig. Vi er så glade for, at Esthers krop selv har klaret udfordringen og kunne restituere sig selv. Vi er selvsagt ekstremt lettede, lykkelige og helt vildt taknemmelige. Nu sætter vi en streg i sandet og ser frem ad mod lysere tider. Kan dette være vores chance for, at komme lidt foran? og for engangs skyld opleve fremgang og ikke tilbagesæt. Måske er der alligevel en der oppe, der holder hånden over os…Tak… Af hjertet tak.


2 kommentarer on Længe ventet svar

  1. Kirsten
    12. februar 2017 kl. 12:49 (1 år siden)

    Hvor bliver jeg glad, ydmyg og taknemmelig for livet Af at læse din blog ❤️

    Svar
    • Karen Heidelbach
      12. februar 2017 kl. 20:32 (1 år siden)

      Tak Kirsten.
      Dejligt, at du læser med. Tak.

      Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *