Blodprøver, snotnæser & blandet slik

IMG_8026slik2

Det er utroligt så hurtigt man kan få kampuniformen på igen. Havde næsten helt glemt hvordan det er, at have et barn der kaster op. Det kommer meget hurtigt tilbage i ens hukommelsen, når man ikke er hurtig nok til at finde en brækpose. Hver gang Esther hoster, starter min alarm klokke. Minderne fra tiden da Esther fik kemo behandling, og kastede op, dukker op igen. Egentligt er det vel bare en banal omgang forkølelse der har sat sig, som hoste. Hosten er dog så kraftig, at det indimellem resultere i, at Esther kaster op og i værste fald, følger nasalsonden med ud. Det skete to gange her i weekenden, lørdag og søndag aften. Det betød desværre også, at min mand Lasse måtte tage alene med 7 unger i Leos legeland, om søndagen til Johans 8 års fødselsdagsfest for drengene fra klassen. Det var en noget pænt skuffet familie, der endnu engang måtte dele sig og sende drengene alene afsted. Og en lille trist storebror, der måtte undvære sin lillesøster og mor, på sin vigtige dag. Vi gik glip af en sjov dag…og en stor slik pose…

Så de to sidste morgner er startet med at køre på 303B på Aalborg Sygehus til anlæg af nye nasalsonder både søndag og mandag morgen. Mandag er også den dag, hvor Esther skal have taget blodprøve for at følge hendes lever og nyre tal, mens vi tester nedsættelsen af væsken. Så sikke en start på ugen. Ingen børnehave tur i dag, vi må tage den lidt med ro og vente på, at hosten aftager og Esther kommer ovenpå igen.

Jeg hader, når hun er syg! For jeg bliver sendt lige i favnen på min frygt for, om der er noget mere alvorligt i vejen. Tankerne kredser om det frygtelige ord, tilbagefald. Jeg kommer altid til at tænke tanken, og håber en dag, at jeg bliver bedre til at håndtere den. For den vil nok altid være der, og slipper aldrig af med den. Den er der tilstede et sted i under bevidstheden, den ligger og våger over mig resten af mit liv.

Esther bliver større og stærkere, og det er vanskeligt at forklare et barn på 3 år, hvorfor hun skal sidde stille og have lagt en nasalsonde. Det kræver tre mennesker til at ligge den, to til at holde Esther og en til at ligge den. Det er bestemt ikke rart for nogen. Det virker voldsomt og er ubehageligt, men det er en nødvendighed. Jeg kan ikke holde ud at se på det. Det skære i mit hjerte, at vi må gøre det mod hende. At kræften har gjort det, mod hende. Den har bragt hende i den situation hun er i nu. Kræften har givet Esther en alvorlig senfølgeskade, en hun ikke bare lige kommer sig over eller vokser fra. Det er jo en kendsgerning at, da Esther fik sin nye lever, knækkede hun cancer og blev kræftfri. Samtidig hun byttede sin kræftsygdom ud med et liv, hvor hun altid vil være mere sårbar overfor infektioner og nemmere er modtagelig over for sygdomme. Et liv præget af medicin to gange om dagen, resten af hendes liv. Det skal hun leve med og jeg skal lære at leve med, at det der er sket Esther, også påvirker mit liv.

Misforstå mig ikke endelig ikke, jeg er lykkelig og taknemmelig for, at jeg har hende og at Esther overlevede. Jeg gør mig bare nogle tanker om, at få vores liv tilpasset en hverdag med en immunkomprimeret datter, og indstiller mig på, at det kan blive et langt efterår og vinter, med snotnæser og dage med kraftig hoste. Der er visse hensyn vi bare må tage. Heldigvis, kan vi hurtigt fornemme, hvis det tager til og går ud over Esthers trivsel. Der ikke noget, der kan skjule sig eller ikke blive opdaget af lægerne i analysen af Esther blodprøve svar. I weekenden, hvor Esther ikke fik det væskeindtag som hun skal, ses det tydeligt på blodprøven.

I svaret på dagens blodprøve fra i morges, kan man også se en stigning i infektionstallet og en stigning på hendes Alat til 94. Egentligt er jeg ganske tryg. Samarbejdet om Esthers trivsel og behandling med lægerne og de voksne, der er omkring hende, bl.a. i Børnehaven fungerer optimalt. Det er lige det sidste lange seje træk med, at få Esther godt igennem efterårets blanding af lige dele af blodprøver, bakterier, snotnæser og beskidte børne fingre i børnehaven og lidt blandet slik…

 

Svar på dette indlæg

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kommentér *