Cancerfamilie.dk fejrer 1 års Fødselsdag!


Allerførst vil jeg gerne have lov til, at sige tak til jer! Tak fordi i tog med på rejsen og steg ombord på toget sammen med mig. Tak for jeres store oppakning og opmuntrende ord undervejs. Hold nu op, en tur! Tak for lån af skulder og jeres tålmodighed. Tak fordi i lyttede med, når der var dårlige og gode nyheder! Sikke en rejse, mentalt og fysisk!

Ved denne tid i marts sidste år postede jeg og offentliggjorde det allerførste indlæg på cancerfamilie.dk Luft under vingerne det var et stort øjeblik, og det var forbundet med en følelse af glæde og frygt. Det er med stolthed, at jeg kan se tilbage på året der er gået, og det er helt utrolig alt der er sket. Cancerfamilie.dk er vokset og har udviklet sig. Langsomt har vores blog fået noget robusthed, anerkendelse og fundet sin form.

Cancerfamilie.dk har gennem året, løbende delt opdateringer om vores datter Esthers sygdomsforløb, kontrolbesøg og indlæggelser, op og ned ture. Kort sagt Esthers vej tilbage til barndommen, og vores forsøg på, at tilpasse vores nye hverdag ind i en ny virkelighed.

Der er også løbende opstået nye muligheder og nye tiltag som Cancerfamilie.dk har bragt med sig.

Bl.a. er der kommet 3 nye kategorier..  kategorien Livsstil – mit forsøg på, at udvide min horisont og se i andre retninger og tillad mig selv, at skrive om andre emner end kræft og organdonation.

Kategorien Anmeldelser af litteratur.

Senest en side med links til relevante hjemmesider, med inspiration til råd og vejledning.

Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om mange ting, senest et oplæg om sociale medier på Social media week i København. Som har givet mig meget mere lyst og mod på, at tage ud og holde foredrag.

Instagram takeover for Århus universitetshospital og Ugensfigther for Kræftens Bekæmpelse.

Børnecancerfonden har delt nogle af mine råd på deres hjemmeside, hvilket jeg er rigtig stolt af. Der har løbende været et rigtigt godt samarbejde på flere områder, hvor jeg har kunne hjælpe dem med udviklingen af flere af deres forretningsområder.

Sidst men ikke mindst har jeg mødt så mange skønne mennesker gennem de seneste år, syge og raske børn, pårørende og forældre til sygdomsramte børn. Rent arbejdsmæssigt og fagligt, har jeg fået lov til at lære mange dejlige mennesker at kende, inspirerende ildsjæle, arbejdsnarkomaner, fagfolk og andet godtfolk. Kendetegnene for den alle er at, de alle har en ting til fælles – At hjælpe andre gennem, at dele deres viden! Jeg er stolt og glad for, at have mødt disse mennesker og været en del af et fællesskab, hvis formål er at gøre en forskel, hjælpe og passe på hinanden.

Efter at have drevet cancerfamilie.dk i noget tid nu, er der også flere der er begyndt, at spørge ind til hvorfor der indimellem kan være lidt længere imellem jeg poster og skriver indlæg? Nogle spørger også indtil, hvorfor jeg kalder min blog for cancerfamilie.dk hvis jeg samtidig også vil skrive om organdonation generelt og om vores arbejde i vores organisation organdonation – ja tak!

Svaret er ganske enkelt og naturligt,
1. Når Esther er i børnehave, går der meget tid med at få stablet på Organdonation -ja tak! på benene. Det er udfordrende, og kræver, at jeg tilegner mig nye kompetancer undervejs, og det tager meget af min fritid.

2. Det  var heller ikke den oprindelige hensigt, men som kendetegnende ved alle livets aspekter og især ved kræftforløb, kan det hurtigt udvikle sig og tage en uventet drejning. I vores tilfældet kunne vores datter ikke blive rask og helbredt for kræft, før hun modtager en egnet doner lever og bliver transplanteret. Det er ikke kun en del af den rejse vi som familie har været på, men for mig helt personligt har det også været en proces i, at håndtere den mentale udvikling jeg har gennemgået. Derfor har det været en naturlig udvikling, at disse to aktuelle verden for mig smelter samme.

