En helt særlig dag for en særlig dreng

IMG_7978tre2

I dag er det en helt speciel dag, det er vores søn Johans fødselsdag. Han bliver 8 år. Han har glædet sig, naturligvis. Vi har kunnet mærke hans forventning og længsel efter denne dag. De 2 sidste fødselsdage har været alt andet end almindelige for ham…For to år siden på hans 6 år fødselsdag, fik vi konstateret at hans lille søster havde kræft i sin lever. Sidste år på hans fødselsdag var han sammen med sin farmor og familie. Det var i den periode på 2 måneder, hvor vi var indlagt på riget da Esther var blevet lever transplanteret… Hvordan samler man lige op efter den? I dag er det, nøjagtigt to år siden det hele startede og vi blev sendt på et tog ud mod ukendte destinationer. Føler jeg stadig kan mærke togets bevægelser og høre udkaldene over højtaler anlægget, når vi nærmer os den næste by. For os og især Johan, har det været noget af en tur.

Hvor er der sket meget i Johans liv de sidst to år. Han er vokset og har lært så mange nye ting, haft så mange ændringer i sine omgivelser. Mennesker og nære relationer i hans omgangskreds er forsvundet ud af hans liv og et kært og nært familiemedlem gik bort i samme periode. Johan er blevet hevet og strakt i, formet og tilpasset, så han passede ned i sin lillesøsters lortekræftverden. Han har gjort alt, hvad han kunne og mere til. Meget mere end man nogensinde kan forlange eller forvente af et barn. Trods det, står han stadig, som en standhaftig lille tinsoldat. Jeg ser alle de nye resurser og hans evne til at tilpasse sig og genetablerer sig i en ny virkelighed. Han baskede med vingerne og fik skabt en måde, at agere og reagere på, som vi forstår.

Kræften har frarøvet så meget fra os. Jeg hader alt kræft! Jeg hader alt, hvad den har gjort ved os. Jeg hader alt det, den har forandret og ændret. Vigtigst af alt, hader jeg det faktum, at den krøb ind i vores liv tog tid fra Johan og mig. Tid, vi to skulle have nydt sammen. Øjeblikke, som kun han og jeg skulle dele. Oplevelser vi skulle have haft sammen som familie. Kræften tog tid af hans barndom, som jeg aldrig kan give ham tilbage.

“Kære lille Johan, min drageunge. Nu er det bare os, vores tid. Vi skal stadig slikke vores sår, og vi skal stadig alle have ro og tid til at samle os og til at lære at komme videre. Jeg håber på, at dine venner og de voksne, der er omkring dig, ser den samme lille fyr som jeg. En lille dreng, der har været igennem en frygtelig tid, og er ved at finde fodfæste og mærke sig selv igen. Jeg håber, dine venner giver dit tid til komme tilbage og finde din plads i de sociale rammer, mellem Star Wars kampe med lys sværd og Pokemon jagt.”

Her til morgen blev der delt glade smil over fødselsdags bordet. Johan fik en hjælpende hånd til at pakke gaverne op, fra sin lillesøster. Hvor er jeg glad for, at den dreng næsten ikke kan koncentrere sig om andet end sine gaver. Hvor vil jeg ønske for ham, at han bevare sin lyst til at lege og fordybe sig i sit eget univers. Det tog da også længere tid at spise morgenmad, når man også skal lege med sine gaver samtidig.

Men en ny dag venter, en helt fantastisk en af slagsen, faktisk. Den byder på allerførste udflugt på koloni med klassen, og overnatning for første gang. Tror vi alle var lidt betænkelige netop over den del, men især fordi, at dagen er så særlig for os. Johans fødselsdag og den dag vi fik forandret vores liv da Esther blev syg. Den betyder så meget for os, på mere end en måde. Så netop det, at lade Johan drage alene ud på nye eventyr, har måske i virkeligheden en meget fin symbolik. Det handler om, at give slip på noget for at kunne række mod noget nyt. Lukke lidt normalitet ind i vores liv igen.

Måske handler det også om at vælge selv, hvad man vil lade fylde mest. 1. september hvert år, skal det handle om den dag Johan blev født og berigede vores liv. Det faktum, at den dato falder sammen, med Esthers diagnosedag, må jeg finde en balance i. Det er en del af vores families historie, et punkt på vores tidslinje. Det afgørende er at acceptere det, og ikke lade sig diktere af det. For dagen i dag, bliver tilbragt sammen med vennerne, og Johan når knapt nok at tænke på os.

Når vi ses i morgen, har vi alle overvundet en kæmpe udfordring inden i. Vi har alle sluppet lidt. Johan har fået en god oplevelse og en rigtig vigtig læring med sig, i sin rygsækken. Der ligger en styrke i, at have overvundet noget, man var usikker på, når det ukendte næsten fyldte det hele. Vi har savnet hinanden i de perioder, vi var fra hinanden. Måske er jeg bange for at savne igen? Men måske handler det om, at vi tør omfavne og mærke savnet, slippe lidt på behovet for at beskytte os selv, være sammen og tætte. For er det er jo bare et bevis på vores kærlighed til hinanden. Man opnår mere mod, når man først har mod til ud vise lidt. For hvis vi kunne komme igennem de to sidste år, kan vi klare alt.


2 kommentarer on En helt særlig dag for en særlig dreng

  1. Linda Nielsen
    2. september 2016 kl. 08:06 (2 år siden)

    <3

    Svar
  2. Pia Thorsø Graversen
    2. september 2016 kl. 15:52 (2 år siden)

    Tillykke med smukke, dejlige, sjove og søde Johan som vi holder meget af her i huset. Vi får mange gode små snakke når vi mødes i skolegården. Det sætter jeg meget pris på…
    Albert taler meget om legeaftale mhp de famøse pokemons.. Det skal vi nok finde ud af. Nu skal der lige fejres fødselsdag først! Albert glæder sig til søndag…. Husk: De hygger sig lige gyldigt hvad de får at spise og hvor de er.. Bare de er sammen.

    Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *