Indlagt på Rigshospitalet til ny Leverbiopsi

image001træ-nyDet endelige opgør.
Eller rettere, så er det faktisk regnskabets time, for i denne uge skal Esther have foretaget en ny leverbiopsi, der kan kaste lys over situationen for Esthers levers håndtering af den leverbetændelse og ar dannelse som den sidste biopsi for tre måneder siden opdagede.

Det har vist sig nemlig ved den sidste leverbiopsi, at der var arvævsdannelser i leveren og de også så en inflammatorisk tilstand i leveren. Derudover målte de en nedsat blodgennemstrømning i galdevejen og af nyre funktionen. Kort fortalt, noget rigtigt lort! Nu er de tre måneder gået og det er blevet tid til at lægerne vil foretage den nye leverbiopsi, for at sikre sig, at det ikke har udviklet sig og blevet til en mere kronisk tilstand, som udvikler sig til skrumpelever. Mine tanker løber let afsted og min største frygt overmander med frygtelige tanker om, både tilbagefald og at det ender med en RE- transplantation… Jeg er simpelthen stadig noget utryg ved det hele, selvom lægerne og kirurgen har forsikret os om, at de har overblikket og at de arbejder på, at finde den rigtige behandling, når de ved mere. Jeg er helt sikkert også nem, at gøre nervøs, og der skal ikke ret meget til, før jeg er i mine følelsernes magt.

Vi skal indlægges på Rigshospitalet onsdag morgen, hvor Esther skal møde fastende til narkose. Det bliver nogle udfordrende dage, mentalt fordi vi er rigtig spændte på udfaldet af leverbiopsien. Min hjerne laver seriøse overspringshandlinger, når jeg tænker på det. Jeg kan næsten ikke tro på, at vi skal igennem sådan en tur igen. Jeg syntes det er synd for Esther, men hun skal jo have det gjort. For hvad er alternativet? Vi er nød til at have klar besked om, hvordan leveren har det. Hvad er status? Har den regenereret sig selv fint igen efter betændelsen og hvordan står det til med den ar dannelse de også opdagede. Det har været tre lange måneder, og nu er vi der, hvor vi skal finde ud af hvor vi står. Eller rettere, hvilken situation Esther står i. Det giver os noget konkret at forholde os til.

imageriget-ny

Jeg er spændt på hvordan Esther oplever og håndterer det hele. Jeg kan godt mærke at hun er blevet meget større, og måske oplever balancen og grænsen for, hvad hun skal og hvad hun kan/vil være med til… Men det er til, at forstå. Hun begynder at have sine egne idéer om hvad hun vil være med til. Naturligvis og heldigvis for det…

Vi må vente noget tid inden svaret kommer, og indtil da væbne os med tålmodighed. Vi vælger, at tage af sted sammen alle fire, fordi det er vigtigt af vi er sammen. Vi har været så meget fra hinanden og har måtte dele os da Esther var syg. Det undgår vi nu, når vi kan. Det er bare bedst for os og det der giver mest mening. Vi vil hygge os Max. Jeg ved at jeg måske træffer et valg på Johans vegne, og at det koster ham to dages fravær fra skolen. Men, det er bare sådan det er i vores familie. Det er vores vilkår, og der kommer andre kontroller og tests. Det må vi leve med og acceptere. Vi er sammen om dette, på godt og ondt.

Børnene glæder sig allerede til turen med færgen, og vi er fastbesluttet på, at vi vil have en god tur på Rigshospitalet. Vi overnætter alle på patienthotellet den første nat, drenge bliver boende der, mens vi piger indlægges fra onsdag morgen. Vi er sammen om det her, og vi hjælper hinanden med at få nogle gode dage… inden vi igen tager hjem til Aalborg… og venter på resultatet af leverbiopsien.


2 kommentarer on Indlagt på Rigshospitalet til ny Leverbiopsi

  1. Katrine
    1. februar 2017 kl. 14:36 (7 år siden)

    Det bedste af alt til Esther og knus og respekt til Jer alle ❤!

    Svar
    • Karen Heidelbach
      2. februar 2017 kl. 15:33 (7 år siden)

      Kære Katrine
      Mange tak for det…

      De Bedste hilsner Karen

      Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *