Kategori ‘Hverdagen’

Noget på hjertet om kræft & organdonation

IMG_5644Petra.2.

Da jeg for noget tid siden, læste en artikel i en af de store danske aviser om organdonation, måtte jeg bare reagere og tage kontakt til journalisten bag. Det var i den forbindelse, at jeg skrev et andet indlæg, så langt så godt. Journalisten fløj ind fra København og det blev et interview på over tre timer. Det blev starten og indledningen til et samarbejde, jeg endnu ikke kan løfte sløret for. Men jeg kan dog fortælle, (mere…)

Den første familietur

IMG_5411trepåtur2
Forrige weekend bød på en familietur i Fårup Sommerland. Denne weekend var vi en tur med Johans barndomsven Bjørn i Leos legeland. Kors! Hvor er der meget vi skal have indhentet. Cancerfamile.dk har rigtigt været ude i den virkelige verden, siden Esthers kræft- og levertransplantationsforløb. (mere…)

En Fridag fra kræft verdenen

IMG_5528mølkebøtte2

Jeg har et ønske. Jeg gad virkelig godt have en fridag. En dag uden børn og mand. En dag helt for mig selv. Undskyld, men jeg har ikke haft en hel dag alene, siden Esther bliv syg. Jeg elsker min familie overalt på jorden. Men engang imellem, må jeg altså op til overfladen og trække vejret. Bare en dag, uden ansvar for medicin, væskeskema og tidsplaner, bare ren Karen tid.  (mere…)

Så langt så godt…

Det har virkelig været en travl og begivenhedsrig uge for familien bag cancerfamilie.dk  Midt på ugen havde jeg besøg af en journalist fra København til et interview bl.a. om livet som mor til et et barn ramt af kræft. Mandag aften medvirkede hele familien i TV2Nords liveudsendelse for, at fortælle om, hvordan Esther har det i dag. Samtidig kunne vi også fortælle om vores organisation Organdonation – ja tak og om baggrunden for at vi havde startet den. Vi havde glædet os meget til at afsløre et par hemmeligheder… (mere…)

Så kys det nu det satans liv!

IMG_5253fedlykke2Rigshospitalet ringede sent mandag eftermiddag med svar på morgenens blodprøve og der var gode nyheder! Esthers levertal var faldet fra 137 til 95! Lægerne ser ingen grund til at foretage en biopsi, når tallene er på vej ned igen. Vi holder vejret og følger hendes tal igennem ekstra blodprøver. Tallene er stadig ikke helt normale endnu. (mere…)

This is your captain speaking

IMG_5173Flyny

Der stod 06.00 på vækkeuret igår morges. Det var en helt særlig dag for familien bag cancerfamilie.dk det var nemlig dagen, hvor Esther og jeg fløj til København til Rigshospitalet til den månedlige kontrol.  Morgentrætte, men klar… tog vi afsted til lufthavnen… (mere…)

Nu faldt tiøren

ny
Da jeg lancerede min blog tilbage i marts 2015, fik jeg simpelthen en overvældede og helt fantastisk modtagelse. Jeg fik tilkendegivelser fra mødre fra hele landet til børn med mange forskellige diagnoser, kræft  men også lungesygedomme og mange andre udfordringer, som autisme og handicap. De skrev til mig, fordi (mere…)

Tiltrængt timeout…

IMG_4956_solstråle

Skøn forlænget weekend ophold i børnecancerfondens sommerhus i Blokhus. Væskeskema og medicin blev pakket ned og vi stak af alle fire i nogle dage. Det var skønt med lidt luftforandring og dejligt at tage lidt væk hjemmefra. Vi fik besøg af farfar Steen og tante Gitte, som vi havde inviteret til et par hyggelige dage. (mere…)

Mod til forandring ‪& og alt det jeg har oppe i ærmet…


IMG_4596_blomst1

Det tager lang tid at tage sig sammen til at tage en beslutning, om at ville ændre noget i sit liv. Den skal modnes som en god vin eller ost. Kender I det? Jeg vil rigtig gerne, men ved ikke om jeg tør, eller om jeg er klar. For måske er det enten dumt og farligt at begynde en forandring nu, netop hvor jeg er i den sidste proces efter et langt kræft- og levertransplantations forløb med min datter. Eller så bliver det skidegodt og springbrættet til en overgang til noget nyt og spændende kapitel i mit liv. Så gro da et par nosser Karen! (Sorry mit franske) (mere…)

hverdagens virkelige heltinder

Pudslespil

Det var så rart at få besøg af hjemmesygeplejerskerne. Det var helt mærkeligt, at de pludselig var i vores hjem igen uden at skulle giver Esther en indsprøjtning i låret med medicin. Gensynsglæden var stor. På en eller anden måde føler jeg mig knyttet til dem. De var med til at behandle Esther, og har givet livsvigtig medicin, der har forhindret Esther i at få en blodprop. Jeg er så taknemmelig. (mere…)

5 Livsindsigter modstand har lært mig

Forår2

  1. Bedre overblik til at prioritere og gennemskue om noget er vigtigt eller unødvendigt tidsspilde. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg som 40 årig skulle stå med et barn med kræft. Og end ikke at det ville ende med en levertransplantation. Jeg var inden det skete, et sted i mit materielle liv, hvor alting havde fokus på familie og hvad den næste oplevelse ville være. Jeg stod et sted i mit jobliv, hvor nye ting ventede rundt om hjørnet. Jeg er et sted i mit mentale liv nu, der ville have tage mig meget længere at nå til, hvis jeg ikke havde oplevet alt dette. Jeg er taknemmelig over det tigerspring jeg har taget, for det har sparet mig for ufattelig mange omveje i mit karrierer og i mit privatliv og har skudt genvej, til det jeg måske i virkeligheden skal. Jeg har fået lært at tynde ud i rødbederne, så at sige, og har lært, at man ikke kan gøre alle glade. Og det er helt faktisk ok.

(mere…)

Gode intentioner i kø.

IMG_4580_gær2

Ensomhed og afmagt er nok de ord, der bedst kan beskrive, hvordan jeg havde det med at gå hjemme og være i isolation med Esther. For hun kunne ikke gå i dagpleje, det var ikke sikkert for hende. Ingen ture i svømmehal, på biblioteket eller i legestue. En infektion ville kunne betyde feber og indlæggelse på A20 i Skejby og evt. udsættelse af kemokur. (mere…)

Lys for enden af tunnellen.

IMG_4747_sol-i-håret2Jeg har fornylig været med til en ansættelses samtale i børnehaven med henblik på, mulig ansættelse af en støttemedhjælper til Esther. Hvad kan jeg sige? Det var et match med en ung kvinde med erfaring, som handicapmedhjælper der havde kendskab til sondeernæring og medicin.

(mere…)

Magiske musikalske øjeblikke…

Musikberiget

Vi var blevet inviteret til koncert på børneonkologisk afsnit 303B. Det var et kærkomment afbræk midt i den trivielle og rutineprægede hverdag, mens vi var isoleret hjemme og var på ventelisten. Det var Lisbeth Sagen, Ole Kibsgaard og Kaya Bruel og deres kollegaer fra Musikberiget, der spillede glade børnesange af Halfdan Rasmussen. (mere…)

De kloge kvinders klub.

IMG_4709_fb_opslag1

Jeg husker det så tydeligt, som var det i går. Jeg ringede på døren til kræftens bekæmpelses lokaler i Aalborg, med min sårbarhed helt blottet i håb om, at møde ligesindede. Jeg havde meldt mig til hyggeaften i en privat gruppe for forældre til kræftramte børn på Aalborg Sygehus. (mere…)

Det første ar er det sværeste…

Behind
Kære Esther.
Jeg vil ønske, at jeg kan lære dig en masse om livet og gøre dig til en glad pige, der hviler i sig selv. Men jeg ved også, at jeg har en opgave foran mig. Det bliver din far og min opgave, at gøre dig robust og stærk til at møde omverdenen… forberede dig på, at der kommer reaktioner, på de ar du har fået på din krop. De store og de små. (mere…)

Gensyn med intensiv Terapiklinik 4131

IMG_0648-indgang

Det seneste kontrolbesøg på Rigshospitalet bød på samtale med vores dygtige kirurger, der opererede Esther. Vi er altid glade for, at vende tilbage og det er rart, at få rettet Esthers medicin og væskeindtag til. Denne gang blev der også tid til et gensyn med personalet på intensiv afdelingen, hvor vi indlagt i 5 uger. Det giver bare et kæmpe sug i maven og det er med blandede følelser, når jeg træder ind på gangen. Alt i min krop siger…Stop vend om… Åh Nej! (mere…)

Tilbage på sporet…

IMG_4181_sol-ihaven_ny

Første dag i børnehaven, uden mor.
Det er min første “dag” uden Esther. Esther og Cecilie er alene i børnehaven, og skal være der et par timer. Cecilie er ansat af Aalborg kommune, som aflastning til Esther to –  fire timer om ugen. Cecilie er sygeplejestuderende og er det bedste der er sket for Esther og os længe. (mere…)

Luft under vingerne…

Orange_rose

I går sendte jeg min blog på vingerne. Den har været længe undervejs og jeg havde planlagt det skulle være i denne weekend. Jeg var spændt og nervøs på samme tid.
Jeg følte mig lidt som albatrossen i Bernard & Bianca, der er tung og lidt længe om, at komme op i fart og lette. Den kræver masser af tilløb, virker ustabil og man tænker, at den aldrig kommer på vingerne… (mere…)

1 8 9 10 11