Så derfor er der også kommet en del indlæg, om det frivillige arbejde jeg som medstifter, har lagt i organdonation ja tak! Det arbejde har optaget mig meget, og der har været et helt naturlig flow og interesse knyttet til, at skrive om vores arbejde for, at forbedre vilkårene omkring organdonation i Danmark. Indlæg om dette emne, er derfor begyndt at fylde mere på sitet, for det er det som min hverdag efterhånden bliver mere og mere optaget af.

Lige nu står jeg ved en skillevej, nemlig ved afslutningen af min sygeorlov for pleje af Esther. Esther har aldrig været mere stabil og godt kørende end nu. ENDELIG!!! Tiden hjemme lakker mod enden, og virkeligheden banker på igen. En frygtelig periode i vores liv forsegles med et punktum. En dato for endt orlov. Hvad så? Jah, livet fortsætter vel egentligt nogenlunde som det plejer for Johan og Lasse. Esther skal trænes op til at være på fuldtid i børnehaven – Og hvad med mig? Det er et rigtigt godt spørgsmål? Det første der skal ske er, at jeg skal til at søge et nyt job. Kors, et CV jeg får, for ikke at tale om en elevatortale af format, der sikkert kan få de fleste til, at lige synke spyttet engang.

Fremtiden er uafklaret, usikker men samtidig er mulighederne mange, og jeg gør mig ret mange tanker om hvad jeg skal. Der er masser af håb, drømme og ambitioner, men alt for lidt tid og endnu mere vigtigt – hvad er realistisk? Hvad skal der ske med cancerfamilie.dk? Får jeg tid til, at skive på bloggen i det omfang jeg gerne vil? Jeg har stadig en masse på hjertet, og der er stadig historier af fortælle og råd, at give videre…

For at være helt ærlig, så er det vildt svært. Jeg burde jo være så vildt lykkelig! Vores tid med kræft og transplantation og behandling er jo overstået, men jeg har altså svært ved, at fatte vi er på den anden side, bare fordi kommunen har valgt en slutdato. Inden i mit hoved er følelserne ambivalente.

Jeg kan jo ikke forblive fastlåst i denne situation for evigt. Vi skal jo videre med livet. Det er tid til at klippe navlestrengen til den “sikre og trygge” isolerede sygdomsverden. Fremover skal jeg beskrive denne periode af mit liv i datid og bruge vendinger og udtryk som dengang, da min datter var syg af kræft, da jeg var på sygeorlov med vores datter, osv. Det er næsten ikke til at fatte eller slippe! For jeg er vildt bange for det næste skridt, for at falde på snotten. En ting er sikkert, jeg er glad for, at jeg startede Cancerfamilie.dk –  den har i den grad været min stok, at støtte mig ved, og rejse mig ved, når jeg faldt. Jeg føler mig lidt som den lidt tunge albatros (fra tidligere nævnte blog indlæg – Luftunder vingerne) der skal tage et ekstra lange tilløb for, at komme på vingerne, måske er det jeg trænger til virkeligheden er, at give mig selv et kæmpe spark i røven og komme ud over rede kanten og se om vingerne bærer!
Wish me luck!

Er der andre der har haft det på samme måde? Oplevede i også, at overgangen mellem dengang og nu, var vanskelig? Hvad vor din største udfordring? Skriv meget gerne i kommentarfeltet, hvilke overvejelser du gjorde og hvad der hjalp dig og din familie… Kærligst Karen.♥


2 kommentarer on Cancerfamilie.dk fejrer 1 års Fødselsdag!

  1. Christine Hald
    14. marts 2017 kl. 14:03 (2 år siden)

    Hej Karen. Spændene læsning. Dejligt det går så godt med Esther. Jeg står meget snart samme sted som dig, vores kommune skærm have en opdatering midt i april, ud fra der beslutter de hvornår jeg skal overgå til et normalt arbejdsliv. Victoria har det helt fantastisk her tre mdr efter hendes levertrasplantation, vores forløb har trukket sig over 10 år så det bliver en stor omvæltning. Jeg har det lige som dig, tænker og vurdere om hvad der skal ske i fremtiden. Jeg glæder mig til at følge din næste skridt. Hilsen Christine

    Svar
    • Karen Heidelbach
      14. marts 2017 kl. 20:06 (2 år siden)

      Kære Christine,
      Tak for at du deler dine tanker, det er dejligt at høre din datter har det godt. Det er rigtig rart, at høre dine tanker, det er rart at vide man ikke er helt alene med disse tanker. Jeg ønsker dig alt det bedste for dig og din familie…
      Kærligst Karen

      Svar

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *