Endelig udskrevet fra hospitalet

Søndag eftermiddag kunne lægerne på hospitalet konstatere ud fra en blodprøve, at den type infektion Esther havde, skyldes en bestemt type streptokokker, som bedst behandles med Primcillin som mixtur. Derfor var den bredspektrede antibiotika i IV ikke længere nødvendig. Derfor kunne venflonen komme ud af Esthers arm, og vi nu tage endeligt hjem og stoppe med at komme til behandlingen på hospitalet. De ville gerne, at vi fik nye blodprøver mandag morgen og svaret kom i går med den gode nyhed om at CRP (infektionstallet) var faldet fra 41 til 9. Tacrolimus er stadig lidt for lav, men vi venter med at sætte modigaf op for vi mangler lige det sidste svar på om det er monoukleose (kyssesyge) og så er det nemlig et andet billede. Der er med andre ord lidt vej endnu før værdierne og tallene er normale igen og at Esther er helt på  toppen og stabil igen. Vi følger op med endnu en blodprøve torsdag morgen.

Halsbetændelse er betændelse i mandlerne i svælget. Typiske symptomer er smerter og ubehag i svælget, samt feber.

Hospitaler og familien Heidelbach har en lang historie bag os, jeg det stadig ikke helt godt med at tilbringe tid på hospitalet. Jeg hader når Esther er syg, og det løber koldt ned af ryggen når jeg tænker på alle de timer vi har tilbragt på hospitalet. Den uro og den uvidenhed om hvad der skal ske og hvordan det skal gå, kan man ikke lægge fra sig. Tankerne og bekymringerne indfinder sig igen. Vi mærker dem begge, både Lasse og jeg.

Vi har heldigvis en glad og tilpas lille dame, der spiser og drikker igen og som ikke klager over smerter i maven eller fødderne længere. Vi er SÅ glade for, at behandlingen virker som den skal, og vi fortsætter de næste ti dage. Vores læge på riget lavede en hurtig plan for indtagelsen at det medicin 3 gange dagligt, så vi ikke som nu behøver at vægge hende om natten for at give hende medicin. Det har godt nok også være nogle hårde døgn, ja faktisk siden sidste tirsdag! Hvor det hele startede. Vi trænger i den grad til ro og normal hverdag. Ja, man kan nærmeste længes efter hamsterhjulet igen. Vores Læge på Riget sagde det var ok, at Esther kunne komme tilbage i børnehaven nogle timer, fra i morgen. Men da jeg talte med børnehaven sagde de, at der var meget sygdom pt. Med forkølelse, hoste og influenza og maveonde – Det udløste et klart NO GO, fra lægen for Esther komme ikke komme hen til et sygdomsramt miljø, grundet hendes tilstand.

Så det ser ud til, at Esther fortsat må blive de næste par dage hjemme hos mig. Jeg har aftalt med børnehaven at de kontakter mig når der er ved at tynde ud i de syge børn. Det er så hamrende hårdt og uretfærdigt og jeg tror ikke der er ret mange, der kan sætte sig ind i hvordan det er at gå hjemme de sidste år og hige så desperat efter stabile perioder uden sygdom og tilbagesæt. Det er virkelig så synd for Esther, at hun går glip af dyrebar tid sammen med sine veninder og venner i børnehaven. Det tvinger tårer frem hos mig, både fordi jeg har ondt af hende, men også over den magtesløshed jeg føler, og jeg kan ligefrem mærke hidsigheden ulme over, hvor uretfærdigt jeg syntes det er.

Èn ting er, at passe et sygt senge læggende barn, det er jeg vant til. Men at passe et barn, der “keder” sig, og der trænger til at lege med jævnaldrende er noget helt andet. Børn som Esther skal ikke gå hjemme ved deres mor mere end nødvendigt. De skal ud og nyde livet – lege og udvikle sig socialt. Mødre som mig skal bruge tid på sig selv, sunde sig og lade op til næste runde i bokse ringen. Det er ikke meningen, at vi skal være så meget sammen, man bliver jo bims i bøtten over, at hele tiden være den der hjælper, skaffer, finder, leder, leger timevis på alle fire med my little pony, og lægger øre til fantasilege med rollespil, hvor man får tildelt en rolle, og slavisk får besked på, hvad man skal sige. Kors jeg er brugt på alle måder og på flere plan… Jeg trænger til ro og mindre rod.

Forskellige typer luftvejsvirus er ofte årsag til betændelsen, og derfor hjælper antibiotika ikke. Bakterier kan nogle gange være årsag til akut halsbetændelse. Symptomerne er de samme, men ofte er man mere syg og bør da behandles med antibiotika. Som regel gå det over af sig selv i løbet af 3-7 dage. Kroppens eget immunforsvar skal aktiveres og nedkæmpe infektionen.  Kilde, Sundhed.dk

Sovende på vej hjem fra hospitalet.

Jeg ved godt at børn er meget syge og smitter hinanden for et godt ord. Bakterierne holder fest på de små hænder, host og spyt flyver i luften. Børnehaven går meget op i håndvask og er der noget smitsomt i omløb ser man en flaske håndsprit ved indgangen. De kæmper så godt de kan mod en umulig opgave. Jeg ville generelt ønske, at flere kunne holde deres syge børn hjemme inden de sender de tvivlsomme børn afsted om morgenen og beholder den en ekstra dag for at være sikker på ungerne er helt raske. Men jeg ved godt at det ville kun kunne lade sig gøre i en perfekt verden, uden de forventninger og arbejdspres vi har i vores samfund.

Der er ikke meget at stille op mod sygdom, man bestemmer ikke selv. Er man syg så er man syg og burde have ro og god samvittighed over, at man lå syg i sin seng. Desværre går mange voksne for længe inden de melder sig syge og når lige, at tage et par kollegaer med sig i faldet. Men jeg ved man lige presser citronen, for man har jo vildt travlt med sit vigtige arbejde…

For det ikke skal være løgn så blev Lasse ramt af halsbetændelse og er nu på Pancillin. Fås tålmodighed på recept? – for så vil jeg godt bede om en flaske… Eller en kasse. Vi finjustere og optimerer, endnu engang de steder, hvor vi kan. Vi opruster og forbereder os til et par dage mere i skyttegraven, så håber vi på fredelige, sygdomsfri og stabile tider venter os lige rundt om hjørne.

 

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *