Karen #ugensfigther, bad mom & tudende blæksprutte…

IMG_6081dukker2

Det har været en meget travl uge for cancerfamilie.dk Faktisk nok den vildeste længe. Jeg har sådan set følt mig hængt lidt op. Det har været hårdt at have travlt, og overskud til at have gang i flere ting på samme tid. Det har været en karruseltur med optur og det har givet et par sug i maven, med på vejen. Den har budt på en spændende opgave, da jeg fik lov til at være #ugensfighter for Kræftens Bekæmpelse. Det har optaget meget af min tid, og det var faktisk svære end jeg havde forventet. De ville gerne have, at jeg tog udgangspunkt i indlæggene fra min blog, da de gerne vil bevare skrivestilen… men nøje, hvor er det hårdt, at korte så meget ned på teksten, når man nu har så meget på hjertet. Til gengæld har det været en god øvelse og tror det kan være med til at skærpe og forbedre min måde at skriv på.

Det har virkelig været overvældende at mærke den modtagelse og opbakning Kræftens Bekæmpelse Instagram følgere har givet mig og @cancerfamilie.dk Der har været personlige tilbage meldinger fra mennesker som er blevet berørt af vores historie og det som Esther og vi har været igennem. Jeg er selv blevet berørt af at gennemleve det hele igen. Når jeg skrev, kunne jeg mærke det hele så tydeligt igen. Men dette tilbageblik, har endnu engang mindet mig om, hvad vi har oplevet, men også hvor langt vi er kommet…

Ugen bød også på den første biograftur og på cafebesøg sammen med veninderne i 2 år! Filmen Bad moms, var ganske underholdende. Det var så sjovt og hyggeligt, at jeg for et par timer glemte alt om, hvad jeg har været i gennem de sidste 2 år. Glemte alt om mand, børn medicin og væskeskema. Det var som om jeg endelig kunne skrabe hul igennem de grå skyer, ind til den blå himmel bag ved. Åh, hvor var det godt at grine igen, følte nærmest at jeg bedre kunne trække vejret igen. Ganske befriende, rensende og forløsende. Jeg var i rasende godt selskab, med to af mine musketer Lone og Linda. Da vi cyklede hjem følte jeg en helt ny frihed og jeg indså, at det sådan set er sådan jeg burde have det hele tiden, og at det livet burde være sådan hele tiden. Men der kom lige en kræftsygdom og et levertransplantationsforløb i vejen…

IMG_7998bio2

Torsdag blev Johan 8 år og han tog på lejerskole for allerførste gang. Det er i sig selv ret grænseoverskridende.  Lørdag kommer familien, og hjælper med at fejre fødselsdag og på søndag, skal Johan have drengene i klassen hjemme til den første fødselsdag, siden Esther fik kræft. Det er tre gode grunde til at små stresse over at pakke, bage 20 boller til lejerskole turen, og planlægge, forberede og rengøre huset til 2 fester, plus det løse…Støn.

Den sidste lille bemærkning jeg vil smide efter denne uge er at jeg med stolthed har, kunne konstaterer at jeg have fået en helt særlig følger nemlig Nordisk blogger of the year @Mascha Vang… Så alt i alt en ret så spændende uge…

IMG_7999badmos2

Men ugens højdepunkt var, dog da jeg torsdag hentede Esther i børnehaven og sad og iagttog Esther lege ”alle mine kyllinger kom hjem” med sine nye venner. Det var et sandt Kodak øjeblik, og jeg kunne simpelthen ikke holde tårnene tilbage. Og bedst som jeg sidder og flæber, kommer der en anden forældre for at hente sin søn. Lidt overrasket svinger jeg en hurtig forklaring, om at det var ren lykke at se Esther før allerførste gang, lege og lære at råbe sine kyllinger hjem. Det bliver heldigvis modtaget med forståelse og bliver til en lille snak om, hvad livet nu engang byder os af genstridigheder…

Jeg bliver mindet om, at livet og lykken, består af hverdags glimt. Hyggelige small talk og gyldne øjeblikke der rør og bevæger os.  Nye tider for os – nye venner og et helt nyt kapitlet i vores liv er så småt ved at begynde.  Jeg nød at se Esther og det var et af de gyldne, lykkelige øjeblikke, som vi samler på. Nu er vi her endelig! Vi er næsten kommet ud på den anden side, ud til det hverdags liv jeg drømte og håbede på, at vi en dag ville få, mens vi var igennem transplantationsforløbet på Rigshospitalet. Nu er det bare om, at nyde hvert et gyldent øjeblik af og at suge så meget lykke ud af livet som vi kan… og huske at tage sig tid til at sætte sig ned og se dette fine lille menneske hoppe rundt og lege. Hold da nu op, hvor hun fortjener det…

Rigtig god weekend derude!

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *